Hvor lå telefonkiosken?
Det begyndte på Skt. Clemens Torv
Telefonkiosken på ovenstående billede blev 26. maj 1900 som den første i Aarhus placeret lige midt på Skt. Clemens Torv, hvor den var i brug indtil 1930. Da måtte den vige for byens voksende trafik og blev flyttet til hjørnet af Tordenskjoldsgade og Peder Skrams Gade i århusbydelen Trøjborg. Her stod indtil 1970, hvor den blev nedlagt af Århus Kioskselskabs sidste ejere, Selskabet skiftede navn til Kioskkontoret med en autorisation som billetbureau. Billetbureauet og én enkelt kiosk forblev på adressen Sdr. Alle 12, hvor selskabet havde hovedkontor. Her stod den indtil 1998, hvor også den blev nedlagt.
En gave til Den Gamle By
Brødrene Jakobsen forærede den forsømte kiosk til Den Gamle By, og efter en tiltrængt restaurering kunne den i 1973 genopstilles som billetkontor ved museets indgang på hjørnet af Viborgvej og Eugen Warmings Vej.
I 2012 indgik kiosken - efter en kostbar og omfattende restaurering, der bragte den tilbage til sin oprindelige skikkelse - i Købstadsmuseets nye bydel i 1927-kvarteret.
De første telefonkiosker
De første blad- og telefonkiosker i Danmark blev opstillet som noget helt nyt i bybilledet på befærdede gader og pladser i København i 1896. Nu kunne de mange, der ikke havde en telefon derhjemme, benytte den nye opfindelse. De københavnske kiosker var tegnet af arkitekten, Fritz Koch.
Den første kiosk i Aarhus
Der havde været flere forgæves forsøg på at opnå tilladelse til at opstille telefonkiosker i Aarhus i årene lige før 1900, da Byrådet endelig gav en bevilling til Aarhus Kioskselskab, der hurtigt fik arkitekt Thorkel Møller til at tegne byens første telefonkiosk. Kiosken var et af hans allertidligste arbejder, og han har tydeligvis fundet inspiration hos Fritz Koch, der selv har hentet ideer fra Europas storbyer. Telefonkiosken blev indviet på Skt. Clemens Torv den 26. maj 1900 som den første af selskabets ni kiosker.
Aarhus Kioskselskab
Aarhus Kioskselskab blev grundlagt 26. maj 1900 af postmester i Langå og senere Skanderborg, Johs. Hansen (1862-1937). Dets første kontor lå i Skt. Clemens Stræde 16. Læs mere om Johs. Hansen eller "Kiosk-Hansen” her.
Kioskens udseende
De århusianske kioskbygninger er repræsentanter for stilforvirringens tid. De er sekskantede, måler ca. 2.5 m. i diagonal, siderne er ca. 1.25 m. i bredden og bygningen måler ca. 6.5 m. til spirets top.
Kiosken i Den Gamle By har kobbertag og en løgformet sekssidet kuppel i barokstil med et lille spir over en lanterne med tre urskiver, der vender i hver sin retning. Urskiverne, som var oplyst om aftenen, var et absolut krav fra Byrådet, der dog senere frafaldt dette forlangende på de øvrige kiosker. Seks hjørnestolper med udskårne ornamenter hviler på en granitsokkel. Den nederste tredjedel af kioskens 5 sider er beklædt med teglsten isat mindre, runde, sortglaserede sten. Reklamer fra tiden dækker nogle af siderne og vinduerne.
Telefonrummet
Den sjette af kioskens sider har en dør ind til et lille telefonrum og et skriverum med en pult, hvor der lå statskalender, vejvisere og køreplaner. Kiosken havde også en lille ovn til opvarmning.
Hvis man ville telefonere, henvendte man sig til kioskdamen (udpræget kvindejob) og fik derefter adgang til at gå ind og benytte telefonen,
Sendebud
Hvis man var så heldig selv at eje en telefon og ville i kontakt med en, der ikke havde telefon, kunne man ringe til telefonkiosken og lægge en besked hos kioskdamen. Hun ville så sørge for at sende et cykelbud ud med beskeden.
Populær service
Denne metode til at sende beskeder var hurtigere, men også dyrere end at sende et brev. Det var også ganske populært, som det fremgår af et vers til kioskejer Johs. Hansens sølvbryllupsfest på Skansen i 1912:
-
Man højst af Alt vi paaskønne
de Kiosker Du givet os har.
Af Ydre de er vældig kønne
og inde bag Rudernes Glar:
En tjenende Aand
der er paa rede Haand,
hver Gang man har Brug for et hem'ligt Bud.
Hun smiler saa diskret
men man kan tyd'ligt se,
at hun nok kan regne et Stykke ud.
Kioskernes placering i Aarhus
Kioskerne blev et markant træk i bybilledet og blev i begyndelsen folkekært kaldt ”Byens Klæder”. Mange ældre århusianere vil kunne huske i gadebilledet.
Søndagsbreve og populært privatinitiativ
I 1921 ophævede Postvæsenet p.g.a. økonomiske vanskeligheder efter 1. verdenskrig den almindelige postomdeling om søndagen. Postkasserne blev heller ikke tømt. Da fik KioskselskabJohs. Hansen, den ide - og tilladelse fra Postvæsenet til - fra maj 1929 at modtage breve om søndagen og viderebringe dem til posttoget om natten. Brevene skulle være tydeligt påtegnet med teksten SØNDAGSBREV i det ene hjørne.
Blå postkasser
Selskabet fik også - med en vis tøven fra Postvæsenets side - lov til at købe ni røde postkasser, der blev malet blå. De blev hængt op uden på kioskerne på søn- og helligdage. Heri kunne folk lægge de frankerede breve, som de ønskede med nattens posttog, mod at betale Kioskselskabets gebyrmærke på 2 øre, der skulle anbringes på brevets bagside.
Pakkerne kommer med
I 1929 kommer kioskerne også til - mod et kioskgebyr på 10 øre - at fungere som postindleveringsteder for pakker efter aftale med Postvæsenet. Ordningen blev populær blandt århusianerne, der nu kunne indlevere pakker om søndagen. I Aarhus fungerede Kioskselskabets aftale med Postvæsenet til 1948.
Med ni kiosker, ni blåmalede postkasser og op til 24 blåklædte bude sørgede Aarhus Kioskselskab for alle disse tjenester.
De Blaa Drenge
Buddrenge havde byen mange af i forvejen, men de blåklædte bude var noget særligt og blev kaldt ”De Blaa Drenge”.
Det krævede tilladelse fra politiet at virke som bud, og på arbejde skulle de bære et tydeligt mærke med et nummer. Aarhus Kioskselskab så det som en opgave at ansætte velopdragne buddrenge til at omdele aviser, ugeblade og telegrammer. Drengene i de blå uniformer blev et markant islæt i trafikken i Aarhus midtby.
Læs mere
"Kiosk-Hansen”
Johannes Lauritz Julius Hansen (1862-1937) var postassistent i Aarhus i årene 1886-1911 og senere postmester i Langå og Skanderborg. Han var en uhyre forudseende og initiativrig mand. Foruden at være medstifter af Aarhus Kioskselskab sammen med politiassistent A. G. Hauerbach var han også ophavsmand til biografselskabet Fotorama sammen med Thomas S. Hermansen, der skabte et veritabelt ”Hollywood” i Aarhus i årene 1909-15. Han var også involveret i pionerarbejde med flyvning i selskabet Dansk Aviatik (1909). Han blev populært kaldt "Kiosk-Hansen” efter den succesrige oprettelse af Aarhus Kioskselskab.
Aarhus Kioskselskab
Aarhus Kioskselskab havde sit første kontor i Skt. Clemens Stræde 16 i årene 1900-03. I 1930erne var Kioskselskabet med et personale på 50 et af de største i Danmark. Inden for budtjenester og bestilling af teaterbilletter var det større end det i København. I 1932 modtog kioskerne f.eks.11.000 pakker til videreforesendelse med Postvæsenet og ekspederede ½ million søndagsbreve. I 1965 ejede selskabet 38 kiosker og stod for en omfattende engrosvirksomhed med salg af aviser og ugeblade. Desuden rådede Aarhus Kioskselskab over et reklamebureau for sporvejs-, kiosk- og plakatreklamer.