Århus - byens porte - Studsgades port
Du er her:  Forsiden > Turforslag > Århus - byens porte >  Studsgades port         Søg på sitet:
Århus - byens porte.  Studsgades portSe turen på Kort    Gå til oversigten over Turforslag 
Studsgades port - et trafikknudepunkt
Studsgades port stod omkring 1700 lige vest for Nørreport nr. 20, der i dag huser en del af Arkitektskolen.
Portens trafikale betydning steg, da en ny vej fra Studsgade til Christiansbjerg blev anlagt i 1757.
Den nye vej kom til at overtage meget af den trafik, der ellers var gået gennem Munkeport.

Studsgades port lå udfor Arkiteksskolens gavl. (Bygningen yderst til venstre).
Studsgades forløb
Tidligere fortsatte Studsgade efter et knæk i gadeforløbet mod vest ind til byens centrum, og derfor kom porten her til at hedde Studsgades port.
Tværgade bliver til Nørreport
Inden for byporten startede Fægyde. Det var gadeforløbet mod bugten til Mejlgade.
Den sidste lille strækning fra Mejlgade til bugten hed Havgyde.
I 1867 blev de to gyder til Tværgade, og i 1939 blev den ”knækkede” del af Studsgade lagt til, og man fik Nørreport, som ikke har noget med de gamle byporte at gøre. I dag er Nørreport den ene af byens to store indfaldsveje til havnen.
Tværgades oprindelige bredde kan ses lige uden for Arkitektskolen ved cykelstien. Bredden er blot nogle få meter.
Læs mere om Studsgade-kvarteret i Kommuneatlas.
Som Agnes Lunn så Studsgades port.
Tegning af Agnes Lunn. Også her 1831 blev der opsat gitterværk til hver ports
sidefløje for at forhindre indsmugling af hornkvæg.

Akvarel af Frederik Visby. Han har tilsyneladende undladt at male byporten.
Man ser dog toldbetjentene undersøge vogne på vej ind i byen for konsumvarer.
Læs mere

Akvarel af Frederik Visby ca. 1850.
De besøgende har lige passeret Studsgades port og er nu på vej gennem Studsgade. Til højre ligger købmandsgården Bækkelund (Studsgade nr. 35). Gården har navn efter Borrebækken og Vennelystbækken, der forener sig her og løber videre mod bugten.
Udflugtsmål
Opmarchstederne uden for byportene var ofte udflugtsmål for byens borgere. Her var der bedre plads at røre sig på, og her var ofte en puffen og skubben, når bønderne fra oplandet på markedsdage skulle ind med varer til byen.
Vennelyst 
Uden for Studsgades port ved vejen til Randers var der god plads.
Her anlagde oberst Julius Høegh-Guldberg (1779 – 1861) Vennelyst i 1824.
Området på 3 hektar blev dengang kaldt Folddumperne og overladt obersten for 25 år.
Han skulle forpligte sig til at aflevere et haveanlæg med 3.000 træer.
Stinkende mudderpøl
Området var byens forte. Det var et sumpet og vanskeligt terræn og blev be­skrevet som en hæslig, stinkende mudderpøl, et øde landskab, gennemfuret af grusgrave, men anlægget, der er det ældste i Århus, blev på få år et meget smukt haveanlæg.
Høegh-Guldberg kaldte det Vennelyst, men århusianerne kaldte i mange år anlægget for Guldbergs Have.
Raaes gård Nørreport 20 
Nørreport nr. 20 er det tidligere Studsgade 70, der lå lige inden for byporten.
Bygningen er i dag fredet og udgør en del af Arkitektskolen i Århus.
Bygherren var Hans Friderich Raae, der lod den bygge i 1798 - sandsynligvis opført af bygmester Anders Kruuse fra Horsens.
Arkitektskolen i Århus har bygget to nye huse lige op ad skolens hovedbygning, den lyserøde købmandsgård fra 1798.
Senere hed gården Wistofts Gård og Seests Gård efter de følgende købmænds navne.
Hent turen som mp3-fil på downloadsiden.
©