Ny vært
Varnas første vært, S. P. Nielsen, blev i 1919 afløst af sin nære medarbejder Adolf Kragh-Hansen. Han havde værtskabet til 1942.
Varna. Interiør fra 1930'erne. Adolf Kragh-Hansen fortsatte de populære fredagssoiréer fra S. P. Nielsens tid med samtidens store navne. Han var en festernes mand, der bragte endnu mere musik til Varna – og det skulle bare være den allerbedste. Repertoiret
Visesanger, filmskuespiller og vovehals, Emilie Sannom og andre kendte skuespillere, der spillede med i 1920ernes og 1930ernes film som århusdrengen Aage Fønss, blev præsenteret på Varna.
De optrådte sammen med tidens mest populære orkesterledere Fini Henriques og Kaj Julian. Desuden kunne århusianerne høre en af et par generationers mest folkekære sangerinder, Raquel Rastenni, der dengang både sang og dansede på Varna i 1938 til oktober 1943, hvor hun som jøde måtte flygte til Sverige. Teddy Petersen
Raquel Rastenni (1915-98) optrådte sammen med orkesterlederen
Teddy Petersen,
hvis navn endnu klinger
bekendt i manges ører.
Han debuterede også på Varna, der dog hurtigt blev for småt for ham. Han rejste til den store by, København, med restauranterne Wivex og Ambassadeur. Her kan du høre Raquel Rastenni sammen med Teddy Petersen i den latinamerikanske cha-cha-melodi ”Chiu-chiu” fra 1949 og se hendes deltagelse i Eurovision Song Contest i 1958 Holland med: Jeg rev et blad ud af min dagbog. Litterære soiréer
Adolf Kragh-Hansen indførte som noget nyt litterære soiréer med forskellige forfattere, der kunne trække tusindvis af tilhørere i skoven.
I 1919 blev der afholdt en såkaldt “ekspressionistaften” med digteren Emil Bønnelycke, lokomotivfyrbøderens søn fra Frederiksbjerg i Århus. Emil Bønnelycke
Emil Bønnelycke
rejste i 1919 land og rige rundt med sine digte.
Han havde især stor succes med at fremføre sit prosadigt om den polsk/tysk socialist og revolutionær, Rosa Luxemburg. Under sin første oplæsning i København affyrede han en pistol, mens han læste digtet. De tre pistolskud, der blev affyret hen over hovederne på tilhørerne, skulle understrege digtets dramatik, og effekten udeblev bestemt heller ikke: Folk gik i panik, og digteren blev berømt - og berygtet - for episoden.
Med en mediebevidsthed, der var helt ny for forfattere, affyrede Emil Bønnelycke ved en oplæsningsaften i Politikens foredragssal i februar 1919 tre revolverskud. Den elegante og stilbevidste forfatter er her fanget af tegneren Hans Bendix. Skuddene bragede bare ikke
Under sin optræden på Varna i 1919 læste Emil Bønnelycke også højt af sit Rosa Luxemburg digt med de nu forventede tre revolverskud.
I Århus gik skuddene blot ikke af! Emil Bønnelycke skriver i digtets kolofon:
Til højre ses den revolutionære Rosa Luxemburg på talerstolen i 1907. M. fl.
Et andet - men dengang mindre kendt bysbarn - Hans Hartvig Seedorff Pedersen - deltog også i disse litterære soireer uden dog at vække samme furore som Emil Bønnelycke.
Aarhus Amtstidendes lyriske redaktør, Jørgen Voeler, reciterede ligeledes digte.
Tænk, at man dengang kunne trække tusindvis af mennesker i skoven for at lytte til digte! Eksotiske indslag
Adolf Kragh-Hansens tid blev også kendt for sine mange eksotiske indslag med russisk balalajkaorkester, optræden af zigeunerdrenge og lystige tyrolere, der kunne danse og jodle i månedsvis. Nye planer om badehotel 1923
I sommeren 1923 udfærdigede stadsarkitekt Frederik Draiby tegninger for byens Skovudvalg med henblik på en ombygning af Varna til et badehotel med 16 værelser.
Det ville koste 100.000 kr., men projektet blev aldrig til noget, selv om turistbranchen gik stærkt ind for ”stimulering af besøg udefra.”
Varnas første vært, S. P. Nielsen, blev i 1919 afløst af sin nære medarbejder Adolf Kragh-Hansen. Han havde værtskabet til 1942.
Varna. Interiør fra 1930'erne. Adolf Kragh-Hansen fortsatte de populære fredagssoiréer fra S. P. Nielsens tid med samtidens store navne. Han var en festernes mand, der bragte endnu mere musik til Varna – og det skulle bare være den allerbedste. Repertoiret
Visesanger, filmskuespiller og vovehals, Emilie Sannom og andre kendte skuespillere, der spillede med i 1920ernes og 1930ernes film som århusdrengen Aage Fønss, blev præsenteret på Varna.
De optrådte sammen med tidens mest populære orkesterledere Fini Henriques og Kaj Julian. Desuden kunne århusianerne høre en af et par generationers mest folkekære sangerinder, Raquel Rastenni, der dengang både sang og dansede på Varna i 1938 til oktober 1943, hvor hun som jøde måtte flygte til Sverige. Teddy Petersen
Raquel Rastenni (1915-98) optrådte sammen med orkesterlederen
Teddy Petersen,
hvis navn endnu klinger
bekendt i manges ører.Han debuterede også på Varna, der dog hurtigt blev for småt for ham. Han rejste til den store by, København, med restauranterne Wivex og Ambassadeur. Her kan du høre Raquel Rastenni sammen med Teddy Petersen i den latinamerikanske cha-cha-melodi ”Chiu-chiu” fra 1949 og se hendes deltagelse i Eurovision Song Contest i 1958 Holland med: Jeg rev et blad ud af min dagbog. Litterære soiréer
Adolf Kragh-Hansen indførte som noget nyt litterære soiréer med forskellige forfattere, der kunne trække tusindvis af tilhørere i skoven.
I 1919 blev der afholdt en såkaldt “ekspressionistaften” med digteren Emil Bønnelycke, lokomotivfyrbøderens søn fra Frederiksbjerg i Århus. Emil Bønnelycke
Emil Bønnelycke
rejste i 1919 land og rige rundt med sine digte.Han havde især stor succes med at fremføre sit prosadigt om den polsk/tysk socialist og revolutionær, Rosa Luxemburg. Under sin første oplæsning i København affyrede han en pistol, mens han læste digtet. De tre pistolskud, der blev affyret hen over hovederne på tilhørerne, skulle understrege digtets dramatik, og effekten udeblev bestemt heller ikke: Folk gik i panik, og digteren blev berømt - og berygtet - for episoden.
Med en mediebevidsthed, der var helt ny for forfattere, affyrede Emil Bønnelycke ved en oplæsningsaften i Politikens foredragssal i februar 1919 tre revolverskud. Den elegante og stilbevidste forfatter er her fanget af tegneren Hans Bendix. Skuddene bragede bare ikke
Under sin optræden på Varna i 1919 læste Emil Bønnelycke også højt af sit Rosa Luxemburg digt med de nu forventede tre revolverskud.
I Århus gik skuddene blot ikke af! Emil Bønnelycke skriver i digtets kolofon:
-
”Digtet vil ikke fremkomme i nogen Bog- eller Digtsamling; foreligger saaledes kun i denne Form”
Til højre ses den revolutionære Rosa Luxemburg på talerstolen i 1907. M. fl.
Et andet - men dengang mindre kendt bysbarn - Hans Hartvig Seedorff Pedersen - deltog også i disse litterære soireer uden dog at vække samme furore som Emil Bønnelycke.
Aarhus Amtstidendes lyriske redaktør, Jørgen Voeler, reciterede ligeledes digte.
Tænk, at man dengang kunne trække tusindvis af mennesker i skoven for at lytte til digte! Eksotiske indslag
Adolf Kragh-Hansens tid blev også kendt for sine mange eksotiske indslag med russisk balalajkaorkester, optræden af zigeunerdrenge og lystige tyrolere, der kunne danse og jodle i månedsvis. Nye planer om badehotel 1923
I sommeren 1923 udfærdigede stadsarkitekt Frederik Draiby tegninger for byens Skovudvalg med henblik på en ombygning af Varna til et badehotel med 16 værelser.
Det ville koste 100.000 kr., men projektet blev aldrig til noget, selv om turistbranchen gik stærkt ind for ”stimulering af besøg udefra.”
Populariteten blomstrer
Det var, som om der ikke var nogen ende på Varnas popularitet i mellemkrigsårene.
Også i disse år blev der digtet vers og komponeret musik til stedets pris.
Her til venstre ses forsiden til noderne ”Ved Varna Strand” af den hollandske orkesterleder og komponist
Hermann Pecking (1879-1970).
Lokal ”Vild med dans” og ”X-Factor”
Adolf Kragh-Hansen sparede ikke på afveksling i underholdningen. Fra 1928 konkurrerede par fra byen i dans med en ny dans hver uge, og her blev de nye danse som f.eks. Lambeth Walk introduceret i 1938.
Desuden var der konkurrencer for refrænsangere, visesangere og blomsterbindere. I 1930 havde Varna fået nyt centralvarmeanlæg, og dermed kunne sæsonen forlænges i nogle måneder på hver side af sommeren.
Det var også udendørsservering på Varna. Karnevallernes tid
Varna red i mellemkrigstiden med på karnevalsbølgen. Maskeballer i indiske jungleomgivelser og ildregattaer i forbindelse med Sct. Hans fester kunne samle 20.000 mennesker. Christian X og pillekartofler
I slutningen af 1930erne, når kong Christian X med familie opholdt sig på Marselisborg Slot, var de hyppige gæster i skoven og på Varna.
Hvis den kongelige privathusholdning ønskede at indtage lidt ”sommernemt” uden for huset, ringede man til Adolf Kragh-Hansen, og menuen var næsten altid den samme:
Gode, danske bøffer og pandekager. Bøffen skulle spises med pillekartofler og koldt smør. Kongen og dronningen ønskede selv at pille kartoflerne ved bordet. Imens legede sønnerne, Frederik og Knud, som alle andre børn i den alder på terrassen omkring og under bordene - til stor gene for tjenerne. Muslingesalen
En dag under kartoffelpillearbejdet spurgte Christian X direktøren:
Fornemt var det, og hvis man ønskede at klage over betjeningen, skulle det ske ved henvendelse til buffet’en.
Alle tjenerne bar et synligt nummer på jakken. Romantik og sværmeri
Varna og omgivelserne var også et sværmested, der osede af romantik for byens unge.
Lyrikeren, Thorkild Bjørnvig, fortæller i sin erindringsbog “Jordens hjerte” om et sådant møde omkring 1940, hvor Aarhus Studenterforening holdt forårsfest på Varna. Thorkild Bjørnvig havde et godt øje til en pige, han havde iagttaget fra sin lejlighed i Søndergade, hvor hun gik over et tomt Østergadekryds:
Foto fra 1930'erne. Varna med festdækkede borde. Krigen kommer
Varna fik en overhaling i 1937/38, hvor der blev genskabt et stort lokale med parketgulv og PH-lysekroner. Hidtil havde Varna været opdelt i afdelinger.
Indtil 1940 kunne man ankomme til Varna ad søvejen med turistbådene. Det stoppede nu på grund af krigen. ”Kurhaus Varna”
Det myldrede nu med tyske gæster, og senere overtog ”gæsterne” selv ”Kurhaus Varna”.
Hvis det var kommet til kamp, ville Varna pavillonen sandsynligvis være blevet ødelagt af modstandsfolk. Adolf Kragh-Hansen trækker sig i 1942
I 1942 trak Adolf Kragh-Hansen sig tilbage for at overtage Park Hotel i Park Allé (Kraghs Hotel) i Aarhus, men forinden havde han haft et par gode somre i de første to år af besættelsen med de bedste danske kunstnere som Max Hansen, Liva Weel og Ludvig Brandstrup. Det nationale var kommet i højsædet. Læs mere
Det var, som om der ikke var nogen ende på Varnas popularitet i mellemkrigsårene.
Også i disse år blev der digtet vers og komponeret musik til stedets pris.
Her til venstre ses forsiden til noderne ”Ved Varna Strand” af den hollandske orkesterleder og komponist
Hermann Pecking (1879-1970).
Lokal ”Vild med dans” og ”X-Factor”Adolf Kragh-Hansen sparede ikke på afveksling i underholdningen. Fra 1928 konkurrerede par fra byen i dans med en ny dans hver uge, og her blev de nye danse som f.eks. Lambeth Walk introduceret i 1938.
Desuden var der konkurrencer for refrænsangere, visesangere og blomsterbindere. I 1930 havde Varna fået nyt centralvarmeanlæg, og dermed kunne sæsonen forlænges i nogle måneder på hver side af sommeren.
Det var også udendørsservering på Varna. Karnevallernes tid
Varna red i mellemkrigstiden med på karnevalsbølgen. Maskeballer i indiske jungleomgivelser og ildregattaer i forbindelse med Sct. Hans fester kunne samle 20.000 mennesker. Christian X og pillekartofler
I slutningen af 1930erne, når kong Christian X med familie opholdt sig på Marselisborg Slot, var de hyppige gæster i skoven og på Varna.
Hvis den kongelige privathusholdning ønskede at indtage lidt ”sommernemt” uden for huset, ringede man til Adolf Kragh-Hansen, og menuen var næsten altid den samme:
Gode, danske bøffer og pandekager. Bøffen skulle spises med pillekartofler og koldt smør. Kongen og dronningen ønskede selv at pille kartoflerne ved bordet. Imens legede sønnerne, Frederik og Knud, som alle andre børn i den alder på terrassen omkring og under bordene - til stor gene for tjenerne. Muslingesalen
En dag under kartoffelpillearbejdet spurgte Christian X direktøren:
-
”Jeg hører, De har fået noget, De kalder Muslingesalen. Må jeg se den?”
-
-”Musling – nå, på den måde.”
Fornemt var det, og hvis man ønskede at klage over betjeningen, skulle det ske ved henvendelse til buffet’en.
Alle tjenerne bar et synligt nummer på jakken. Romantik og sværmeri
Varna og omgivelserne var også et sværmested, der osede af romantik for byens unge.
Lyrikeren, Thorkild Bjørnvig, fortæller i sin erindringsbog “Jordens hjerte” om et sådant møde omkring 1940, hvor Aarhus Studenterforening holdt forårsfest på Varna. Thorkild Bjørnvig havde et godt øje til en pige, han havde iagttaget fra sin lejlighed i Søndergade, hvor hun gik over et tomt Østergadekryds:
-
“Nøjagtig en uge efter så jeg hende igen ved Studenterforeningens forårsfest på Varna. Da festen sluttede, gik vi ned til stranden.
Stod dér, med skovnatten bag os og foran os havet i skæret fra den lyse nat, let frysende i brydningen mellem varme og kølighed,
skovlugt og havlugt. Så gik vi langs stranden mod syd og forsvandt langt ind i skoven, og jeg var sammen med Puk og ingen anden.
Det var som vores første forårsnat, og vi ønskede alene at blive i den, altid. Og der var intet til at forstyrre vores evighed,
andet end at det blev dag.
Foto fra 1930'erne. Varna med festdækkede borde. Krigen kommer
Varna fik en overhaling i 1937/38, hvor der blev genskabt et stort lokale med parketgulv og PH-lysekroner. Hidtil havde Varna været opdelt i afdelinger.
Indtil 1940 kunne man ankomme til Varna ad søvejen med turistbådene. Det stoppede nu på grund af krigen. ”Kurhaus Varna”
Det myldrede nu med tyske gæster, og senere overtog ”gæsterne” selv ”Kurhaus Varna”.
Hvis det var kommet til kamp, ville Varna pavillonen sandsynligvis være blevet ødelagt af modstandsfolk. Adolf Kragh-Hansen trækker sig i 1942
I 1942 trak Adolf Kragh-Hansen sig tilbage for at overtage Park Hotel i Park Allé (Kraghs Hotel) i Aarhus, men forinden havde han haft et par gode somre i de første to år af besættelsen med de bedste danske kunstnere som Max Hansen, Liva Weel og Ludvig Brandstrup. Det nationale var kommet i højsædet. Læs mere
Rosa Luxemburgs død
Da der aldrig siden digtets udgivelse er blevet gengivet linjer fra det, tillader vi os at citere nogle af stroferne om Rosa Luxemburgs dramatiske død i Berlin et par uger før ”Ekspressionistaftenen” i Politikens foredragssal. I digtet er hun og Karl Liebknecht, en anden revolutionær, blevet ført ind i en bil, der tilhører et af datidens mange frikorps. I bilen fortæller hun Liebknecht, der er gift, om sin kærlighed til ham:
Digtet blev trykt i blot 100 nummererede og signerede eksemplarer i anledningen af Politikens Ekspressionist-Aften i bladets foredragssal tirsdag den 4. februar 1919 klokken 8 om aftenen.
Da der aldrig siden digtets udgivelse er blevet gengivet linjer fra det, tillader vi os at citere nogle af stroferne om Rosa Luxemburgs dramatiske død i Berlin et par uger før ”Ekspressionistaftenen” i Politikens foredragssal. I digtet er hun og Karl Liebknecht, en anden revolutionær, blevet ført ind i en bil, der tilhører et af datidens mange frikorps. I bilen fortæller hun Liebknecht, der er gift, om sin kærlighed til ham:
-
Vogndøren gaar op. Mængden hujer og skriger. Ophidsede Ansigter trænger paa i Døren.
Rosa Luxemburg stiller sig inde i Vognen foran Liebknecht. Han vil flytte hende til Side. Men hun klamrer sig med Ryggen til ham, omkring ham.
- Ingen skal faa Lov til at røre Dig. Jeg vil værne Dig. Jeg vil Din Sag helt ud. Liebknecht, Du har lært mig at være stærk. For min kærligheds Skyld til Dig skal ingen naa Dig, før de har naaet mig. Der knalder 3 Revolverskud ind i Vognen
Rosa Luxemburg synker ramt sammen, forover mod Døren. Mængden slæber hende ud af Vognen, som derpaa kører hurtigt. –
Mængden skriger vanvittigt. Triumfen lyder i Skriget i Liebknechts øre. –
Digtet blev trykt i blot 100 nummererede og signerede eksemplarer i anledningen af Politikens Ekspressionist-Aften i bladets foredragssal tirsdag den 4. februar 1919 klokken 8 om aftenen.
©