Varna Palæet
Denne side er et sammendrag af en større artikel om Varna eller Varna Palæet, som bygningen hedder i dag.
Varna Palæet en vinterdag i 2011. Traktørstederne i skoven
De gamle traktørsteder i Marselisborgskovene udgør et særligt kapitel i byens historie, og den foretagsomhed og det liv, der dengang udfoldede sig omkring dem, hører i dag til en svunden, men interessant tid. Købet af Marselisborg Gods
I 1896 blev Marselisborgs jorder købt af Århus Kommune for knap 1,2 millioner kr. Hermed kunne godsets store arealer for alvor indgå i den voksende bys planer.
Det blev også meget lettere for byens beboere at få adgang til den smukke kyst og skoven, da der blev anlagt anløbspladser og oprettet turistsejlads langs kysten. Traktørsted på hjul
Allerede i 1896 begyndte bådene at lægge an tæt ved Varnabækken. To dampbåde kom til at sejle fra Toldboden i byens centrum til Varna og Ørnereden med 13 dobbeltture på søndage og 10 på hverdage. Det kunne knibe med fortæringen på stedet, men i årene indtil 1909 kunne man ved anløbsbroen ved Varna finde et lille træskur på hjul, hvorfra madam Andersen fra St. St. Blichers Gade på Frederiksbjerg solgte frugt og forskellige sukkervarer. Om aften måtte hun pænt trække hele forretningen hjem til Frederiksbjerg, da hun ikke kunne få tilladelse til at opstille sin bod permanent. - men hvorfor navnet Varna?
Der har i tidens løb været fire baroner, der har båret navnet Gersdorff på Marselisborg Gods. De var beslægtede (bror eller søn), og de havde alle en militær karriere.
Den seneste baron, som overtog godset i 1825, Christian A. Gersdorff (1795-1849) var titulær general og havde været i den russiske zars tjeneste. Han havde opholdt sig i Bulgarien ved Sortehavskysten under den russisk-tyrkiske krig og er ophavsmand til de særprægede lokalnavne, Varna og Silistria. Varnakysten
Christian Gersdorff må have syntes særlig godt om egnen omkring byen Varna, der i dag er en moderne, bulgarsk havneby. På Gersdorffs tid var det endvidere en vigtig befæstningsby, og han har måske fundet en vis lighed mellem den bulgarske bys beliggenhed og omgivelserne i Århus med dens skov, kyst og bugt.
Stedet fik i hvert fald navnet Varna, selv om der endnu ikke var en bygning med dette navn.
Kysten ved Varna - i Bulgarien. Varna er bulgarsk og betyder efter sigende ”smuk udsigt” som ”bellevue” med henvisning til den smukke udsigt. Badehotel ved Varna
I årene lige efter kommunens overtagelse af Marselisborgskovene i 1896 havde der været flere forsøg på at bygge badehotel og restaurant et sted langs kysten – ja, endda helt ude ved Ørnereden.
Planerne blev efterhånden flyttet nærmere til byen, og stedet ved Varna blev valgt. Her skulle der nu opføres et badehotel. I Aarhuus Stiftstidende kunne man i februar 1899 læse:

“Der blev på Byrådsmødet fremsat et Forslag fra Købmand Ørum om at bygge en Restaurant ved Varnakysten med rummelige Sale og 14 Gæsteværelser for at imødekomme Turisternes og Borgernes Ønsker.
Forbindelsen ville være let og bekvem ad den kønne Strandvej. Den kunne bygges for 40-50.000 kroner”

Århus Kommune udskrev en arkitektkonkurrence i 1899, og der indkom 13 forslag. Samme avis havde den 7. marts 1900 en tegning af badehotellet med en kommentar på forsiden. Badehotellet ville få en vis lighed med ”Prinseslottet” (Marselisborg Slot), der dengang endnu kun fandtes som tegninger:

”Som man vil se har det en Del Lighed med Tegningen til Prinseslottet. Facaden vil komme til at stå i hvidt Kalkpuds med sortglaseret Tag, og saa vidt vi vide med et grønt Træværk. Der er ingen Tvivl om, at Hotellet med sine tilhørende Bygninger kommer til at danne et ganske effektfuldt Kompleks, som vil skabe Liv og Røre ved Stranden i Sommertiden, og hvis den paatænkte elektriske Sporvej bliver akcepteret af Byraadet, tør det også anses for givet, at Badehotellet kan gøre Regning på at blive centret for Skovlivet om Sommeren”

Projektet blev aldrig gennemført.
Varna, som det så ud fra bugten i 1910.

Små fikse pavilloner
Omkring samme tid forhandlede byrådet med en københavnsk finansgruppe om bygning af et hotel, hvor Hotel Helnan Marselis ligger i dag, men denne plan blev heller ikke virkeliggjort. Byrådet mente dog, at der ved Varna og Ørnereden skulle opføres:

”små, fikse pavilloner for udskænkning af kolde drikkevarer”

Disse planer blev imidlertid heller ikke realiseret, men der blev banet vej for det Varna, vi kender i dag. Endelig
Det nuværende Varna blev opført efter en byrådsvedtagelse i januar 1908, hvor der blev givet grønt lys for opførelsen af to pavilloner i Marselisborgskovene. Anledningen var den kommende Landsudstilling i 1909.
Den ene pavillon skulle opføres ved Ørnereden og den anden ved Varna.
Begge bygninger skulle stå klar til Landsudstillingen, men det lykkedes kun at få Varna pavillonen færdig til tiden.
Varna under opførelse i 1908. Hetz mod arkitekten
Varna er tegnet af arkitekten Eggert C. Achen.
Inden opførelsen måtte Varna og arkitekten grueligt meget igennem.
Arkitekturen blev stærkt omdiskuteret, og nogle frygtede, at bygningen ville skæmme skoven.
Bernhardt Jensen citerer nogle af avisernes indlæg i sin bog om Marselisborgskovene. Bygningens udseende blev af modstanderne i byrådet karakteriseret som:

”… nærmest en mellemting mellem kinesisk pagode og dansk dampskibspakhusstil.”

Aarhuus Stiftstidende gik meget langt og førte en sand hetz mod projektet, der blev præsenteret med overskriften:

”Kirkegaard eller Sindssygeanstalt i Marselisborg Skov”

- og foreslog, at der skulle opstilles plakater, der utvetydigt forklarede, at:

“Dette skal være en Skovpavillon”

”…selv om nogle så ville tro, at det så var et spøgefuldt Indfald af en af Anstaltens Patienter!” Achen blev da også tvunget til at gennemføre nogle ændringer, før projektet blev endelig godkendt.
På mange måder havde kritikerne ret. Palæstilen ligger langt fra det, man forestiller sig om en skovpavillon.
Interiør fra Varna. 1932. Fine anmeldelser – trods alt
Avisen forudsagde, at der ville rejse sig et ramaskrig over:

”en slig vandalisme mod en af landets skønneste skove.”

Der kom dog ingen kritik, da bygningen først var opført, og den fik endog en pæn anmeldelse i selvsamme avis, der havde kanøflet arkitekten, der måtte så gruelig meget igennem:

”Om den er køn, kan der tvistes om, som om alt muligt i Verden, men de fleste – de allerfleste – vil indrømme, at Arkitekt Achen har gjort et fortræffeligt Arbejde, der vil lade hans Navn blive nævnt med lige så megen Hæder, som når det nævnes i Forbindelse med Hotel Royal, hvis Bygmester han jo også er.”

Varna åbner 1909
Varna nåede med nød og næppe at blive færdig til tiden, dvs. til Landsudstillingens åbningsdag den 18. maj 1909.
Da Varna åbnede - og i tiåret derefter - skulle man med besvær gå ad en marksti mellem kålroe- og kornmarker for at nå frem til traktørstedet. Næh, Varna var stedet, man kom sejlende til.
Gavlpartiet over indgangen til Varna fra vandsiden er smykket med Aarhus byvåben.
Persone til venstre er Sct. Clemens med ankeret. Til højre ses Sct. Paul med sværdet. Opture og nedture
Varna-æraen kan inddeles i flere mere eller mindre glorværdige epoker under forskellige værtskaber. Stedet forblev meget populært i årene indtil 2. Verdenskrig, hvor turistrutebådene sejlede langs kysten og ud til skoven, og de fleste gæster kom fra søsiden.
Efter Besættelsen svingede Varnas eksistens mellem at blive glemt i grå anonymitet og at vække næsten chokerende opsigt.
Interiør fra Varna. 1951. Varna Palæet 2011
Siden 1970 ejes Varna Palæet af Odd Fellow logerne, der i 2010 forpagtede restauranten til kokkene Palle Enevoldsen og Wassim Hallal. I løbet af 2010 blev en totalrenovering gennemført af et efterhånden meget slidt hus, der fik nye trægulve, vægge, lamper, lofter, inventar og nyt køkken.
Der er plads til 400 personer. Varnas øvrige historie kan læses her.

©