Klintegaarden under besættelsen
Klintegaarden for enden af Skovvejen ved den sydlige indgang til Risskov udgjorde i besættelsesårene et parallelt samfund med den danske modstandsbevægelse, den tyske besættelsesmagt og ganske almindelige danskere. Boligkomplekset med 149 lejligheder blev bygget i årene 1936-38.
Hele Klintegaarden vrimlede med tyskere, der havde beslaglagt en del attraktive lejligheder i komplekset. Her boede flere højtstående tyske officerer og gestapofolk, og i fløjen ud mod bugten og havnen var der på taget passende indrettet en tysk signalstation.
Parallelt med de tyske besættere færdedes modstandsfolk fra tre illegale danske grupper her gennem hele besættelsen. Det var den kommunistiske og illegale bladgruppe, en repræsentant fra 5. Kolonne og en mindre kendt og løsere organiseret kvindegruppe, der havde forbindelse med en del studerende og undervisere ved det nyoprettede universitet.
Her på denne side skildres de personer, der boede her og de personer, de havde forbindelser med og som alle udøvede en aktiv rolle i det illegale arbejde. Rigtig mange af dem blev arresteret og endte i Frøslevlejren eller endnu værre i koncentrationslejre i Tyskland og kom aldrig hjem – og to andre beboere mistede livet ved krigens handlinger.
Frihedskampen i Klintegaarden
Ved et frækt og højst usædvanligt arrangement flyttede lederne af opbygningen af det kommunistiske modstandsarbejde i Midtjylland, den 1. marts 1942 ind i en lejlighed i Klintegaarden.
Et indflydelsesrigt medlem af DKP`s hovedbestyrelse i København, aarhusianeren Alfred Jensen, havde givet Hejgaard et par adresser, hvor han i første omgang kunne opsøge logi. En af dem var en adresse i Fiskergade hos en ung kommunist, der i første omgang skaffede ham logi et andet sted.
Hejgaard levede som kommunist illegalt - jagtet af både det danske og det tyske politi - og i denne udsatte situation, måtte han ofte skifte opholdssted.
Opgang F 2. sal th.
Efter et halvt års tid flytten rundt i Aarhus og byens forstæder fandt Hejgaard et nyt logi – igen ved den initiativrige Milma Hansens hjælp – i Opgang F i Klintegaarden, hvor hun nu også selv havde lejet sig ind.
Kamma Klitgaard Poulsen
Hejgaard flyttede ind hos en ung enlig lærerinde på Skovvangsskolen, der lå lige i nærheden.
Man håbede, at dette arrangerede proformaægteskab kunne være et godt dækken for ham og andre modstandsfolk i en bebyggelse og i en opgang med flere tyske officerer. Kamma Klitgaards lejlighed kom senere til at befinde sig lige over gestapochef Eugen Schwietzgebels, da denne i efteråret 1943 flyttede ind i den af tyskerne beslaglagte lejlighed i opgang F.
Illegale blade
Her skrev Hejgaard sine bidrag til de illegale blade, Aarhus Ekko og Land og Folk, når han da ikke rejste rundt i Midtjylland og til Aalborg for at pleje partiets netværk. Bladene blev trykt og fordelt herfra lejligheden af forskellige hjælpere.
Midlertidigt logi andetsteds
Hejgaard måtte affinde sig med et nyt midlertidigt logi, når Kamma Klitgaard var på ferie og senere, da Kamma var blevet gravid med Hejgaard og ønskede at føde andetsteds.
Lejligheden blev i mellemtiden fremlejet til bibliotekar Han opretholdt fremstillingen af de illegale blade.
Da Kamma Klitgaard Poulsen efter sin fødsel vendte tilbage til sin lejlighed den 1. april 1944, forblev Schøtler-Nielsen i lejligheden i Hejgaards gamle værelse.
Hejgaard havde nødtvunget planlagt at flytte til en adresse i Aabyhøj til tømrer Johannes Nielsen 1. juni 1944, men det nåede han ikke.
Skygget af Gestapo
Gestapo havde ved stikkeren Grethe Bartrams hjælp og informationer længe skygget ham, og 30. juni 1944 slog de til, da han havde et ærinde i lejligheden i Klintegaarden.
Han var allerede tidligere blevet udpeget af hende på Banegårdspladsen, hvor hun stod i en lejlighed sammen med gestapomanden Helmuth Rothenberg, mens Hejgaard mødte en bekendt.
Gestapo havde givet Hejgaard lang snor, da de håbede, at han på et tidspunkt ville føre dem til DKPs hovedledelse i København, men det lykkedes aldrig.
David Hejgaard, Kamma Klitgaard og Schøtler-Nielsen blev arresteret og sendt til Frøslevlejren og derfra videre til Kz-lejr i Tyskland.
Hejgaard og Kamma overlevede. Det gjorde Schøttler-Nielsen ikke.
Opgang I 3. sal
boede i Klintegaarden Opgang I på 3.sal.
Hun var tidligt aktiv i modstandsbevægelsen. Allerede i efteråret 1942 var hun med i trykning og uddeling af bl.a. ”Frit Danmark" og som et kuriosum fortælles, at Kvindegruppen pakkede små pæne pakker med påskriften ”Med kærlig Hilsen", som de puttede ind ad folks brevsprækker.
Pakkerne indeholdt en piratudgave af John Steinbecks roman ”Månen er skjult” (I parentes bemærket var det absolut ikke et tilfældigt valg, da Steinbeck skrev en næsten synsk skildring af et okkuperet land, der tydeligt var Norge under tysk besættelse).
Kvindegruppen
Karen Brieg blev leder af en ren kvindegruppe på syv, som mødtes i hendes lejlighed. Der gøres rede for dem enkeltvist herunder:
(gift Maaløe). Dæknavn Anne Katherine
(f. Haffner Jensen). Dæknavn Eva Holm
Dæknavn Maria
Ingen af ovennævnte kvinder er nævnt i bøgerne: Aarhus under Besættelsen fra 1945 og Østjylland under besættelsen fra 2018.
To af de omtalte kvinder på siden, Karen Klitgaard Poulsen og Dagmar Hansen, har fået en gade opkaldt efter sig i Skejbyen i det nordlige Aarhus.
Kvindegruppens leder, Karen Brieg, fungerede desuden lejlighedsvist som kurer for Jens Toldstrup, lederen af våbenmodtagelserne i Jylland i årene 1944 – 1945.
Flere grupper samarbejder
Flere af modstandsgrupperne i Aarhus og omegn var fra foråret 1944 iværksat og styret fra London.
I marts/april 1944 blev der holdt et møde i Karen Briegs lejlighed, hvor hendes gruppe nu også fik andre opdrag. Nogle fra Kvindegruppen kom nu også til at arbejde med jernbanesabotage og forberedelse af sprængning af telefonskabe- og kabler i tilfælde af den allierede invasion, som tyskerne frygtede så meget.
Gruppen arbejdede ikke isoleret, men var - ligesom en studentergruppe med base på universitetet under ledelse af Morten Ruges - et led i et velorganiserede jysk samarbejde.
Kommunisten Willy Samsings gruppe med base på Trøjborg var også løst tilknyttet dette større gruppesamarbejde. Han arbejdede dog meget ”selvstændigt”, men han kom også i Klintegaarden – blot et par hundrede meter fra hans eget hjem i Niels Juels Gade 3.
Våbenhåndtering på 3. sal
Kvindegruppen arbejdede - udover de ovennævnte mål - stadig med fremstilling og distribution af illegale blade og - måske overraskende nok - med jernbanesabotage og våbenhåndtering. Hedda Lundh var den sprængstofkyndig kvinde i Karen Briegs gruppe. Instruktionen i våbenhåndtering foregik i hold på to-tre ad gangen i lejligheden på 3. sal !!!
Arrestationerne
Karen Brieg blev sammen med to andre fra gruppen arresteret 13. september 1944 og sad i arresten i Vester Allè, hvorfra hun i oktober blev overført til Frøslevlejren.
Opgang E 1. sal
Torsdag den 3. februar 1944 mellem kl. 17 og 18 stod overretssagfører af sporvognslinje 2 på Trøjborgvej lige over for sin lejlighed i Klintegaarden. Han krydsede Skovvejen over til komplekset uden at bemærke, at en mand fulgte efter ham.
Han lagde heller ikke mærke til en anden mand, der stod i mørket bag et buskads tæt ved opgang E, hvor han boede på 1. sal. Manden skød Holger Christensen med en lyddæmpet pistol i hovedet, og Holger Christensen var død på stedet.
Mordet på Holger Christensen blev det første i Aarhus af flere såkaldte clearingmord, som den øverste tyske gestapoleder Otto Bovensipen havde givet ordre til. Morderne var to danske medlemmer af den berygtede Peterbande.
Opgang E stuen tv.
I samme opgang E i stueetagen tv. boede kommunelærer Tage Hansen, der på befrielsesnatten mellem 5. og 6. maj havde besøg af lægen Gerstrøm fra Ortopædisk hospital.
Han blev dræbt af skud gennem vinduet. Skuddet kom fra et af de talrige tyske skibe, der lå i Aarhus Havn.
Spionrede
Jørgen Illum kom til Aarhus fra Djursland i foråret 1944 for at tiltræde en stilling som lagerforvalter på ingeniør Olaf Schmidt A/S Universalfabrikkerne på Fredens Torv 6.
Gennem sin værtinde i Bissensgade 2 kom han ad snoede veje og personer i forbindelse med modstandsbevægelsen, for hvem han blev en god meddeler.
Hans job skaffede sabotører adgang til den svært bevogtede fabrik, der arbejdede for tyskerne, og som den illegale ledelse gerne så saboteret, hvilket også kom til at ske et par gange, og produktionen måtte til sidst helt opgives.
Gennem en bekendt af den nazivenlige Olaf Schmidt blev Jørgen Illum kontaktet - i bedste spionageroman regi - og fik tilbudet om at blive uddannet til spion for den tyske efterretningstjeneste i Aarhus.
Han kunne efter en tid fortælle modstandsbevægelsen, at "der i Lejligheden Klintegaarden blev uddannet adskilligt flere Spioner, end han havde troet, men trods senere forsigtige Undersøgelser, jeg foretog på ”Herr Richters” Værelse, når han var på Toilettet, og ved Vagt udenfor Klintegaarden, lykkedes det mig aldrig at opdage, hvem de andre var”
Ovennævnte citat fra Jørgen Illum bog: Dobbeltagent i Besættelsestiden. Årsskrift for Frihedsmuseets Venner. 1978.
.jpg)
