Pølseforretningen gik godt i begyndelsen, men Sabroe fartede for meget rundt i landet
og kunne derfor ikke hellige sig sin forretning.
Han skrev reklametekster for pølserne og uddelte gratis vareprøver på Rigsdagen.
Sabroe kendte reklamens magt og satte ofte annoncer i avisen, bl.a. en overskrift
med det retoriske spørgsmål:
Efter at have været pølsefabrikant i 4 år måtte Sabroe i 1910 sælge virksomheden
med et tab på 60.000 kr. Det svarer til næsten 3,5 millioner i 2008-kroner.
”En Sabroer”
Sabroe solgte og uddelte også ure til folketingsmedlemmerne.
Et konservativt dagblad skrev i 1902:
For nogen Tid siden, da Sabroe, den joviale Socialdemokrat fra Aarhus,
var paa sin af Staten betalte Rejse mellem sin Valgkreds og Hovedstaden, medførte
han et større Parrti Uhre, som han til ualmindelig billige Priser tilbød sine
Partifæller i Rigsdagen, fortæller ”Vort Land”. Nu mødes imidlertid Rigsdagsmænd
hovedrystende foran Uhret i Salen og konfererer Tiden mellem det officielle,
folkelige Klokkeværk og deres egen Lommetidsmaaler, og den ene siger til den
anden: ”Har du ogsaa en Sabroer”
Solidaritet
Sådanne ure berettes der om i bogen Syv klassekammerater fra Samsøgades Skole
“Lommeurene hed “Zola” og “Peter Sabroe”.
Især de sidste var en meget god forretning.
Ingen socialdemokrat med hjerte hos partiet kunne leve uden et Sabroe-ur i lommen”.
Urmageren købte Omega ure uden firmanavn, og urskiverne blev byttet ud med
Peter Sabroe skiver.
Falliterklæring
Ved valget i 1910 blev Sabroes viljekraft sat på en hård prøve.
Journalisten og partifællen Holger Eriksen beretter i sin bog, at Peter Sabroe
en halv time før et møde, der var vigtigt for hans stemmetal, modtog en trussel
om en falliterklæring.
I løbet af en halv time måtte han søge at opnå en ordning - hvilket lykkedes - og
han kunne således alligevel møde veloplagt op til den afsluttende og afgørende
forhandling.
Interne stridigheder
Peter Sabroes gode ven Lars Larsen-Ledet giver sin version i sine erindringer:
Han skriver, at flere partimedlemmer havde opkøbt fordringer for at få ham
erklæret fallit ved et møde.
Da Sabroe fik nys om dette, annoncerede han, at han selv ville møde op, og
alt blev fejet af bordet.
Ukuelig optimist
Sabroes hjem var ikke knuget af sorg som følge af bødernes tryk eller den truende gæld.
Han var den fødte optimist og følte sig altid overbevist om, at han havde de mest
soleklare beviser, og at han nok skulle vinde sine sager.
Træsko til Rusland
Sabroe fik engang foræret en rejse til Rusland af en skibsreder.
Der så han, at bønderne ikke brugte træsko. Han var ivrig efter at få en
eksport i gang, men det ”eventyr” blev aldrig til noget.
Sabroe var en dårlig handelsmand
I bogen Den 3. streng, der handler om de kooperative forretninger i Århus, får
Sabroe en dårlig anmeldelse:
“Aarhus Forbrugerforening forsøgte vinteren 1889 kulhandel gennem
indkøb hos lokale importører. Allerede i 1894 følte man sig endda stærke nok til at
påbegynde egen import, indledningsvist med en kulladning fra Newcastle.
Forsøget gik godt med et mindre overskud, hvorfor ledelsen fortsatte nogle år fremover.
Indkøbene blev dog ikke altid foretaget efter lige megen overvejelse.
Det fortælles, at Peter Sabroe, der en tid var medlem af bestyrelsen, forlangte at
få lov til at foretage kulindkøb, når han næste gang kom til København.
Da han senere vendte hjem fra hovedstaden, aflagde han beretning om den foretagede
kulforretning, som han mente var foretaget til en ualmindelig favorabel pris.
Desværre viste det sig hurtigt, at Sabroe i virkeligheden ikke var klar over, om det
gjaldt fob eller cif, hvilket kunne gøre en stor forskel:
fob/cif er betegnelser for, om sælgeren leverede varen frit om bord, hvorefter
køberen betalte fragten, eller sælgeren betalte både fragt,
levering og forsikring."