Dansk-kinesisk samarbejde
I 2008 stod Bjørn Nørgaard for en gave til CAFA, Central Academy of Fine Arts, i Beijing. Den bestod af afstøbninger fra Statens Museum for Kunsts afstøbningssamling. Ved overrækkelsen i Beijing var bl.a. Prins Henrik og dennes mangeårige gode ven Lowell Chang og Bjørn Nørgaard til stede. Ved den lejlighed foreslog Lowell Chang, at Bjørn Nørgaard i samarbejde med professer Xia Dewu fra CAFA skulle udføre en skulptur, som Lowell Chang ville finansiere. Bjørn Nørgaard havde flere gange opholdt sig i Kina og kendte udmærket Xia Dewu og flere andre kinesiske kunstnere. Bl.a. også Wenzhi Zhang, der er repræsenteret i slotsparken med skulpturen "I am Stupid". Dansk anerkendelse af Kina
Der var en flerårig dialog mellem Xia Dewu og Bjørn Nørgaard om skulpturens indhold. I 2010 var det 60-årsdagen for oprettelsen af diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Kina. Danmark var det første vestlige land, der anerkendte Folkerepublikken Kina. Under intryk af 60-årsdagen foreslog Xia Dewu, at skulpturen skulle udtrykke mødet mellem kinesisk og dansk kultur symboliseret gennem Konfutse og H.C. Andersen. Konfutse møder H.C. Andersen Konfutse møder H.C. Andersen. Det praktiske arbejde med skulpturen blev delt, så Bjørn Nørgaard udførte Konfutse-delen og Xia Dewu H.C. Andersen-delen.
De to personer er placeret med ansigtet mod hinanden, og imellem dem står en slangelignende figur på en menneskefod. På og omkring H.C. Andersen ses mange små væsner og dyr. På Konfutse findes der kinesiske skrifttegn på store dele af personen. Skulpturen er udført i bronze og rustfrit stål, og den står på en sokkel af poleret granit. Den måler 180 cm i højden og 65 cm i bredden. Soklen er 20 cm høj og har en længde og bredde på 180 X 73 cm. En gave
Skulpturen var en gave til Prins Henrik på dennes 80 års fødselsdag i 2014, og den blev opstillet i slotsparken sommeren 2014. Til stede ved afsløringen var Prins Henrik, Bjørn Nørgaard og Lowell Chang. Skulpturen blev fremstillet i 3 eksemplarer og endte med at blive financieret af Lowell Chang og Hong Kong Youth Art Foundation. De 2 andre eksemplarer befinder sig henholdsvis i Kina og i USA. H.C. Andersen og Kina
Kineserne elsker og beundrer H.C. Andersen. Alle kinesere høj som lav kender ham og hans eventyr.
Da Mao Zedong kom til magten i 1949, besluttede han, at alle skoler i landet skulle undervise i Andersens eventyr. I Kina bliver H.C. Andersen kaldt An-Tu-Sheng. Navnet har en dobbelt betydning, "Den der kommer med fred og visdom" og "Den der kommer af fattige kår". Detaljer på H.C. Andersen-figuren.

Mange tolkningsmuligheder
På og omkring H.C. Andersen er der 12 små figurer. Det er dyr, dele af dyr og to menneskeskikkelser.
Nogle af figurerne kan være hentet fra H.C. Andersen eventyr og nogle fra den kinesiske kulturarv. Grisen og Abekongen på digterens høje hat. Halen bag H.C. Andersen kunne tilhøre "Den lille havfrue", svanehovedet og vingerne kunne være "Den grimme ælling", der er blevet til en svane. Personen, der ses på ryggen af digteren, er muligvis danserinden fra "Den standhaftige tinsoldat", og fuglen på hans hånd er måske hentet fra "Nattergalen". Rejsen mod vest
De to små figurer, der sidder på eventyrdigterens høje hat, stammer fra den kinesiske eventyrroman: "Rejsen mod vest". De forestiller Grisen Zhu Wuneng og Abekongen Sun Wukong.
Bogen tilskrives den kinesiske forfatter Wu Cheng'en og er fra 1500-tallet. I midten den søgende munk. Bag ham til venstre og højre ses Grisen og Abekongen.
Illustration fra en engelsk oversættelse af "Rejsen mod vest". Den er en skattet klassiker og er uhyre populær. Bogen er filmatiseret mange gange og findes som tegneserier og computerspil. Xuanzang
Eventyrromanen handler om buddhistmunken Xuanzang, der rejser mod vest til Centralasien og Indien for at søge efter originale buddhistiske skrifter. Det bliver en farefuld færd, hvor den søgende munk bliver angrebet af dæmoner og uhyrer, der forsøger at slå ham ihjel og forhindre rejsen.
Heldigvis har han disciple med sig, bl.a. Grisen og Abekongen. Sammen lykkes det dem at besejre alle uhyrerne. Analekter
Skriftstegn på Konfutses ryg. Der er anvendt simplificerede tegn. På Konfutse-figuren er der mange kinesiske skrifttegn.
De stammer fra såkaldte analekter (fra græsk analegein=at samle). Det er samlinger af konfucianske visdomsord. Dels Konfutses egne, dels fra hans samtidige disciple. Se eksempler på konfucianske visdomsord her. Slange med fødder
Der findes en kinesisk talemåde, der lyder: "Tegn en slange med fødder". Udtrykket kan sammenlignes med den danske talemåde: "Hovmod står for fald". En kinesisk historie forklarer, hvordan udtrykket er opstået. En gruppe personer får en lille flaske vin. Der er for lidt til at dele, så de enes om, at den, der først kan tegne en slange, får hele flasken.
En bliver først færdig, men for at blære sig vil han også tegne fødder på slangen. Imens bliver en anden færdig og vinder vinen. Da de andre ser slangen med fødder, bliver den første til grin, for en slange har ingen fødder. Hvis ovenstående tolkning er korrekt, kan man overveje, hvorfor figuren er placeret mellem Konfutse og H.C. Andersen. Det er måske en påmindelse om, at man skal møde en fremmed kultur med forståelse og respekt og ikke i hovmod anse sin egen for bedst.

©