Du er her:  Forsiden > Turforslag >  Den Gamle By i Aarhus >  Bygning 1-4 >  Købmændenes Liighus         Søg på sitet:
Aarhus-huse i Den Gamle By.  Købmændenes Liighus. (2)Turen på Kort    Oversigten over Turforslag 
Politiken pavillon   Købmændenes Liighus   Holsts gård   Aarhus Mølle  
Købmændenes Lighus, som det ser ud nu i Den Gamle By, men her placeret på dets gamle plads i Frederiks Allé.
Hvor lå vognhuset?
Huset lå tæt på Rådhuspladsen skråt overfor Ridehuset.
En spændende detalje
Sprøjtehuset i Den Gamle By og Lysthuset i Borgmestergårdens have er to sjove detaljer, som museets grundlægger, Peter Holm, ønskede at udstyre købstaden med - for selvfølgelig hørte små detaljer fra byen efter hans mening med til at komplettere købstadens miljø.
Vognhuset på sin nuværende plads i Den Gamle By.
Det kønne, lille grundmurede sprøjtehus i empirestil står i dag tæt på Mansardpakhuset fra Aalborg og har en noget kompliceret, men også spændende historie.
Brandfarlige byer
I 1700tallet lå købstædernes huse og gårde tæt op ad hinanden i de smalle gader, og dertil havde mange af bindingsværkshusene stråtag.
I tilfælde af brand rådede Aarhus kun over to håndbetjente brandsprøjter, tre brandstiger og fire læderspande!
Sprøjtehuset ved Domkirken
Byens første sprøjtehus blev opført i 1736-37 ved kirkegårdsmuren i det nordvestlige hjørne af Domkirkepladsen ud for det nuværende Hotel Royal. Et område, der dengang kaldtes Güldencrones have.
Ligbærerlav
Byen havde dengang flere ligbærerlav. (Se Læs mere boksen om lavsvæsenet).
Købmændenes Ligbærerlaugs Vognhus blev opført næsten hundrede år senere, i 1835, lidt øst for Sprøjtehuset.
Fakta om vognhuset stammer fra Torben Aastrups hjemmeside, hvorfra en hel del andre oplysninger også er hentet.
Bygningsrokade
I 1837 besluttede Frederik den Sjette, at Nationalbanken skulle etablere sig i Aarhus med sin egen bygning.
Til venstre ses Nationalbankens bygning. Bag denne ses Hotel Royal. Foto ca. 1920
Sprøjtehuset måtte nu vige pladsen for den nye kongelige bygning.
Til venstre ses sprøjtehusets og vognhusets placering i 1835. Til højre - 1837 - ses, at banken har fortrængt sprøjtehuset, der har fået vognhusets plads.
Sprøjtehuset blev nu flyttet nogle få meter længere mod øst, hvor Ligbærerlaugets Vognhus - der blot var opført et par år forinden - så også måtte vige pladsen.
Vognhuset flyttes til Frederiksbjerg
Vognhuset blev revet ned og genrejst i kirkegårdsmuren ud til Frederiks Allé ved den nye Søndre Kirkegaard fra 1818 – den nuværende Rådhuspark.
Ansøgningen om flytning
Flytningen af Vognhuset fremgår af en ansøgning fra den 12. september 1837 fra politimester og brandassistent Jørgen Nielsen til Inspektionen for Domkirken og Vor Frue Kirke.
(Læs uddrag af ansøgningen i Læs mere boksen)
Motiv fra 1850'erne. Vognhuset ses i billedets nederste højre hjørne. Akvarel udført
af Frederik Visby.
Lighus!
I sommeren 1853 måtte lavets ligvogn vige for koleraepidemiens ofre, da bygningen blev inddraget til ligkapel, hvilket fik den betydning, at senere kilder omtaler huset som et lighus, og at det i folkemunde blev omtalt som "Kjøbmændenes Liighus".
Lavsvæsenet ophører
Efter indførelsen af Grundloven i 1849 - og de deraf følgende love om næringsfrihed - ophørte lavsvæsenet i Danmark.
I 1854 blev Købmændenes Ligbærerlaug nedlagt, og bygning, ligvogn, ligklæder m.m. blev sat til salg.
Huset var der dog ingen køber til, men det fortsatte måske som lighus frem til 1861, hvor Søndre Kirkegaard fik eget kapel. Herefter blev bygningen brugt som materiel- og redskabshus for kirkegårdens personale.
Brandstation
Med virkning fra 1. januar 1876 blev Frederiksbjerg,som lå i Viby Sogn, indlemmet i Aarhus Købstad.
Efter kritik af brandredningen i den nye bydel bevilgede Byraadet i 1876 efter Brandkommissionens forslag 50 kr. og 50 øre til indretning af et skillerum i ”Kjøbmændenes Lighus”, så det kunne fungere som sprøjtehus og rumme de nye slukningsredskaber. Senere blev fast placeret to heste til at trække sprøjten.
Vognhuset set inde fra Søndre Kirkegaard. Tegning udført af Vibeke Klemann i 1936.
Ny brandstation i Ny Munkegade
I 1904 blev en ny brandstation indviet i Ny Munkegade, og den hestetrukne sprøjte på Frederiksbjerg fik en skarp konkurrent – både teknisk og økonomisk.
Frederiksbjerg Brandstation nedlægges
Under 1. verdenskrig steg udgifterne til hestehold meget stærkt, og Brandkommissionen besluttede at anskaffe to motordrevne køretøjer. I 1917 blev Sprøjtehuset i Frederiks Allé nedlagt, og bygningen kom atter til at fungere som materiel- og redskabshus for kirkegårdens personale.
Omlægning af Søndre Kirkegaard
I 1938 påbegyndtes opførelsen af byens nye rådhus, men forinden var der ved at ske en omlægning af kirkegården til rådhuspark. Muren omkring Søndre Kirkegaard blev revet ned, således at sprøjtehuset en kort tid stod ensomt tilbage – og dømt til nedrivning.
Vognhuset set fra Frederiks Allé. Foto: 1921.
Flyttes for sidste gang
Vognhuset set fra Søndre Kirkegaard. Foto: 1927.
Vognhuset blev nedtaget i 1941 og genopført samme år i Den Gamle By. Murermester N. M. Bak påtog sig opgaven med at genopføre huset som en gave til museet i anledning af sit 40 års forretningsjubilæum.
Vognhuset i dag
I Den Gamle By fungerer det som sprøjtehus med en gammel brandsprøjte og noget historisk slukningsmateriel. Byens brandkorps har istandsat en gammel håndkraftsprøjte med kobberkar, der i dag udstilles i Sprøjtehuset. Det er gennem mange år blevet sponsoreret af Århus Brandkorpsforening.
Den Gamle Bys sprøjtehus med en manuelt betjent brandsprøjte.
Læs mere
Ansøgningen om flytning
Flytningen af vognhuset fremgår af en ansøgning fra den 12. september 1837 fra politimester og brandassistent Jørgen Nielsen til Inspektionen for Domkirken og Vor Frue Kirke:
    ”Det er den ærede Inspektion, saavel for Dom= som Vor Frue=Kirke bekjendt, at Kjøbmands Liigbærer Lauget her i Staden bliver nødt til at flytte det samme tilhørende, på Domkirke Gaarden beliggende, for nogle faae Aar siden opførte, Liigvognens Huus, for at give plads for eet nyt Sprøjtehuus, som der skal opføres, -”
og omstændeligt videreføres ansøgningen:
    ”Man har derfor været betænkt paa, at lægge Ligvognshuset for sig selv paa et andet Sted og dertil har man troet at kunde vælge den Aabning eller Indgang, der er på Kirkemuren uden for Byen, ud mod Landeveien til Skanderborg (Frederiks Allé i den nuværende indkørsel til Rådhusets personaleparkering) at den ene Ende, som sættes i Forbindelse med Kirkemuren, vender ud saaledes mod Veien og den anden ind mod Kirkegaarden. Da ingen af Gravstæderne derved bliver beskadigede og Huset i det Hele taget skal blive saa ziierligt, som muligt, saa haaber jeg paa Laugets Vegne, at der Intet fra Kirkeinspektionens Side haves imod at berørte Plads overlades Lauget til fornævnte Brug. – Bygningen kommer kun til at række 9 Alen (5,65 m) ind paa Kirkegaarden, saa den saaledes ikke kommer i Veien for Passagen, og da der bliver igjennem samme, saa kan denne ogsaa benyttes, ifald der i Tiden fra Kirkens Side matte ønskes nogen Gjennemfart, i hvilken Tilfælde Liigvognen naturliviis, imedens dette sker, kan trækkes ud.-
    For at gjøre det Hele end mere tydeligt, er jeg saa fri at vedlægge et Afrids af Bygningen, saavel i Plan som Opstalt.”
Lavsvæsen
Håndværkerlavene var en slags broderskaber, der byggede på gensidighed og fagligt sammenhold.
De ældste lav gik tilbage til middelalderen, men mange nye var kommet til siden hen, og under enevælden var de fleste fag organiseret i lav.
Mesterlavene dannede monopol, dvs. de bestemte antallet af mestre inden for faget og regulerede priserne.
Liglav
Lavene sørgede for medlemmerne til det sidste. Når en lavsbroder døde, tog lavet sig af begravelsen. Kisten blev pyntet med lavets ligtæppe, hvorpå blev lagt såkaldte cartoucher, som regel af fløjl med sølvbroderi og fagets symboler. Marskalstave blev pyntet med sørgeflor, og den døde blev fulgt af sine sørgeklædte lavsfæller til sit sidste hvilested.
Citat fra Nationalmuseets website.
Bygningernes placering i Den Ganle By.
© 
Kong Erik Menved (1274 – 1319) tillod i 1305 efter ansøgning fra bystyret og efter ønske fra biskop Peder Vognsen, at en gade ved Domkirken blev nedlagt for at udvide kirkegården.
Byen kompenseredes for den nedlagte gade af Domkirken.
Efterfølgende blev Domkirkegården omgivet af en 2 alen bred (1,26 m) og 4 alen høj (2,51 m) mur på de steder, hvor der ikke i forvejen var bygninger.
Pladsen omkring Domkirken blev indtil 1813 benyttet som kirkegård, hvor begravelserne ophørte.
Kirkegårdsmuren blev brudt ned i 1816-1817.
Aarhus filialen fik navnet Bankcomptoiret, senere Bankkontoret i Aarhus med adresse i Bispegade 2 - i dag Domkirkepladsen 1.
Banken åbnede i 1837 i lejede lokaler. I 1842 rykkede man ind i eget hus. Huset var med kun én etage med en dyb bombesikret kælder.
Ca. 90 år senere var bygningen blevet for lille, og arkitekt Axel Berg tegnede en ny bygning i engelsk barokstil. Den blev opført 1924-26.
Arkæologerne måtte i arbejde, for Nationalbankens bygning ligger i centrum af vikingetidens Aarhus. Man fandt rester af bispegårde både fra 1200-tallet og Middelalderen.
Udgravningerne under bygningen var med til at påvise, at Aarhus i vikingetiden var en befæstning, og at arealet inden for voldene stort set var ubebygget.
Nationalbanken flyttede ud af bygningen i slutningen af 1989, og et års tid senere flyttede kreditforeningen Nykredit ind efter en gennemgribende ombygning.
Jørgen Nielsen (1789 - 1853) var byfoged i Aarhus. Titlen svarer til vore dages politimester.
Han var populær og respekteret i sit job. Han var desuden prokurator, rådmand, stænderdeputeret og chef for byens brandvæsen.
Jørgen Nielsen blev begravet på Søndre Kirkegaard, hvor man i dag kan finde hans gravsten i Rådhusparkens sydlige udkant.
Hans søn, Rasmus Nielsen, der blev kgl. fuldmægtig, har skrevet en interessant bog om 1840’ernes hverdagsliv i Aarhus:
Rasmus Nielsen: Aarhus i fyrrerne. Århus Universitetsforlag, 1959.
Murermester Niels Marius Bak, født 1. juni 1873 i Udbyneder, død i Aarhus 14. juni 1947.
Bygningskonstruktør fra Aarhus Tekniske Skole. Løste borgerskab d. 23. april 1901.
Formand for Aarhus Murermesterforening og dennes voldgiftsret. Repræsentant i Fællesrepræsentationen for Haandværk og Industri, valgt af Centralforeningen for Murer- og Tømrermestre i Jylland. Ligningskommissær. Bestyrelsesmedlem i Aarhus Amts Rekylskorps.
Opførte bl.a. den jyske handelshøjskole, Fællesforeningen for Danske Brugsforeningers Fabrikker i Viby, det nye amtssygehus, Horsens nye toldkammer og A/S Frichs fabrikker.
Citeret fra AarhusWiki