Du er her:  Forsiden >  Turforslag >  I Peter Sabroes fodspor >  Midt >  Omkring Bispetorvet         Søg på sitet:
I Peter Sabroes fodspor.  Omkring BispetorvetSe turen på Kort    Gå til oversigten over Turforslag 
Paradisgade  Studsgade  Guldsmedgade  Omkring Bispetorvet  Østergade  Fredensgade
Omkring Bispetorvet
Bispetorvet har været brugt til andet end parkering. Under besættelsen blev torvet f.eks. brugt både til friluftsteater og til alsang.
Torvet har også været brugt til politiske manifestationer, og en af de største menneskemængder på Bispetorvet var samlet ved Peter Sabroes bisættelse den 3. august 1913.
Peter Sabroes bisættelse
Sabroe døde ved en voldsom togulykke ved Bramming den 26. juli 1913.
I Århus blev Sabroes kiste modtaget af mellem 30- og 40.000 mennesker. Kisten var kommet hertil fra Esbjerg med særtog og stod inde i Domkirken ved koret indtil bisættelsen.
Han fik en begravelse, der var en konge værdig.
På begravelsesdagen stod kisten på trappen foran teateret, hvor der var opstillet 400 faner, bannere og tusindvis af kranse, heriblandt én fra kongen.
Ekstratog
Begravelsen var fastsat til en søndag, så arbejdere fra hele landet kunne nå at deltage.
Der kom mange ekstratog og delegationer til byen, og det blev det største opbud af mennesker, Århus nogensinde havde set.
Omkring 40.000 mennesker var samlet her på pladsen foran talerstolen ved teateret, da kisten blev båret ud fra Domkirken klokken 12.30.
En time før måtte politiet afspærre torvet.
Højtideligheden med de mange taler varede 1½ time.
Læs om Sabroes grav i afsnittet: Nordre Kirkegård.
Jeppe Aakjær
En af talerne var digteren Jeppe Aakjær, der var en nær ven af Peter Sabroe. Han sagde blandt andet: Sørgetog
Tusindvis af menne­sker havde taget opstilling på fortovene langs ruten, der gik via Store Torv til Nørregade og videre op til Nordre Kirkegård, mens små hvidklædte piger strøede blomster foran ki­sten.
Aktualitet anno 1913
Samme dag som bisættelsen fandt sted, løb drenge rundt og solgte skillingsviser om Sabroes tragiske død, og allerede næste dag kunne man se filmoptagelser fra højtideligheden i Biografteateret i Bruunsgade.
Der blev holdt mindehøjtideligheder over hele landet.
Spor i litteraturen
Forfatteren Hjørdis Varmer har i sidste afsnit af romanen om Peter Sabroe, Børnenes ven, skildret togulykken i Bramming, bisættelsen, marchen til kirkegården og nogle af personerne, der deltog. Ægte sorg
Sorgen blandt de fattige var ægte og dyb, mens andre åndede lettet op, da Sabroe ikke længere var der til at bide dem i haserne.
Nogle priste endda hans død.
Læs mere
Værtshuset Enigheden
I et lokale i Kannikegade i værtshuset Enigheden, der lå, hvor Danske Bank ligger i dag, samledes den århusianske arbejderbevægelse. Det kneb undertiden for arbejderbevægelsen at leje lokaler.
Her indbød Peter Sabroe til et møde med århusianske læredrenge i februar 1898 og senere igen i ugen 24-30 maj 1899, hvor han opflammede drengene:
    “I skal ikke lytte efter, hvad jeres Mestre siger. I skal lytte efter Socialisterne og I skal følge Dagbladet “Demokratens” Anvisninger”
Sabroe kom ofte på kant med andre personer, som han ikke var bange for at hudflette – også inden for pressen.
Her foran teateret fik han år senere en lussing af journalisten Emil Andersen fra Aarhuus Stiftstidende
Sabroe hørte dog ikke til dem, der bar nag.
Polyhymnia
I bygningen i Kannikegade, hvor Cab Inn (og tidligere Aarhuus Stiftstidende) ligger i dag, lå den borgerlige klub Polyhymnia.
Byrådet var i 1902 vært ved en festmiddag i denne bygning for prins Christian (senere den Tiende) og prinsesse Alexandrine i anledning af overdragelsen af byens (landets) gave, Marselisborg Slot.
Prins Christian var høflig og gjorde gengæld ved at invitere byrådet til middag på slottet senere på året.
Socialdemokraterne Peter Sabroe og Harald Jensen deltog i denne middag på slottet, og især Peter Sabroe blev klandret meget for at deltage i denne borgerlige middag.
Klik for stort billede
Konfrontation
Kritikken voksede, og Peter Sabroe besluttede at tage tyren ved hornene og konfrontere sine vælgere med det samme.
Han indkaldte til et møde med sine vælgere i Forsamlingsbygningen i Østergade den 18. juni 1902.
Sønnen Svend skildrer faderens revselse af sine vælgere i erindringerne om faderen:
    “Dette her, havde jeg ikke ventet af jer. At det skulle komme så vidt, at vi skulle slås om et usselt etikettespørgsmål.
    Bevis, at vi har svigtet jer på rigsdagen eller i byrådet, og vi skal gå, men lad os ikke skændes over dette til glæde for Højres skandalepresse.
    Føler I Jer ikke også for gode til det ?”
    “ Joh!”
lyder det.
    “Det er rigtigt, at jeg har spist til middag med prinsen....”

- og så kommer en beretning om middagen og Sabroe fortsætter:
    “Hvad var en socialdemokrat tidligere estimeret for ?
    En vagabond, en stratenrøver.
    Nu er det prinsen selv, der har erklæret, at han ville have socialdemokraterne med til middag...
    Sandheden er den, at Højre ser, at vi er ved at bekæmpe dem alle vegne. Nu kan de ikke engang have deres middage i fred.
    Vi fik en høflig indbydelse, og vi tog imod den.
    At være socialdemokrat er ikke ensbetydende med at være uforskammet.”
Da Sabroe havde sluttet sin tale, skyllede bifaldet op imod ham, men han måtte forsvare sig i mange år efter over anklager for borgerlighed.
Peter Sabroes gæld
I Koncertpalæets store sal i Kannikegade 12 holdt Peter Sabroe endnu i 1913 et agitationsmøde for at få samlet ind til sine mange skyldnere efter fiaskoen med Aarhus Pølsefabrik.
Hvis man dengang ikke kunne overholde sine gældsforpligtelser, var man ikke valgbar.
Da der for en gangs skyld kun var meget få mennesker til stede, vidste Sabroe ikke, hvordan han skulle få betalt lejen af salen, men en velhavende anonym forretningsmand betalte regningen.
Indsamlinger
Der blev ofte samlet ind til betaling af Sabroes idømte og kommende bøder.
Det må siges at være enestående, at man i Danmarks politiske historie starter en indsamling, for at en folketingsmand skal kunne betale sine bøder, som han enten er idømt eller vil blive idømt.
Hans mange bøder vakte modstand inden for bestemte fløje i partiet, så Sabroe ønskede ikke, at partiet skulle betale.
I fængsel
Sabroe har engang på et vælgermøde udtalt:
    “De domme, jeg bliver idømt, skal ikke standse mig. Bøderne kan afsones. Jeg har mange gange siddet i fængsel, og jeg vil hellere sidde i fængsel i årevis, end at arbejderne skal rette deres bebrejdelser mod mig, at det er dem, der betaler mine bøder.”
I 1911 var en større indsamling i gang blandt meget prominente personer - også inden for “Barnets Værn”, hvor der blev opfordret til at oprette lokale komiteer.
Valgkampmøder
Bispetorvet var også samlingssted for mange af Sabroes møder.
Under valgkampen i 1909 kunne man den 9.maj se en annonce i Demokraten, hvor han om søndagen kl. 4 inviterer til valgmøde sammen med socialdemokraten Frederik Borgbjerg og Højres kandidat Damkier.
Det var især Forsvarssagen, der dette valgår stod på programmet.
I Demokraten kunne man efterfølgende læse, at mødet var blevet henlagt til Købmand Soelbergs gård i Frederiksgade 33, hvor der var opstillet en interimistisk talerstol på en vogn med flag.
Havnepladsen
Sabroe måtte som dreng samle kul på havnen til komfuret derhjemme.
På havnepladsen neden for Katedralskolen var der god plads til at holde politiske møder.
I forbindelse med den sidste optakt til valget den 20. maj 1910 kunne Sabroe her samle 5000 tilhørere.
En anden gang Sabroe holdt en af sine mange taler, fortæller journalisten Kristian Krater, at dampskibsfløjterne demonstrativt begyndte at hyle.
Sabroe stoppede talen og opfordrede i stedet folk til at synge.
Det blev til flere sange, inden dampfløjterne opgav kampen, og Sabroe kunne fortsætte mødet.
Opfordring til kvinderne
På et andet tidspunkt i forbindelse med en valgkamp opfordrede Sabroe kvinderne i en annonce til at møde op på Havnepladsen:
    “I har ikke valgret, men jeg indbyder arbejdernes hustruer for at få mændene purret ud til valget. Jeg vil på mødet tale om de spørgsmål, som kvinderne har interesse af at få fremført på Rigsdagen”
Det gamle rådhus (Kvindemuseet)
Lige bag ved Domkirken ligger Kvindemuseet.
Det fungerede på Sabroes tid som byens rådhus og var rammen for mange debatter, mens Sabroe var medlem af byrådet i årene 1900-1908.
Sabroes debut i byrådet
I Aarhuus Stiftstidende kunne læserne en dag i januar 1900 læse følgende:
    "Med Kæmpebogstaver og høje hæse Råb bebudede Byrådsmedlem Journalist Hr. Peter Sabroe efter Byrådsvalget, at nu vajede “den røde fane” over Århus Rådhus!”
    Adskillige rettroende Socialister gik så i Dagene derefter og spejdede efter “det Røde“ fra Rådhustaget.
Aarhuus Stiftstidende fortsætter fornøjet og sarkastisk:
    I god Tro til at Manden nu ville indfri sit bombastiske Løfte, var der mødt en Mængde Mennesker henne på Rådhuset i går, da Byrådet holdt sit første Møde efter Valget.
    Men Slaget var tabt for Socialisterne - og Sabroe havde ikke Fanen med. Men savnede man end den røde Fane i Aftes, så bemærkedes til Gengæld andre fornøjelige Fænomener, deriblandt først og fremmest otte nye Medlemmers Entre.
    Hos flere af dem sporedes en kendelig Forlegenhed, da de trådte ind i de nye Omgivelser, medens “Folkets Øjne” vogtede på dem.
    Den lille Tilhørerplads var hurtigt fyldt op og der blev ikke Plads til to Kvinder, der overraskende og som noget nyt var mødt frem som Tilhørere til Byrådets Forhandlinger!!
©