Bronzeskulpturen på Aarhus Havn ved Dokk1, ”Sømanden”, eller som den også kaldes ”De omkomne”, er rejst til minde om de mere end 2.000 danske søfolk, der mistede livet under Anden Verdenskrig.
Flyttet 2 gange
Den nye placering ved Dokk1.
I efteråret 2012 blev skulpturen "Sømanden" og soklen midlertidigt flyttet fra dens oprindelige placering
på Europaplads ved åens udmunding i havnen.
Flytningen skyldtes sidste etape af frilægningen af åen.
Monumentet fik en midlertidig plads ved Sømandshjemmet i Sverigesgade i et lille anlæg sammen med statuen af tidligere borgmester Jakob Jensen.
Da Urban Mediaspace Aarhus eller byens hovedbibliotek og Borgerservice, Dokk1, stod færdigt, flyttede mindesmærket i foråret 2016 til Hack Kampmanns plads ved siden af Dokk1. Bestilt arbejde
Skulpturen blev bestilt af Aarhus Havnevæsen og Aarhus Marineforening. Der var mange private bidragydere, bl.a. dronning Alexandrine, der var kendt for sin nære tilknytning til byen. Johannes Hedegaard (1915-1999)
Opgaven blev overladt til kunstneren Johannes Hedegaard. Han var oprindelig uddannet modellør på Den Kgl. Porcelænsfabrik 1930-35, men gik derefter på Kunstakademiets Billedhuggerskole. Han foretog studierejser til flere europæiske og oversøiske lande.
Han arbejdede især med mindre figurer i ler- og stentøj i en enkel naturalistisk stil. I 1950’erne fik han nogle større monument- opgaver, bl.a. den nøgne yngling, Sømanden, i klassisk stil, der viser, at han også behersker det store format. Et stærkt symbol
Den 2½ meter høje statue står på en massiv granitklods.
Den viser en rank, energisk ung mand, der med en fast fremadskridende gang bliver et symbol på den ungdom, der nu er parat til at overtage og erobre den nye verden efter krigens rædsler.
Inskriptionen på soklen.
Indskriften på forsiden
På forsiden af granitsoklen er indhugget en strofe af byens ”huspoet”, Hans Hartvig Seedorff. Hedegaard havde også indsendt et forslag til Frihedsfondens skulptur ved 4.maj kollegiet i Aarhus, men den opgave blev vundet af kollegaen Knud Nellemose.
På soklens venstre side ses Aarhus Havnevæsens logo og på den højre Aarhus Marineforenings.
Afsløringen
Billedet er taget kort efter afsløringen i 1952.
Bygningen i baggrunden eksisterer ikke mere. Nu er det Europahuset, der står på grunden. Da det blev opført, hed det BP-huset. Borgmester Svend Unmack Larsen afslørede monumentet den 4. maj 1952. Det blev en stor mindebegivenhed, hvor besættelsestidens rædsler og ofre stadig var nærværende.
Den nye placering ved Dokk1.
Flytningen skyldtes sidste etape af frilægningen af åen.
Monumentet fik en midlertidig plads ved Sømandshjemmet i Sverigesgade i et lille anlæg sammen med statuen af tidligere borgmester Jakob Jensen.
Da Urban Mediaspace Aarhus eller byens hovedbibliotek og Borgerservice, Dokk1, stod færdigt, flyttede mindesmærket i foråret 2016 til Hack Kampmanns plads ved siden af Dokk1. Bestilt arbejde
Skulpturen blev bestilt af Aarhus Havnevæsen og Aarhus Marineforening. Der var mange private bidragydere, bl.a. dronning Alexandrine, der var kendt for sin nære tilknytning til byen. Johannes Hedegaard (1915-1999)
Opgaven blev overladt til kunstneren Johannes Hedegaard. Han var oprindelig uddannet modellør på Den Kgl. Porcelænsfabrik 1930-35, men gik derefter på Kunstakademiets Billedhuggerskole. Han foretog studierejser til flere europæiske og oversøiske lande.
Han arbejdede især med mindre figurer i ler- og stentøj i en enkel naturalistisk stil. I 1950’erne fik han nogle større monument- opgaver, bl.a. den nøgne yngling, Sømanden, i klassisk stil, der viser, at han også behersker det store format. Et stærkt symbol
Den 2½ meter høje statue står på en massiv granitklods.
Den viser en rank, energisk ung mand, der med en fast fremadskridende gang bliver et symbol på den ungdom, der nu er parat til at overtage og erobre den nye verden efter krigens rædsler.
Inskriptionen på soklen.
På forsiden af granitsoklen er indhugget en strofe af byens ”huspoet”, Hans Hartvig Seedorff. Hedegaard havde også indsendt et forslag til Frihedsfondens skulptur ved 4.maj kollegiet i Aarhus, men den opgave blev vundet af kollegaen Knud Nellemose.
På soklens venstre side ses Aarhus Havnevæsens logo og på den højre Aarhus Marineforenings.
Afsløringen
Billedet er taget kort efter afsløringen i 1952.Bygningen i baggrunden eksisterer ikke mere. Nu er det Europahuset, der står på grunden. Da det blev opført, hed det BP-huset. Borgmester Svend Unmack Larsen afslørede monumentet den 4. maj 1952. Det blev en stor mindebegivenhed, hvor besættelsestidens rædsler og ofre stadig var nærværende.
Ceremonien
Den stilfærdige og smukke ceremoni blev indledt med fællessang, hvor man sang Holger Drachmanns ”Du danske mand af al din magt”
Rammen for højtideligheden blev formet bag monumentet af en halvkreds med 9 flagmaster smykket med bøgeløv og med Dannebrog på halv stang.
Ved hvert flag stod en marinesoldat på vagt.
Samtidigt med afsløringen gled Dannebrog til tops.
Højtideligheden sluttede med afsyngelse af Chr. Richardts ”Altid frejdig, når du går”.
Indbudte sømandsenker overværede ceremonien sammen med en stor skare af byens borgere og
repræsentanter for værnene, Frihedsbevægelsen og forskellige
fagforbund med tilknytning til søens folk. Mindegudstjenester
Kommandørkaptajn Brammer fra Aarhus Marinestation nedlægger krans 5. maj 1960.
Om aftenen blev der afholdt mindegudstjenester i flere århusianske kirker, og digteren, Hans Hartvig
Seedorff, der havde forfattet indskriften på mindesmærket, talte i en radioudsendelse om
frihedsbudskabet og om de faldne sømænds gerninger.
Samme dag afsløredes også monumenter for frihedskampens faldne i andre byer i landet. Siden 1952 har man hvert år den 5. maj – nu under SOKs ledelse (Søværnets Operative Kommando) - lagt blomster og kranse ved statuen. Glemmebogen
Tiden og bybilledet i begyndelsen af 1950’erne var trafikmæssigt helt anderledes end i dag, og der var ikke mange monumenter som netop dette mindesmærke på byens pladser. Det virker, som om monumentet er gledet ind i århusianernes store glemmebog. Mindesmærket kunne i 1952 ved afsløringen ses af de mange hundrede mennesker, der hver dag ankom ad søvejen med færgerne fra København og Kalundborg.
Statuen stod dengang fri af de høje bygninger, der efterhånden kom til at omkranse den, så mindesmærket kom let til at forsvinde i de trafikale omgivelser. Ved Dokk1
Statuen står igen på et trafikeret sted ved Dokk1, hvor by og vand mødes, men i forhold til dengang befinder mindesmærket sig nu afsides og ubemærket for de passerende og den voldsomme trafik på Europaplads og Havnegade.
Sømanden skuer nu ud over sit rette element.
Læs mere
Harris, Poul
Århus i friluftskunst og mindesmærker. 1983. Tortzen, Christian
Kampen på havet. Danske søfolk under Anden Verdenskrig. 2011 Århus vil huske sine faldne søfolk.
(i: Aarhuus Stiftstidende 05.05.1952.)
Den stilfærdige og smukke ceremoni blev indledt med fællessang, hvor man sang Holger Drachmanns ”Du danske mand af al din magt”
Rammen for højtideligheden blev formet bag monumentet af en halvkreds med 9 flagmaster smykket med bøgeløv og med Dannebrog på halv stang.
Ved hvert flag stod en marinesoldat på vagt.
Samtidigt med afsløringen gled Dannebrog til tops.
Højtideligheden sluttede med afsyngelse af Chr. Richardts ”Altid frejdig, når du går”.
Indbudte sømandsenker overværede ceremonien sammen med en stor skare af byens borgere og
repræsentanter for værnene, Frihedsbevægelsen og forskelligefagforbund med tilknytning til søens folk. Mindegudstjenester
Kommandørkaptajn Brammer fra Aarhus Marinestation nedlægger krans 5. maj 1960.
Samme dag afsløredes også monumenter for frihedskampens faldne i andre byer i landet. Siden 1952 har man hvert år den 5. maj – nu under SOKs ledelse (Søværnets Operative Kommando) - lagt blomster og kranse ved statuen. Glemmebogen
Tiden og bybilledet i begyndelsen af 1950’erne var trafikmæssigt helt anderledes end i dag, og der var ikke mange monumenter som netop dette mindesmærke på byens pladser. Det virker, som om monumentet er gledet ind i århusianernes store glemmebog. Mindesmærket kunne i 1952 ved afsløringen ses af de mange hundrede mennesker, der hver dag ankom ad søvejen med færgerne fra København og Kalundborg.
Statuen stod dengang fri af de høje bygninger, der efterhånden kom til at omkranse den, så mindesmærket kom let til at forsvinde i de trafikale omgivelser. Ved Dokk1
Statuen står igen på et trafikeret sted ved Dokk1, hvor by og vand mødes, men i forhold til dengang befinder mindesmærket sig nu afsides og ubemærket for de passerende og den voldsomme trafik på Europaplads og Havnegade.
Sømanden skuer nu ud over sit rette element.
Læs mere
Bronze-fundamentet
På statuens bronzefundament ses to inskriptioner:
BRONCESTØBER
IB RATHJE
ORDRUP og
Johannes Hedegaard
1952 Fra lokalt til nationalt
Aarhus Marineforening og Aarhus Havnvæsen havde i fællesskab besluttet at rejse mindesmærket for de århusianske søfolk, der ofrede livet under krigen, men mindesmærket bliver i dag opfattet som mindesmærke for alle danske krigssejlere, der mistede livet under 2. Verdenskrig. Et lidet kendt kapitel
Det er et lidet kendt kapitel i Besættelsestidens historie, at 7 - 8.000 danskere under Verdenskrigen kæmpede uden for rigets grænser på de allieredes side.
Langt de fleste af disse sejlede som søfolk på handelsskibe, der fragtede livsvigtige forsyninger til de allieredes kampe, bl.a. på de farefulde sejladser over Atlanten.
De sejlede på alle have, og der var også mange danskere med på de dødsensfarlige sejladser til Murmansk med allierede forsyninger til Sovjetunionen. Den 9. april 1940
I dagene efter den 9. april 1940 fik den danske handelsflåde uden for tysk rækkevidde ordre til at søge ind til neutral havn.
Over halvdelen søgte dog til England og Frankrig eller disse landes oversøiske besiddelser.
De danske skibe i amerikanske havne blev beslaglagt eller overgik til allieret tjeneste for at kunne forblive under danske kaptajner. Danske søfolk sejlede derefter olie fra Sydamerika til USA, og andre fragtede tropper og våben til Mellemøsten og Asien og gjorde dermed en fortjenstfuld indsats mod nazismen. Invasionen i Normandiet
Da invasionen i Normandiet – vel nok historiens største landgangsoperation – fandt sted i juni 1944, var der også danskere med.
Her sejlede mere end 800 transportskibe frem og tilbage mellem Storbritannien og invasionskysten med soldater og militært udstyr.
30 af disse skibe var danske og bemandet med 800 danske søfolk, hvoraf 20 mistede livet. Tabet af danske søfolk
Søfolkene var den erhvervsgruppe i Danmark, der led de største tab under krigen. Mellem 850 og 1.000 døde, mens de sejlede for de allierede.
Dertil kommer tabene blandt fiskerne og blandt de søfolk, der var hjemme i Danmark, men som sejlede i den tyskkontrollerede del af Europa. I alt mistede mere end 2.000 danske krigssejlere livet under denne krig.
Omkring 250 skibe eller halvdelen af den danske handelsflåde gik tabt.
LitteraturPå statuens bronzefundament ses to inskriptioner:
BRONCESTØBERIB RATHJE
ORDRUP og
Johannes Hedegaard1952 Fra lokalt til nationalt
Aarhus Marineforening og Aarhus Havnvæsen havde i fællesskab besluttet at rejse mindesmærket for de århusianske søfolk, der ofrede livet under krigen, men mindesmærket bliver i dag opfattet som mindesmærke for alle danske krigssejlere, der mistede livet under 2. Verdenskrig. Et lidet kendt kapitel
Det er et lidet kendt kapitel i Besættelsestidens historie, at 7 - 8.000 danskere under Verdenskrigen kæmpede uden for rigets grænser på de allieredes side.
Langt de fleste af disse sejlede som søfolk på handelsskibe, der fragtede livsvigtige forsyninger til de allieredes kampe, bl.a. på de farefulde sejladser over Atlanten.
De sejlede på alle have, og der var også mange danskere med på de dødsensfarlige sejladser til Murmansk med allierede forsyninger til Sovjetunionen. Den 9. april 1940
I dagene efter den 9. april 1940 fik den danske handelsflåde uden for tysk rækkevidde ordre til at søge ind til neutral havn.
Over halvdelen søgte dog til England og Frankrig eller disse landes oversøiske besiddelser.
De danske skibe i amerikanske havne blev beslaglagt eller overgik til allieret tjeneste for at kunne forblive under danske kaptajner. Danske søfolk sejlede derefter olie fra Sydamerika til USA, og andre fragtede tropper og våben til Mellemøsten og Asien og gjorde dermed en fortjenstfuld indsats mod nazismen. Invasionen i Normandiet
Da invasionen i Normandiet – vel nok historiens største landgangsoperation – fandt sted i juni 1944, var der også danskere med.
Her sejlede mere end 800 transportskibe frem og tilbage mellem Storbritannien og invasionskysten med soldater og militært udstyr.
30 af disse skibe var danske og bemandet med 800 danske søfolk, hvoraf 20 mistede livet. Tabet af danske søfolk
Søfolkene var den erhvervsgruppe i Danmark, der led de største tab under krigen. Mellem 850 og 1.000 døde, mens de sejlede for de allierede.
Dertil kommer tabene blandt fiskerne og blandt de søfolk, der var hjemme i Danmark, men som sejlede i den tyskkontrollerede del af Europa. I alt mistede mere end 2.000 danske krigssejlere livet under denne krig.
Omkring 250 skibe eller halvdelen af den danske handelsflåde gik tabt.
Harris, Poul
Århus i friluftskunst og mindesmærker. 1983. Tortzen, Christian
Kampen på havet. Danske søfolk under Anden Verdenskrig. 2011 Århus vil huske sine faldne søfolk.
(i: Aarhuus Stiftstidende 05.05.1952.)
©
