Hvor lå vognhuset?
Huset lå tæt på Rådhuspladsen skråt overfor Ridehuset.
En spændende detalje
Sprøjtehuset i Den Gamle By og
Lysthuset
i Borgmestergårdens
have er to sjove detaljer, som museets grundlægger, Peter Holm, ønskede at
udstyre købstaden med - for selvfølgelig hørte små detaljer fra byen efter
hans mening med til at komplettere købstadens miljø.
Vognhuset på sin nuværende plads i Den Gamle By.
Det kønne, lille grundmurede sprøjtehus i empirestil står i dag tæt på
Mansardpakhuset fra Aalborg og har en noget kompliceret, men også
spændende historie.
Brandfarlige byer
I 1700tallet lå købstædernes huse og gårde tæt op ad
hinanden i de smalle gader, og dertil havde mange af bindingsværkshusene stråtag.
I tilfælde af brand rådede Aarhus kun over to
håndbetjente brandsprøjter, tre brandstiger og fire
læderspande!
Sprøjtehuset ved Domkirken
Byens første sprøjtehus blev opført i 1736-37 ved
kirkegårdsmuren
i det nordvestlige hjørne af Domkirkepladsen ud for det
nuværende Hotel Royal. Et område, der dengang kaldtes Güldencrones have.
Ligbærerlav
Byen havde dengang flere ligbærerlav.
(Se Læs mere boksen om lavsvæsenet).
Købmændenes Ligbærerlaugs Vognhus blev opført næsten hundrede år senere, i 1835, lidt øst for Sprøjtehuset.
Fakta om vognhuset stammer fra Torben Aastrups
hjemmeside,
hvorfra en hel del andre oplysninger også er hentet.
Bygningsrokade
I 1837 besluttede Frederik den Sjette, at
Nationalbanken
skulle etablere sig i Aarhus med sin egen bygning.
Til venstre ses Nationalbankens bygning. Bag denne ses Hotel Royal. Foto ca. 1920
Sprøjtehuset måtte nu vige pladsen for den nye kongelige bygning.
Til venstre ses sprøjtehusets og vognhusets placering i 1835.
Til højre - 1837 - ses, at banken har fortrængt sprøjtehuset, der har fået vognhusets plads.
Sprøjtehuset blev nu flyttet nogle få meter længere mod øst, hvor Ligbærerlaugets Vognhus - der
blot var opført et par år forinden - så også måtte vige pladsen.
Vognhuset flyttes til Frederiksbjerg
Vognhuset blev revet ned og genrejst i kirkegårdsmuren ud til Frederiks Allé ved den nye
Søndre Kirkegaard fra 1818 – den nuværende Rådhuspark.
Ansøgningen om flytning
Flytningen af Vognhuset fremgår af en ansøgning fra den 12. september 1837 fra politimester og brandassistent
Jørgen Nielsen
til Inspektionen for Domkirken og Vor Frue Kirke.
(Læs uddrag af ansøgningen i Læs mere boksen)
Motiv fra 1850'erne. Vognhuset ses i billedets nederste højre hjørne. Akvarel udført
af Frederik Visby.
Lighus!
I sommeren 1853 måtte lavets ligvogn vige for koleraepidemiens ofre, da bygningen
blev inddraget til ligkapel, hvilket fik den betydning, at senere kilder omtaler huset som et lighus,
og at det i folkemunde blev omtalt som "Kjøbmændenes Liighus".
Lavsvæsenet ophører
Efter indførelsen af Grundloven i 1849 - og de deraf følgende love om næringsfrihed - ophørte lavsvæsenet
i Danmark.

I 1854 blev Købmændenes Ligbærerlaug nedlagt, og bygning, ligvogn, ligklæder m.m. blev sat til salg.
Huset var der dog ingen køber til, men det fortsatte måske som lighus frem til 1861, hvor Søndre Kirkegaard
fik eget kapel. Herefter blev bygningen brugt som materiel- og redskabshus for kirkegårdens personale.
Brandstation
Med virkning fra 1. januar 1876 blev Frederiksbjerg,som lå i Viby Sogn, indlemmet i Aarhus Købstad.
Efter kritik af brandredningen i den nye bydel bevilgede Byraadet i 1876 efter Brandkommissionens
forslag 50 kr. og 50 øre til indretning af et skillerum i ”Kjøbmændenes Lighus”, så det kunne fungere
som sprøjtehus og rumme de nye slukningsredskaber. Senere blev fast placeret to heste
til at trække sprøjten.
Vognhuset set inde fra Søndre Kirkegaard. Tegning udført af Vibeke Klemann i 1936.
Ny brandstation i Ny Munkegade
I 1904 blev en ny brandstation indviet i Ny Munkegade, og den hestetrukne sprøjte på Frederiksbjerg
fik en skarp konkurrent – både teknisk og økonomisk.
Frederiksbjerg Brandstation nedlægges
Under 1. verdenskrig steg udgifterne til hestehold meget stærkt,
og Brandkommissionen besluttede at anskaffe to motordrevne køretøjer. I 1917 blev Sprøjtehuset i Frederiks Allé
nedlagt, og bygningen kom atter til at fungere som materiel- og redskabshus for kirkegårdens personale.
Omlægning af Søndre Kirkegaard
I 1938 påbegyndtes opførelsen af byens nye rådhus, men forinden var der ved at ske en omlægning af
kirkegården til rådhuspark. Muren omkring Søndre Kirkegaard blev revet ned, således at sprøjtehuset en kort
tid stod ensomt tilbage – og dømt til nedrivning.
Vognhuset set fra Frederiks Allé. Foto: 1921.
Flyttes for sidste gang
Vognhuset set fra Søndre Kirkegaard. Foto: 1927.
Vognhuset blev nedtaget i 1941 og genopført samme år i Den Gamle By. Murermester
N. M. Bak
påtog sig opgaven med at genopføre huset som en gave til museet i anledning
af sit 40 års forretningsjubilæum.
Vognhuset i dag

I Den Gamle By fungerer det som sprøjtehus med en gammel brandsprøjte og noget historisk slukningsmateriel.
Byens brandkorps har istandsat en gammel håndkraftsprøjte med kobberkar, der i dag udstilles i Sprøjtehuset.
Det er gennem mange år blevet sponsoreret af Århus Brandkorpsforening.
Den Gamle Bys sprøjtehus med en manuelt betjent brandsprøjte.
Læs mere
Ansøgningen om flytning
Flytningen af vognhuset fremgår af en ansøgning fra den 12. september
1837 fra politimester og brandassistent Jørgen Nielsen til Inspektionen for
Domkirken og Vor Frue Kirke:
”Det er den ærede Inspektion, saavel for Dom= som Vor Frue=Kirke bekjendt, at Kjøbmands Liigbærer Lauget
her i Staden bliver nødt til at flytte det samme tilhørende, på Domkirke Gaarden beliggende,
for nogle faae Aar siden opførte, Liigvognens Huus, for at give plads for eet nyt Sprøjtehuus,
som der skal opføres, -”
og omstændeligt videreføres ansøgningen:
”Man har derfor været betænkt paa, at lægge Ligvognshuset for sig selv paa et andet Sted og dertil har man
troet at kunde vælge den Aabning eller Indgang, der er på Kirkemuren uden for Byen, ud mod Landeveien
til Skanderborg (Frederiks Allé i den nuværende indkørsel til Rådhusets personaleparkering)
at den ene Ende, som sættes i Forbindelse med Kirkemuren, vender ud saaledes mod Veien og den anden
ind mod Kirkegaarden. Da ingen af Gravstæderne derved bliver beskadigede og Huset i det Hele taget skal
blive saa ziierligt, som muligt, saa haaber jeg paa Laugets Vegne, at der Intet fra Kirkeinspektionens Side
haves imod at berørte Plads overlades Lauget til fornævnte Brug. – Bygningen kommer kun til at række 9 Alen
(5,65 m) ind paa Kirkegaarden, saa den saaledes ikke kommer i Veien for Passagen, og da der bliver igjennem
samme, saa kan denne ogsaa benyttes, ifald der i Tiden fra Kirkens Side matte ønskes nogen Gjennemfart,
i hvilken Tilfælde Liigvognen naturliviis, imedens dette sker, kan trækkes ud.-
For at gjøre det Hele end mere tydeligt, er jeg saa fri at vedlægge et Afrids af Bygningen,
saavel i Plan som Opstalt.”
Lavsvæsen
Håndværkerlavene var en slags broderskaber, der byggede på gensidighed og fagligt sammenhold.
De ældste lav gik tilbage til middelalderen, men mange nye var kommet til siden hen, og under enevælden
var de fleste fag organiseret i lav.
Mesterlavene dannede monopol, dvs. de bestemte antallet af mestre inden for faget og regulerede priserne.
Liglav
Lavene sørgede for medlemmerne til det sidste. Når en lavsbroder døde, tog lavet sig af begravelsen.
Kisten blev pyntet med lavets ligtæppe, hvorpå blev lagt såkaldte cartoucher, som regel af fløjl med
sølvbroderi og fagets symboler. Marskalstave blev pyntet med sørgeflor, og den døde blev
fulgt af sine sørgeklædte lavsfæller til sit sidste hvilested.
Citat fra Nationalmuseets
website.