Samme dag nedlagde retten forbud mod at nævne Thomasmindes navn, men det udnyttede Sabroe i sin propaganda på sin helt egen måde.
Alle vidste så, hvad det drejede sig om.
Det blev den med Tyendeloven i 1912.
Sabroe var modstander af enhver form for magtmisbrug.
Ved en cirkusforestilling i Hjørring overværede han, hvordan elefanterne blev stukket med stave med pigge i den dengang velkendte bryder,
Han klagede til Bech-Olsen og den importerede amerikanske cowboy Jack Joyce, der medvirkede i forestillingen, stak Sabroe en lussing.
Den kunne Peter Sabroe ikke stikke, men arbejderne boykottede Bech-Olsens cirkus i meget lang tid:
Det blev senere afsløret, at samme Jack Joyce fik de tamme heste til at agere “vilde” ved at lægge søm under sadlen.
Det vidste Sabroe dog ikke.
en velkendt figur i Århus,
hvor familien Joyce fra 1917 til 1922 boede i Hedemannsgade 11 på Frederiksbjerg.
Litteratur om tyende
Også Jeppe Aakjærs roman “Vredens Børn. Et tyendets saga” fra 1904 er et godt eksempel på, at litteratur om
tyendes forhold trods alt fik indflydelse.
Johan Skjoldborgs roman Gyldholm og Nexøs Pelle Erobreren er andre eksempler.
Ellers holdt et flertal af danske forfattere sig på afstand af den side af samfundsdebatten.
Sabroe som dyreven
Sønnen Poul Sabroe fortæller om faren, at han som barn
"… ikke var rigtig glad ved at følges med ham på gaden. Så han en kusk bruge pisken for stærkt, eller var vognen læsset
for tungt, greb han ind og overværede han et opgør mellem en fuld arbejder og hans forpinte kone, var Peter Sabroe løs"
Afholdsmanden Sabroe
Sabroe indså tidligt, hvilke problemer alkohol bragte med sig.
Oftest gik misbruget ud over kvinderne.
Sabroe meldte sig ind i afholdsbevægelsen i 1909.
“Brændevin har kostet vort land flere mænd og flere penge end militarismen og krigene”
Dette kan siges med ret, når hver 7. mand i alderen 35-45 døde af delirium omkring 1900.
Brændevin og prostitution fulgtes ad.
I København blev der årligt anmeldt 5-6000 tilfælde af gonorré og knap 2.000 tilfælde af syfilis.
Hudfletning af arbejderne
I København boede Sabroe i Lille Strandstræde, hvor der lå mange beværtninger.
Mange gange gik han ind her for at hente en fuld mand og skælde ud på de fordrukne arbejdere, når konen stod udenfor og ventede på mandens ugeløn.
Det kunne også være en kusk, der lod sine heste stå i frostvejr eller en slagter, der piskede sin hest.
Stauning på banen
Sabroe modtog en skriftlig reprimande af Stauning, fordi han - ved sine stadige formaninger til arbejderne om ikke at drikke - meget let kunne give borgerskabet et misvisende indtryk af arbejderklassen.
Sabroe og kvinderne
Et andet mørkt kapitel var kvindernes dårlige stilling i de laveste sociale lag - både på landet og blandt byernes arbejderhustruer.
Sabroe brugte enhver lejlighed til at beskrive og forbedre deres forhold.
Enkeloven 1913
Der er ingen, der så stærkt som Sabroe har virket for støtte til enkerne, så de ikke behøvede at blive henvist til fattigvæsenet og dermed miste deres borgerlige rettigheder.
Han kunne derfor glæde sig over Enkeloven, der blev vedtaget i april 1913 som en del af et større sociallovs- kompleks.
TIL PETER SABROE
Du valgte den herligste Gjerning,
som Solen har skinnet paa:
at tale og virke til Værning
for alle de svage og smaa.
Din Stemme har runget og ræddet
saa mangen ugudelig Skarn,
lagt Ømhedens Pude tilrette
for mangt et hjælpeløst Barn.
Derfor skal du nævnes i Norden
med Tak af hvert Barn der blev Mor,
naar selv du forlængst er i Jorden,
hvor Dickens vil kalde dig Bror.
Jeppe Aakjær. 1912.