Du er her:  Forsiden > Turforslag >  Marselisborg Slot > Skulpturer II >  Rønnau         Søg på sitet:
Marselisborg Slot.  Jørn Robert Rønnau (13)Se turen på Kort     Se Video    Gå til oversigten over Turforslag 
Jørn Robert Rønnau: Byen og slottet (13)
Jørn Rønnau. Født i 1944.
Jørn robert Rønnau er i parken repræsenteret med to værker, der er dømt til at forsvinde med tiden – og det er også kunstnerens ønske.
Træstubbene med de forskellige motiver er gemt godt af vejen blandt træerne.
Byen og slottet
Denne figur er den bedst synlige. De små udsavede huses tage er belagte med bladguld. Træstubben har fået en form for imprægnering. Det var dronningen selv, der bad Rønnau om at skabe en skulptur i parken.
Træstubben måler ca. 1,30 x 1,35 m. og er 0,30 m. høj.
Green Man
Rønnau har også skabt en anden og mindre kendt figur, et lidt hemmeligt mandsansigt ved navn “Green Man”. Den er eller var endnu et resultat af Rønnaus skovkunst og i dette tilfælde hugget ud i en væltet bøgetræsstub. Figuren ligger godt gemt af vejen og med “ansigtet” nedad og er så godt som formuldet.
Begge figurer er fra 1996.
Livsvarigt atelier
Jørn Rønnau er billedhugger og grafiker og uddannet cand.phil. i fransk ved Aarhus Universitet i 1973. Han har modtaget flere stipendier og udmærkelser, bl.a. Århus Amts Kulturpris i 1992.
I 1996 blev han af Århus Kommune tilkendt et livsvarigt atelier i Marselisborg-skoven, hvor man finder hans første og en af hans kendteste skulpturer, Hjertetræet, hvor elskende kan indgravere den udkårnes navn.
Jørn Robert Rønnau: Byen og slottet.
Arbejdsmetode
Med sin motorsav omskaber han faldefærdige træstammer til fantasifulde skulpturer, fra enkeltstående træfigurer til hele serier. Han er den fabulerende og iderige landskabskunstner, der med humor og lune forvandler dele af naturen til et fantasifuldt landskab.
Rundt om i byens skove og parker findes en snes stykker af hans skovkunst med navne som Gnomen, Ordkeglen og Tungen
Hans kunst står ganske ubehandlet, så værkerne vil være borte om føje år.
Serier af hans Rønnau har desuden illustreret flere bøger.
Jørn Rønnau har egen hjemmeside.
Læs mere om kunstneren på Wikipedia.
Litteratur
Gjesing, Astrid
Uden ord / Astrid Gjesing ; illustration: Jørn Rønnau
Serie: Lyrikken ; 23
. - [Almind] : Brage, 1991. - 101 sider : ill.
Digte om ordenes afmagt når kærlighed og sanselighed skal beskrives. Illustreret på alle venstresiderne af digtenes ord, med tuschpen tegnet sammen til billeder. Originaludgave: 1991.
Jørn Rønnau - Landskab = Jørn Rønnau - Landscape : projekter & skulpturer / skrevet af ... Finn Terman Frederiksen ; og med bidrag af kunstneren ; oversættelse: Dan Marmorstein
. - Randers : Randers Kunstmuseum, 2002. - 37 sider : ill. i farver
Om billedhuggeren Jørn Rønnaus (f. 1944) udstilling og hans arbejde med træskulpturer af landskaber.
Udgivet i forbindelse med udstilling 23.8-3.11.2002.
Rønnau, Jørn
Krakamarken - kunsten som proces / Jørn Rønnau ; fotos ...: Jørn Rønnau
. - [Auning] : Djurs, 2001. - 96 sider : ill. i farver ; 24×26 cm
Om skulpturparken Krakamarken, et naturområde ved Randers hvor internationale kunstnere i perioden 1992-1997 skabte en række kunstværker af naturmaterialer. Forfatteren fortæller i ord og billeder om de enkelte kunstværkers tilblivelse og om den stadige, naturlige forandringsproces de er underlagt.
Rønnau, Jørn
Skulptur : Århus Kunstbygning 2000 / [værker og tekst] Jørn Rønnau
. - Auning : Djurs, 2000. - 24 sider : ill. i farver
Om billedhuggeren Jørn Rønnau (f. 1944) og nogle af de temaer der går igen i hans værker, med gengivelse af en række af hans træskulpturer.
Udgivet i forbindelse med udstilling 13.5.-12.6.2000.
©