Mølleport
Mølleport lå ved hjørnet af Vester Allé og Vestergade, tæt på Århus Mølle. Denne del af Vestergade hen til nuværende
Vesterport hed indtil 1910 Møllegade, og derfor var byportens navn Mølleport.
Den er den yngste af portene og er først kommet til engang i 1700-tallet.
Mølleport fremstilles her ikke som en port, men blot som et "hul" i stakittet, der om-
kranser byen.
Prospekt fra 1823. Tegning af S.L. Lange.
Forøget levealder
Husene ved byportene blev i Århus fornyede i 1784 og nu indrettet med kakkelovn. Dette forhold forøgede den gennemsnitlige
levealder for konsumtionsbetjentene.
Afgifter til Århus Mølle
Konsumtionsafgifterne var delt i portkonsumtionen, der hovedsageligt omhandlede landbrugsvarer og maleværkskonsumtionen,
der var pålagt korn og malt fra møllerne.
Konsumtionen som almindelig skat var statens vigtigste indtægtskilde.
Byens borgere og bønderne i Hads Herred havde pligt til at benytte Århus Mølle.
Århus Mølle
Lige ved Mølleport lå den idylliske Århus Mølle.
Møllen nævnes første gang 1289 i forbindelse med en klagesag. Mølledammen havde oversvømmet nogen af domkapitlets jorder, der lå tæt ved mølledammen.
Ifølge daværende love skulle sådanne klager indgives senest tre år efter møllens opførelse. Møllen må altså være opført midt i 1280'erne.
Mølleanlægget er gennem sin lange levetid blevet ombygget adskillige gange.
Vandmøllen var i funktion indtil 1873, hvorefter den indrettedes til dampmølle.
I 1903 ophørte mølledriften helt.
Vestergades udmunding i Vester Allé i 1890. På det tidspunkt var Mølleporten blevet fjernet.
Flyttet 1929
Møllen med den tilhørende møllegård lå ved de nuværende busstoppesteder langs med Mølleparken indtil 1929.
Møllegården befinder sig i dag i Den gamle By.
Fra samme vinkel som billedet ovenover men i 2009.
Læs mere
Bertha Weis
Under krigene 1849-51 og 1864 gik de danske forpostlinier på et tidspunkt midt igennem møller Weis’ have.
Møllerfruen, Bertha Weis, kunne fra møllestuens vinduer opleve tumulterne og sammenstødene mellem fjenden og danske tropper,
da området omkring Mølleport udgjorde lidt af en krigszone.
Et af overgangstederne ind til byen var en træbro over åen ved den nuværende Slusebro.
Litteratur
Lica Weis Næraa har på baggrund af sin oldetantes store korrespondance med bl.a. oldemoren skrevet bogen “Bertha Weis’
historie – Århus mølle fra 1846. Udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet 1992.
Århus Mølle set mod Slusebroen i baggrunden. Akvarel af Bertha Weis. Fra møllens vinduer kunne Bertha Weis
følge tumulterne på vejen lige udenfor
– det nuværende Vester Allé.
Krigen tæt på
Bertha Weis skriver næsten som en krigskorrespondent til familien om sine iagttagelser og tanker.
31. Mai 1849. Torsdag Aften.
”Min elskede Moder! Jeg skriver dig i al Hast disse Linier, som skulle berolige dig, hvis du ad offentlig Vei skulde høre, at vi i Dag
igjen have havt Besøg af Tydskerne og det af en langt alvorligere Natur end tidligere”.
eller
”I Morges rykkede en Del af vore Tropper (hvor mange ved jeg ikke) ud af Byen omtrent til Magdalene Mølle, kort efter ere de
stødt sammen med Tydskerne, og jeg saae da fra vor Vindmølle, hvorledes de gjensidigt vexlede Kanonskud, og de tydske Jægere,
der laa skjult i Krattet her ved Engene, beskjød vore Tropper”.
I 1864 søgte preussiske og østrigske officerer kvarter i Møllegården. Bertha Weis skriver den 13. marts 1864:
”..ere kommet herind for at undersøge Terrainet og bestille Qvarteer for en større Styrke..”
Det lykkes dog møllerfamilien at overbevise preusserne om, at der blot er plads til et par officerer, da de kan gøre tyskerne
opmærksomme på, at der ligger en kaserne lige i nærheden i Lille Vestergade ved Vesterport.
Familien må dog trækkes med indkvarteringen af nogle officerer i et par måneder.
Bertha Weis skriver malende om dagligdagen i byen og i møllen under krigene og forholdene mellem indbyggerne og fjenden.
