| I Peter Sabroes fodspor. ØstergadeSe turen på Kort Gå til oversigten over Turforslag |
| Personen Århus Nord Nørrestenbro Midt Syd Litteratur/links m.m. |  |
Nr. 36 Demokraten
I 1897 flyttede avisen Demokraten til Østergade 36 med gode lokaler, hvor Aarhus Sygekasse senere byggede.
Da havde avisen tilkæmpet sig pladsen som byens største avis, og denne position holdt den til 1915.
I 1907-08 blev naboejendommen nr. 48 købt for at sikre udvidelsesmulighederne.
Sabroe virkede her i en årrække som journalist og senere som redaktør.
Demokratens bygning i Østergade. Foto fra ca. 1905 Triumftoget
Da Peter Sabroe i 1901 blev valgt til Folketinget ved valghandlingen, som fandt sted på den nu nedlagte Ny Munkegades Skole, talte han senere til en enorm mængde uden for Demokraten i Østergade fra et af vinduerne.
Folk samledes foran byens aviser for at læse spisesedlerne.
Da han skulle hjem fra valgstedet, spændte man hestene fra hans vogn og trak ham gennem Søndergade, Ryesgade, til hans bopæl i Fredensgade. Han bad derefter folk om at gå stille og roligt hjem, så modstanderne, det daværende Højre, ikke havde noget at komme efter. Den folkelige Forsamlingsbygning
I Den folkelige Forsamlingsbygning fra 1875 i Østergade 12-20 holdt Demokraten sit 25 års jubilæum i 1908 med prominente gæster som Harald Jensen og Peter Sabroe.
Avisdrengene var også med til festen og var anbragt ved et særligt bord.
Her viser Sabroe sig som en sand børneven, men sikkert heller ikke blind for den politiske propaganda.
Han bad tjeneren skaffe sig en stol, så han kunne sætte sig ved børnenes bord, hvor han organiserede børnenes hurraråb som et ekko af de voksnes.
I 1897 flyttede avisen Demokraten til Østergade 36 med gode lokaler, hvor Aarhus Sygekasse senere byggede.
Da havde avisen tilkæmpet sig pladsen som byens største avis, og denne position holdt den til 1915.
I 1907-08 blev naboejendommen nr. 48 købt for at sikre udvidelsesmulighederne.
Sabroe virkede her i en årrække som journalist og senere som redaktør.
Demokratens bygning i Østergade. Foto fra ca. 1905 Triumftoget
Da Peter Sabroe i 1901 blev valgt til Folketinget ved valghandlingen, som fandt sted på den nu nedlagte Ny Munkegades Skole, talte han senere til en enorm mængde uden for Demokraten i Østergade fra et af vinduerne.
Folk samledes foran byens aviser for at læse spisesedlerne.
Da han skulle hjem fra valgstedet, spændte man hestene fra hans vogn og trak ham gennem Søndergade, Ryesgade, til hans bopæl i Fredensgade. Han bad derefter folk om at gå stille og roligt hjem, så modstanderne, det daværende Højre, ikke havde noget at komme efter. Den folkelige Forsamlingsbygning
I Den folkelige Forsamlingsbygning fra 1875 i Østergade 12-20 holdt Demokraten sit 25 års jubilæum i 1908 med prominente gæster som Harald Jensen og Peter Sabroe.
Avisdrengene var også med til festen og var anbragt ved et særligt bord.
Her viser Sabroe sig som en sand børneven, men sikkert heller ikke blind for den politiske propaganda.
Han bad tjeneren skaffe sig en stol, så han kunne sætte sig ved børnenes bord, hvor han organiserede børnenes hurraråb som et ekko af de voksnes.
Den Folkelige Forsamlingsbygning i Østergade Fremskridtsklubben
I flg. en artikel af Peder Jensen i Demokraten den 22.januar 1967 indbød den unge Sabroe lørdag den 17. september 1884 til møde i Forsamlingsbygningen i Østergade for at danne en forening.
Her så "Social-politisk Ungdomsforening" dagens lys.
Foreningen tog senere navneforandring til Fremskridtsklubben. Foredrag om Kønsdriften hos ungdommen
Foreningen fik ikke nogen lang levetid, men i denne forening holdt den kun 17 årige Sabroe foredrag om "kønsdriften hos ungdommen". Hebron
I Forsamlingsbygningen holdt Sabroe også et stort møde om Hebron-sagen i 1907 (Se Peter Sabroe som taler).
Dette møde gjorde et uudsletteligt indtryk på den senere socialdemokratiske folketingsformand Gustav Pedersen. Læs mere
Litteratur
Harry Søiberg skildrer både Harald Jensen og Peter Sabroe i Østergade i romanen På vej mod tiden,
En journalist gør grin med Hannibals stavning, men han vises ind til redaktøren, Peter Nybroe (Sabroe), der beskrives således:
I romanen arbejder Hannibal som bogbinderlærling hos en bogbinder i Vestergade. Han bliver forfulgt af mesteren på grund af sin politiske overbevisning og vil henvende sig til Peter Sabroe.
Hannibal beslutter sig til at gå ind på avisen for at møde Sabroe, men møder i stedet redaktøren Harald Jensen, der undertiden kunne have en ambivalent holdning til Peter Sabroe
Harry Søiberg skildrer både Harald Jensen og Peter Sabroe i Østergade i romanen På vej mod tiden,
-
“Det var fyraften, Hannibal kom fra værkstedet og drejede ned ad gaden, hvor
socialistbladet havde redaktion. Han gik på det modsatte fortov med blikket rettet
mod det grå hus, som af de fleste folk i byen blev set ned på med fjendtlige blikke”.
En journalist gør grin med Hannibals stavning, men han vises ind til redaktøren, Peter Nybroe (Sabroe), der beskrives således:
-
“....han befandt sig foran den frygtede socialistfører, hvis tale på mødet i anlægget
havde opflammet alle. Den samme følelse rørte sig i ham, han fik både mod og skræmtes tilbage.
De kraftige opadsnoede barter ragede ud fra de runde kinder som stridbare børster, mens et par lyse øjne så hvast på ham.
Men uventet blev udtrykket mildt, redaktøren lænede sig tilbage i stolen uden tanke om travlhed; skønt han blev revet bort fra sit arbejde, var det, som han med det samme blev Hannibals ven. De ønsker, unge mand, både stemmen og ansigtstrækkene smilede af venlighed.
Hannibal kendte stemmen igen fra talerstolen og den kraft, der som hammerslag huggede ordene fast i sindet. Med en velplejet hånd rakte han ud efter papiret, Hannibal stod med. Værsgod, sæt Dem.... og Hannibal satte sig med brændende kinder som foran en ild, han havde en følelse af, at denne mand ville tage ham under sin beskyttelse, og give ham medhold. De stærke farver i det røde slips, som redaktøren bar, lyste mod ham, det flotsiddende tøj var lapset og langt fra enhver tanke om fattigdom. Hannibal vidste godt, at det var af den grund, der blev leet ad ham.
Alligevel fyldtes han af hengivenhed, han sad overbevist om retfærdigheden i det oprør, denne mand ville rejse for at give de undertrykte ret.”
I romanen arbejder Hannibal som bogbinderlærling hos en bogbinder i Vestergade. Han bliver forfulgt af mesteren på grund af sin politiske overbevisning og vil henvende sig til Peter Sabroe.
-
“Han befandt sig i den gade, hvor arbejderbladet (Demokraten) var, og han blev stående
henne på hjørnet, uden egentligt at ville det var han drevet den vej.
Det havde været i hans tanker at tale med Peter Nybroe og fortælle mesterens forfølgelse, han var den eneste, han kunne søge støtte hos.”
Hannibal beslutter sig til at gå ind på avisen for at møde Sabroe, men møder i stedet redaktøren Harald Jensen, der undertiden kunne have en ambivalent holdning til Peter Sabroe
-
“Redaktør Nybroe er her ikke, sagde hun, han er så optaget nu til valget. Men den gamle
redaktør (Harald Jensen) er på redaktionen, hvis De vil tale med ham.”
Redaktøren så venligt op på ham, skønt han tydeligt viste, at han var optaget. Da Hannibal blev stående ved døren, vinkede han ham hen til arbejdsbordet, han smilte som om han havde en skælm bag øret, opmærksom på Hannibals højtidelighed, vant til at ungdommen gjorde mere ud af det, end det var. “Hvad bringer dig herhen, du ser så forskrækket ud. Nybroe er ude til møder, så vi er af med ham nogle dage.
Han syntes at mene, at det både var godt og ondt.
Han lærer aldrig at undgå at gi’ modstanderne stof, selv nu vi skal ha valg. Vi skal vinde nordre kreds”
-
“Den gamle redaktør snarere lo end tog hensyn til den tilstand, han godt så, Hannibal befandt sig i.
Har de jaget dig på porten...han behøvede blot at se på Hannibal for at få det bekræftet.
Har du ventet andet, han stillede sig stor og mægtig foran Hannibal.
Ingen af mestrene her i byen vil gi mig arbejde, fik Hannibal endelig forklaret.
©