Bispetoften.   Artikel Gå til artikel-oversigten.

Et stykke vej bag om byen
Langt op i 1800-tallet var der en smuk udsigt ud over Århus Mølle og Mølleengen oppe fra Frederiks port ved nuværende Frederiksgade.
Herfra kunne datidens borgere gå en tur ned ad den nuværende Vester Allé.
Vejen Bag om byen, der fulgte tolderstien hele vejen rundt om Århus, var ifølge århusborgeren Rasmus Nielsen allerskønnest på strækningen fra Frederiks port ned ad Jeronimusbakken til Mølleport lige efter Århus Mølle:

”den for sin skønne Beliggenhed og maleriske Møllebygninger med store Vandhjul, over hvilket Vandet styrtede ned i skummende Kaskader, bekendte Mølle”

Bispetoften set fra luften. Bispetoften
Arealet, der ligger mellem de nuværende gader Vester Allé, J. M. Mørks Gade, Åboulevarden og Frederiksgade, indgik i et stykke jord, der i folkemunde blev kaldt Bispetoften. Jordstykket udgjorde frem til ca. 1900 et grønt område, der skrånede ned mod åen.
Navnet Bispetoften er tæt på tre hundrede år gammelt.
Århusbiskoppen Peder Hygom (1692-1764) købte et stykke jord omkring det nuværende Christiansgade, da han havde brug for græsning til sit kvæg.
Dette lille stykke Århus kaldes i dag stadig Bispetoften, men var dengang en rigtig toft med græssende dyr om sommeren. Jeronimusbakken
Bakken - nuværende Vester Allé - fra Frederiks port ned mod åen og Mølleengen hed i et par hundrede år Jeronimusbakken. Stykket, hvor Ridehuset og AROS ligger i dag, tjente i mange år som kornhave.
Bakken har navn efter kapitelsfoged (ridefoged) ved domkapitelgodset i Århus, Hieronimus Gülden. Han var født i Lübeck og havde sin egen gård i Guldsmedegade, men han ejede dette stykke jord, der strakte sig på begge sider af Vester Allé. Bakken er altså ikke opkaldt efter en holbergfigur, men efter den ovennævnte lokale Jeronimus. Fattigjord
Hieronimus Gülden bortgiftede i 1672 sin unge datter til den 63-årige borgmester Christen Jensen Basballe, der overtog kornhaven.
Den del af jorden, som ligger på AROS siden af Vester Alle, skænkede Chr. Basballe til de fattige til vedligeholdelse af nogle fattigboder, som han havde oprettet i Klostergade. Fattiggårdsbakken
Jeronimusbakken blev senere til Fattiggårdsbakken, opkaldt efter fattiggården, der lå her i årene 1869-1974, hvor vi har AROS i dag.
Mange ældre århusianere husker stadig dette folkelige navn for Vester Allé med fattiggården.
Foto fra 1928. Forsørgelsesanstalten i Vester Allé. Et mageskifte
Bispetoften blev i 1890’erne inddraget i byggeplaner om en afløser af det gamle hospital i Dynkarken, men det nye kommunale sygehus blev i stedet bygget overfor Vennelyst og stod færdigt i 1893.
Nu blev der udarbejdet en plan, hvor det stykke af Bispetoften, som møller Weis ejede omkring Slusebroen ved åen, blev mageskiftet, så et nyt Statsbibliotek kunne placeres. Byplanlægningen 1896
I 1896 blev Bispetoften for alvor inddraget i byplanlægningen. Arealet var det sidste ubebyggede område inden for det gamle allé-system, og gaderne Christiansgade, J. M. Mørks Gade, Emanuel Sejrs Gade (Biblioteksgade) og Åboulevarden (Louisegade), blev anlagt.

Arkitekt Sophus Kühnels bebyggelsesforslag fra 1896. Provinsens største by
Århus var blevet landets næststørste by, og byens fædre havde fået visioner, der så lidt ud over de rent økonomiske hensyn.
I tidsskriftet “Arkitekten” fra 1896 ses et bebyggelsesforslag af arkitekt Sophus Kühnel, hvis arkitektur kom til at præge mange gadebilleder i Århus. Nye offentlige bygninger
I det smukt kuperede terræn skulle skaffes plads til et teater, et Statsbibliotek, som staten havde givet tilsagn om, en moderne latinskole og et universitet, som allerede havde været på tale i et stykke tid. Som vi ved i dag, kom indholdet på Bispetoften til at se anderledes ud end planlagt, selv om gadenettet blev gennemført efter planen. Postvæsenet skulle have overtaget Katedralskolen, men denne plan blev aldrig gennemført, da staten alligevel ikke ville flytte. I stedet blev der bygget nyt posthus i Kannikegade og angående teateret var man ved at udpege et areal ved det nyanlagte Bispetorv og universitetet havde endnu lange udsigter. Statsbibliotek
Byggeriet kom hurtigt i gang. Bispetoften blev kraftigt afgravet i forbindelse med opførelsen af Statsbiblioteket (1898-1902), i dag Erhvervsarkivet, der som den eneste af de planlagte, offentlige institutioner blev placeret nogenlunde som ønsket. Arkitekt Hack Kampmanns og kunstneren Karl Hansen Reistrups bygning kom med tiden til at hedde ”Smykkeskrinet” i folkemunde.
Foto fra 1902 der viser det nyopførte Statsbibliotek. Skole, kreditforening og kunstbygning
Christiansgades skole med tilhørende overlærerbolig var den første bygning, opført 1899-1900, i den nyanlagte Christiansgade. I årene 1903-06 blev Ting- og Arresthuset bygget.
Kreditforeningens bygning kom i 1910-11, og da arkitekt Høeg-Hansens Århus Kunstbygning - i dag Kunsthal Aarhus blev færdig i 1917, var det meste af Bispetoften bebygget, og den sidste rest af den landlige idyl forsvundet.