| I Peter Sabroes fodspor. JournalistenSe turen på Kort Gå til oversigten over Turforslag |
| Personen Århus Nord Nørrestenbro Midt Syd Litteratur/links m.m. |  |
Indledning
Journalisten
Børnevennen
Taleren
Politikeren
Handelsmanden
Den visionære
De svages fortaler
Peter Sabroe som journalist
Karrieren som journalist og senere redaktør startede meget tidligt.
Tegning udført af Jens Ravnholt
Ung journalist
Redaktøren af Demokraten, Harald Jensen, sendte en meget ung Peter Sabroe 8 måneder til Randers som meddeler til Demokraten. Sønnen Svend Sabroe beretter, at faderen ikke blev udstyret med penge til turen og måtte derfor gå.
Sabroe spildte dog ikke tiden, men holdt foredrag undervejs.
Det var ikke noget lukrativt job, og forfatteren Oluf Bertolt, der har skrevet om arbejderbevægelsens historie, mener, at Sabroe supplerede sine indtægter som tjener i et forsamlingshus. Fra 1910 til 1913 leverede Sabroe også stof til Socialdemokraten i København.
Karrieren som journalist og senere redaktør startede meget tidligt.
Tegning udført af Jens Ravnholt
Ung journalistRedaktøren af Demokraten, Harald Jensen, sendte en meget ung Peter Sabroe 8 måneder til Randers som meddeler til Demokraten. Sønnen Svend Sabroe beretter, at faderen ikke blev udstyret med penge til turen og måtte derfor gå.
Sabroe spildte dog ikke tiden, men holdt foredrag undervejs.
Det var ikke noget lukrativt job, og forfatteren Oluf Bertolt, der har skrevet om arbejderbevægelsens historie, mener, at Sabroe supplerede sine indtægter som tjener i et forsamlingshus. Fra 1910 til 1913 leverede Sabroe også stof til Socialdemokraten i København.
Arbejdsområder
Sabroes arbejdsfelt blev agitationen og oprustningen omkring den sociale indignation, men han skrev også om den internationale arbejderbevægelse. Desuden skrev han om teater, rejsebeskrivelser og en del boganmeldelser.
Han var en fremragende journalist, der skrev meget levende, og hans artikler kan læses endnu i dag med fornøjelse. Kampagnejournalisten
Peter Sabroe var kampagnejournalist, før dette begreb overhovedet blev opfundet.
Han elskede - som den gode og opsøgende journalist, han var - at være i forreste række ved alle begivenheder, men meget af det, Peter Sabroe skrev, endte ifølge sønnen Svend Sabroe i Harald Jensens papirkurv. En sådan scene kan ses i spillefilmen om Peter Sabroe: Kampen mod uretten, hvor Harald Jensen nonchalant smider nogle af Sabroes manuskripter i papirkurven. Parole
En af Sabroes journalistiske paroler lød (til sønnen):
Sabroe var den uforfærdede samfundsrevser, der helst ved selvsyn ville se og kende til forholdene.
Ofte savnede journalisten og redaktøren Sabroe dokumentation for sine artikler. Lille Paul
Sabroe skriver i sit eget blad Lille Paul, som han udgav, da han blev forment adgang til den socialdemokratiske presse:
Desværre mangler der en bogudgave af Sabroes bedste artikler. Men det bliver vanskeligt at samle en sådan udgave.
Da Sabroe startede sin journalistiske karriere, var det ikke kutyme, at artikler var signerede.
Først senere begynder Sabroe at skrive under mærket – e, og almindelige reportager var aldrig signerede.
Holger Eriksen skildrer journalisten Peter Sabroe i sin bog Børneven og stridsmand. Peter Sabroe som journalist. Han mener ikke, at Sabroe var nogen solid medarbejder.
Sabroe var konstant på rejse, da han var optaget af affærer rundt omkring i landet.
Desuden havde han jo i nogle år sin pølsefabrik, så han virkede ikke længere som redaktør af Demokraten, men dog som journalist. Store bogstaver
Sabroe skrev med meget store bogstaver. Der stod blot 7-8 ord på hvert ark papir, der flød rundt på gulvet. Det siges, at der kun var en enkelt typograf på avisen, der kunne tyde hans håndskrift og sætte puslespillet sammen. Kongeligt bidrag
Sabroe iværksatte mange indsamlinger.
En sådan indsamling til støtte for en dræbt arbejders efterladte unge hustru og fire børn gik trægt, indtil Sabroe fik en ide:
Sabroes arbejdsfelt blev agitationen og oprustningen omkring den sociale indignation, men han skrev også om den internationale arbejderbevægelse. Desuden skrev han om teater, rejsebeskrivelser og en del boganmeldelser.
Han var en fremragende journalist, der skrev meget levende, og hans artikler kan læses endnu i dag med fornøjelse. Kampagnejournalisten
Peter Sabroe var kampagnejournalist, før dette begreb overhovedet blev opfundet.
Han elskede - som den gode og opsøgende journalist, han var - at være i forreste række ved alle begivenheder, men meget af det, Peter Sabroe skrev, endte ifølge sønnen Svend Sabroe i Harald Jensens papirkurv. En sådan scene kan ses i spillefilmen om Peter Sabroe: Kampen mod uretten, hvor Harald Jensen nonchalant smider nogle af Sabroes manuskripter i papirkurven. Parole
En af Sabroes journalistiske paroler lød (til sønnen):
- “Hvis du skal ramme plet, så skal man skyde lidt over målet”.
Mangel på kamera
Sabroe var den uforfærdede samfundsrevser, der helst ved selvsyn ville se og kende til forholdene.
Ofte savnede journalisten og redaktøren Sabroe dokumentation for sine artikler. Lille Paul
Sabroe skriver i sit eget blad Lille Paul, som han udgav, da han blev forment adgang til den socialdemokratiske presse:
- “Tænk hvis jeg havde en fotograf med og tog billeder af
disse karle- og pigekamre, og disse blev hængt op i eksercerhuset under dyrskuerne.
Det ville vække opsigt ved siden af de moderne kvæg- og svinestalde, og man ville ikke være i tvivl om, hvor man ville foretrække at bo”
- “Smukke, festklædte rige børn er malede og hænger på vores museer
og hos rige mennesker, men billedet af fattige, arbejdstrætte børn blev aldrig malet.
Det betaler sig ikke.
Vor tids billeder siger ikke meget om vor tid og vort folkeliv. Det er ikke alene overklasserne, der skriver vores historie, men det er også dem, der maler den”
Desværre mangler der en bogudgave af Sabroes bedste artikler. Men det bliver vanskeligt at samle en sådan udgave.
Da Sabroe startede sin journalistiske karriere, var det ikke kutyme, at artikler var signerede.
Først senere begynder Sabroe at skrive under mærket – e, og almindelige reportager var aldrig signerede.
Holger Eriksen skildrer journalisten Peter Sabroe i sin bog Børneven og stridsmand. Peter Sabroe som journalist. Han mener ikke, at Sabroe var nogen solid medarbejder.
Sabroe var konstant på rejse, da han var optaget af affærer rundt omkring i landet.
Desuden havde han jo i nogle år sin pølsefabrik, så han virkede ikke længere som redaktør af Demokraten, men dog som journalist. Store bogstaver
Sabroe skrev med meget store bogstaver. Der stod blot 7-8 ord på hvert ark papir, der flød rundt på gulvet. Det siges, at der kun var en enkelt typograf på avisen, der kunne tyde hans håndskrift og sætte puslespillet sammen. Kongeligt bidrag
Sabroe iværksatte mange indsamlinger.
En sådan indsamling til støtte for en dræbt arbejders efterladte unge hustru og fire børn gik trægt, indtil Sabroe fik en ide:
- ”Denne Artikel skal have finere Læsere, end vores Artikler plejer at få”
©