Du er her:  Forsiden > Turforslag > I Peter Sabroes fodspor >  Nørrestenbro >  Østbanetorvet         Søg på sitet:
I Peter Sabroes fodspor.  ØstbanetorvetSe turen på Kort    Gå til oversigten over Turforslag 
Østbanetorvet  Vennelyst  Omkring Sjællandsgade
Østbanetorvet
Statuen
Statuen, der i dag står på Østbanetorvet, er af Elias Ølsgård.
Den blev afsløret 26. juli 1924 i Park Allé om eftermiddagen i strålende sommervej på 11 årsdagen for Sabroes tragiske død ved togulykken ved Bramming.
Bunden opgave
Fire billedhuggere måtte konkurrere om entreprisen på mindesmærket.
Opgaven var givet på forhånd:
Sabroe skulle gå roligt frem og ved siden af ham, skulle der gå en pige med hånden i hans.
Langvarig debat
Der havde været en lang debat i Byrådet om, hvor statuen skulle stå.
Overlæge Brammer fra Det Radikale Venstre spurgte, hvorfor der overhovedet skulle være en statue.
Direktør og konsul Barnow - fra Det Konservative Folkeparti - mente, at statuen skulle stå i Nordre Kreds, hvor Peter Sabroe havde været valgt.
Daværende socialdemokratiske borgmester Jacob Jensen fandt debatten uværdig. Han foreslog Park Allé på hjørnet ved Sønder Allé ved den nuværende Rådhuspladsen og hans forslag blev vedtaget med 9 stemmer mod 6.
Afsløringen
10.000 mennesker overværede afsløringen af statuen i 1924.
Inden for Socialdemokratiet havde der været en del modstand - ofte hemmelig - mod at indsamle penge til en statue af Peter Sabroe.
Mindetalen blev afholdt af partifællen A. C. Meyer, digter og den anden store agitator fra den tid.
Ved afsløringen udbrød borgmester Jacob Jensen: Statuen har således fået en fin anmeldelse.
Fru Thyra, børnene, byrådet og samtlige fagforeninger var mødt op.
Flyttet to gange
Da hjørnet ved Park Allé blev inddraget i slutningen af 1930'erne til bygning af Rådhuset, blev statuen flyttet til en ny plads ved hovedindgangen til Vennelystparken ved Nørre Allé.
Pladsen fik navnet Sabroes Plads.
Herfra blev statuen igen flyttet. Denne gang til den nuværende plads på Østbanetorvet, da der i 1973 skete en udvidelse ved Nørreport.
Genindvielsen af statuen 1973
Ved genindvielsen lagde demonstranter fra Sjællandsgades Beboerforening bildæk på torvet som en demonstration mod den farlige trafik i området.
Borgmesteren, Orla Hyllested, var rasende, og aktionen var nok noget malplaceret.
Dækkene fik kun lov til at ligge et par minutter, inden de blev fjernet under klapsalver af de par hundrede tilskuere, der var samlet.
Et tidligere ønske om flytning
For nogle år siden, da Pædagoguddannelsen Peter Sabroe - det tidligere Peter Sabroe Seminariet, som siden 2015 har befundet sig i Ceresbyen under navnet VIA Pædagoguddannelsen Aarhus – ønskede statuen placeret 500 meter nordvest for Østbanetorvet oppe hos sig selv ved det gamle Christian IX. Børnehjem fra 1909-66.
Peter Sabroe ligger begravet blot 300 meter herfra på Nordre Kirkegård.
Lille Ellen
Den lille pige ved siden af Sabroe kunne være Lille Ellen på 4 år fra Børnehjemmet Hebron.
Sabroe fik pigen udleveret efter en voldsom anklage mod børnehjemmets forstanderinde, frk. Bransholm.
Ellen havde måttet stå om vinteren og blive tør på gårdspladsen efter at have tisset i sengen, ligesom hun blev tvunget til at spise den mad, hun havde kastet op.
Læs mere om Hebronaffæren under menupunktet: Sabroe som politiker.
©