Chr. Filtenborg var urgrosserer, byrådsmedlem og en driftig og dygtig forretningsmand.
Han oparbejdede en stor formue. En del af den brugte han til at støtte foreninger, oprette legater samt en stiftelse for urmagersvende.
Han var en af de drivende kræfter bag Landsudstillingen i 1909, som han støttede med, hvad der i nutidskroner svarer til, 1,8 millioner.
Chr. Filtenborg
Chr. Filtenborg var en særdeles initiativrig mand, der spillede en betydelig rolle i byens offentlige liv.
Christian (Chresten) Götzsche Filtenborg (1852 -1919) var født i Randers og nærmest også født ind i en stor forretning,
idet han blev handelsuddannet i Aarhus hos sin onkel, urmager C. J. Filtenborg, der udover en veletableret forretning i Aarhus,
havde overtaget en stor, kendt urmagervirksomhed i København.
Chr. Filtenborg. 1852 - 1919.
Chr. Filtenborg uddannede sig i årene 1872-77 i Frankrig, Tyskland og Schweiz.
I 1903-04 byggede han det herskabelig hus Villa Alba.
Det ligger lige overfor Tangkrogen
ved den plads, der er opkaldt efter ham,
Chr. Filtenborgs Plads.
Overtog en blomstrende forretning
Efter onkelens død i 1891 overtog han forretningen og drev firmaet videre som medindehaver sammen med enken. Få år senere blev han ved hendes død eneindehaver af virksomheden. Driftig forretningsmand
Chr. Filtenborg drev med stor dygtighed firmaet op til et usædvanligt omfang, og han blev en meget velhavende mand.
Han købte endvidere Hans Jensen og Kompagni - en stor københavnsk grossistvirksomhed i sølv- og guldvarer.
Denne erhvervelse gjorde hans virksomhed til den største i Skandinavien inden for branchen.
Filtenborgs hjørne i Reginakrydset. Ryesgade ligger til højre og Sønder Allé til venstre.
I forgrunden ses Kioskselskabets cykelbude. Foto fra 1938. Den initiativrige grosserer oprettede også fabrikation af urtilbehør og barometre. Medlem af Aarhus Byraad
Chr. Filtenborg sad i Aarhus Byraad i årene fra 1897 til 1909.
Han havde en god økonomisk sans, der også kom byen til gode, og han blev i høj grad den økonomiske konsoliderings mand med valgsproget:
Meget af den økonomiske støtte, som han gav, skete uden offentlighedens viden. Aarhuus Stiftstidende skrev i sin nekrolog om Chr. Filtenborg, at han levede sit liv på solsiden og ønskede, at alle skulle have det godt.
Han følte, at hans rigdom forpligtede, og han hjalp mange, der kom og bad om hjælp.
Chr. Filtenborg skildres som en livsglad, munter og ganske usnobbet og ligefrem person. Hvordan Landsudstillingen i 1909 blev til
Chr. Filtenborg havde længe været fortaler for en landsudstilling i Aarhus, men tanken var gået i stå. Hos Chr. Filtenborg levede tanken dog videre. En aften i 1906 sad han i venners selskab på hotel Royal efter et byrådsmøde.
Stemningen var som altid omkring Chr. Filtenborg venlig, hjertelig og ikke mindst bypatriotisk. Med ét rejser han sig op:
(Politiken 18.10.1910) Underskuddet
Chr. Filtenborgs 30.000 kroner blev en del af en underskudsgaranti på 1 million. Han blev formand for Landsudstillingens budgetudvalg og hovedkasserer.
Han havde et overblik og en økonomisk håndfasthed, der kunne få et stort apparat til at fungere, men udstillingen kom af andre grunde alligevel til at give et stort underskud, selv om Chr. Filtenborgs opfindsomhed for at øge indtægterne og begrænse udgifterne var uudtømmelige. Efter Landsudstillingen blev han udnævnt til etatsråd.
Chr. Filtenborg var en særdeles initiativrig mand, der spillede en betydelig rolle i byens offentlige liv.
Christian (Chresten) Götzsche Filtenborg (1852 -1919) var født i Randers og nærmest også født ind i en stor forretning,
idet han blev handelsuddannet i Aarhus hos sin onkel, urmager C. J. Filtenborg, der udover en veletableret forretning i Aarhus,
havde overtaget en stor, kendt urmagervirksomhed i København.
Chr. Filtenborg. 1852 - 1919.
Chr. Filtenborg uddannede sig i årene 1872-77 i Frankrig, Tyskland og Schweiz.
I 1903-04 byggede han det herskabelig hus Villa Alba.
Det ligger lige overfor Tangkrogen
ved den plads, der er opkaldt efter ham,
Chr. Filtenborgs Plads.
Overtog en blomstrende forretningEfter onkelens død i 1891 overtog han forretningen og drev firmaet videre som medindehaver sammen med enken. Få år senere blev han ved hendes død eneindehaver af virksomheden. Driftig forretningsmand
Chr. Filtenborg drev med stor dygtighed firmaet op til et usædvanligt omfang, og han blev en meget velhavende mand.
Han købte endvidere Hans Jensen og Kompagni - en stor københavnsk grossistvirksomhed i sølv- og guldvarer.
Denne erhvervelse gjorde hans virksomhed til den største i Skandinavien inden for branchen.
Filtenborgs hjørne i Reginakrydset. Ryesgade ligger til højre og Sønder Allé til venstre.
I forgrunden ses Kioskselskabets cykelbude. Foto fra 1938. Den initiativrige grosserer oprettede også fabrikation af urtilbehør og barometre. Medlem af Aarhus Byraad
Chr. Filtenborg sad i Aarhus Byraad i årene fra 1897 til 1909.Han havde en god økonomisk sans, der også kom byen til gode, og han blev i høj grad den økonomiske konsoliderings mand med valgsproget:
-
”Man maa ikke ødsle med Penge, selv om det ikke er ens egne”
Meget af den økonomiske støtte, som han gav, skete uden offentlighedens viden. Aarhuus Stiftstidende skrev i sin nekrolog om Chr. Filtenborg, at han levede sit liv på solsiden og ønskede, at alle skulle have det godt.
Han følte, at hans rigdom forpligtede, og han hjalp mange, der kom og bad om hjælp.
Chr. Filtenborg skildres som en livsglad, munter og ganske usnobbet og ligefrem person. Hvordan Landsudstillingen i 1909 blev til
Chr. Filtenborg havde længe været fortaler for en landsudstilling i Aarhus, men tanken var gået i stå. Hos Chr. Filtenborg levede tanken dog videre. En aften i 1906 sad han i venners selskab på hotel Royal efter et byrådsmøde.
Stemningen var som altid omkring Chr. Filtenborg venlig, hjertelig og ikke mindst bypatriotisk. Med ét rejser han sig op:
-
”Ja mine Herrer! Det kan være meget godt med alle disse Taler om, hvor vidt vi kan lide hinanden og hvor meget vi elsker denne
By – men lad os gøre noget for den. Kan De ikke finde på noget, der kan vise, hvad vi kan… Vi maa jo kunne lave en Udstilling.
-
”En Kres af Aarhusborgere forsamlede til Møde på Hotel ”Royal” har besluttet at virke hen til Afholdelsen af en hele
Landet omfattende Udstilling i Aarhus i Sommeren 1908”
-
”Det er udmærket. Det skal ud igennem Ritzaus Bureau”
(Politiken 18.10.1910) Underskuddet
Chr. Filtenborgs 30.000 kroner blev en del af en underskudsgaranti på 1 million. Han blev formand for Landsudstillingens budgetudvalg og hovedkasserer.
Han havde et overblik og en økonomisk håndfasthed, der kunne få et stort apparat til at fungere, men udstillingen kom af andre grunde alligevel til at give et stort underskud, selv om Chr. Filtenborgs opfindsomhed for at øge indtægterne og begrænse udgifterne var uudtømmelige. Efter Landsudstillingen blev han udnævnt til etatsråd.
Legater i massevis
Den vennesæle og livsglade grosserer oprettede allerede i levende live flere legater, og han blev Aarhus Universitets første og største mæcen. Universitetets velgører
Han var en forbløffende fremsynet og initiativrig mand, der gerne så, at byen trivedes og udviklede sig, og han ønskede inderligt, at Aarhus skulle blive universitetsby.
Lige før han døde af en leverlidelse i sit hjem efter hjemkomsten fra en amerikarejse i 1919, var der blevet nedsat en kommission, der skulle overveje et universitet i Jylland. Han havde derfor testamenteret 1 million kroner til studielegater til universitets studerende.
Beløbet svarer til næsten 25 millioner kroner i dag. Betingelsen
Chr. Filtenborg kendte udmærket det politiske liv med dets pappenhejmere og syltekrukker, og han havde derfor sat den betingelse i testamentet, at pengene kun ville stå til rådighed, hvis undervisningen var i gang inden 27. december 1926. Det viste sig, at presset, som Chr. Filtenborg havde lagt på byen, desværre ikke var nok, men hans arvinger vidste, at universitetet lå lige om hjørnet, og de afstod storsindet at inddrage legat- og fondsmidlerne.
Det blev dog ikke uden omkostninger. Familieforetagendet måtte realisere en del af varelaget og sælge dele af virksomheden, der derefter blev omdannet til et aktieselskab. ”Universitetsundervisningen i Jylland”
Teknisk Skole i Nørre Allé. Foto fra 1912. Aarhus Universitet kom endeligt i gang den 11. september 1928 under navnet ”Universitetsundervisningen i Jylland” i lejede lokaler på Teknisk Skole i Nørre Allé. Etatsraad C. G. Filtenborg og Hustru Marie Filtenborgs Studielegat
De første af Filtenborgs legater kunne uddeles allerede i 1929. Siden har legatbestyrelsen ændret i fundatsen, der fra 1970erne også omfatter rejselegater og forskerstøtter, men studielegatet eksisterer endnu i dag og udgør en væsentlig andel af aktiekapitalen i J.C. Filtenborg A/S.
Firmaet, der stadig er danskejet, har rødder tilbage til 1855. Der er i Aarhus ingen enkeltperson, der har oprettet så store og så betydningsfulde legater for byen. Etatsraad C. G. Filtenborgs Stiftelse
Etatsraad C. G. Filtenborgs Stiftelse. på Birketinget 2 i Aarhus. Tidligere Lindevej 2-4. Her var oprindeligt friboliger for ældre urmagersvende, tidligere handlende, samt håndværkere og deres efterladte. Aarhus Kommune har siden overtaget bygningen, og i dag betales en husleje. Stiftelsen blev byfornyet i 2005. Foto fra 1924 i Lokalhistorisk Samling. Chr. Filtenborg nøjedes ikke kun med pengemidler til Universitetet. Adskillige foreninger nød også godt af hans velvilje. Endvidere ydede han 600.000 kroner (2010: ca. 15 millioner kr.) til opførelse og drift af C. G. Filtenborgs Stiftelse.
Chr. Filtenborgs gravsted på Nordre Kirkegård.
Portrætmedaljonen på gravstenen er udført af Elias Ølsgaard. Foto fra 1920.
Litteratur:
Da etatsråd Filtenberg gav de 30.000 kr.
I: Politiken. 18.10.1910.
Om Chr. Filtenborgs donation til Landsudstillingen. Nekrolog
I: Aarhuus Stiftstidende. 13.10.1919.
I anledning af Chr. Filtenborgs død. Pengene bruges nu på anden måde
I: Aarhus Stiftstidende. 25.1.1977.
Uddeling af midler fra "Etatsråd Filtenbergs legat" moderniseres. Sejr, Emanuel
Øvede sim største bedrift ved landsudstillingen.
I: Aarhus Stiftstidende. 5.6.1956.
Om Chr. Filtenborgs donation til Landsudstillingen. Links:
J. S. Filtenborg A/S
Firmaets hjemmeside.
Den vennesæle og livsglade grosserer oprettede allerede i levende live flere legater, og han blev Aarhus Universitets første og største mæcen. Universitetets velgører
Han var en forbløffende fremsynet og initiativrig mand, der gerne så, at byen trivedes og udviklede sig, og han ønskede inderligt, at Aarhus skulle blive universitetsby.
Lige før han døde af en leverlidelse i sit hjem efter hjemkomsten fra en amerikarejse i 1919, var der blevet nedsat en kommission, der skulle overveje et universitet i Jylland. Han havde derfor testamenteret 1 million kroner til studielegater til universitets studerende.
Beløbet svarer til næsten 25 millioner kroner i dag. Betingelsen
Chr. Filtenborg kendte udmærket det politiske liv med dets pappenhejmere og syltekrukker, og han havde derfor sat den betingelse i testamentet, at pengene kun ville stå til rådighed, hvis undervisningen var i gang inden 27. december 1926. Det viste sig, at presset, som Chr. Filtenborg havde lagt på byen, desværre ikke var nok, men hans arvinger vidste, at universitetet lå lige om hjørnet, og de afstod storsindet at inddrage legat- og fondsmidlerne.
Det blev dog ikke uden omkostninger. Familieforetagendet måtte realisere en del af varelaget og sælge dele af virksomheden, der derefter blev omdannet til et aktieselskab. ”Universitetsundervisningen i Jylland”
Teknisk Skole i Nørre Allé. Foto fra 1912. Aarhus Universitet kom endeligt i gang den 11. september 1928 under navnet ”Universitetsundervisningen i Jylland” i lejede lokaler på Teknisk Skole i Nørre Allé. Etatsraad C. G. Filtenborg og Hustru Marie Filtenborgs Studielegat
De første af Filtenborgs legater kunne uddeles allerede i 1929. Siden har legatbestyrelsen ændret i fundatsen, der fra 1970erne også omfatter rejselegater og forskerstøtter, men studielegatet eksisterer endnu i dag og udgør en væsentlig andel af aktiekapitalen i J.C. Filtenborg A/S.
Firmaet, der stadig er danskejet, har rødder tilbage til 1855. Der er i Aarhus ingen enkeltperson, der har oprettet så store og så betydningsfulde legater for byen. Etatsraad C. G. Filtenborgs Stiftelse
Etatsraad C. G. Filtenborgs Stiftelse. på Birketinget 2 i Aarhus. Tidligere Lindevej 2-4. Her var oprindeligt friboliger for ældre urmagersvende, tidligere handlende, samt håndværkere og deres efterladte. Aarhus Kommune har siden overtaget bygningen, og i dag betales en husleje. Stiftelsen blev byfornyet i 2005. Foto fra 1924 i Lokalhistorisk Samling. Chr. Filtenborg nøjedes ikke kun med pengemidler til Universitetet. Adskillige foreninger nød også godt af hans velvilje. Endvidere ydede han 600.000 kroner (2010: ca. 15 millioner kr.) til opførelse og drift af C. G. Filtenborgs Stiftelse.
Chr. Filtenborgs gravsted på Nordre Kirkegård.
Portrætmedaljonen på gravstenen er udført af Elias Ølsgaard. Foto fra 1920.
Da etatsråd Filtenberg gav de 30.000 kr.
I: Politiken. 18.10.1910.
Om Chr. Filtenborgs donation til Landsudstillingen. Nekrolog
I: Aarhuus Stiftstidende. 13.10.1919.
I anledning af Chr. Filtenborgs død. Pengene bruges nu på anden måde
I: Aarhus Stiftstidende. 25.1.1977.
Uddeling af midler fra "Etatsråd Filtenbergs legat" moderniseres. Sejr, Emanuel
Øvede sim største bedrift ved landsudstillingen.
I: Aarhus Stiftstidende. 5.6.1956.
Om Chr. Filtenborgs donation til Landsudstillingen. Links:
J. S. Filtenborg A/S
Firmaets hjemmeside.
©