Varnabækken
Varnabækken, der tidligere blev kaldt Skambækken, dvs. "den korte bæk", har sit udspring i Højbjerg. Den løber langs Thorsmøllevej i skoven og udmunder i Århusbugten.
Varnabækken, som den ser ud i dag. 2011. Varnabækken i dag
Gennem flere årtier er bækken og de nu tre tilbageværende mølledamme blevet forurenet af nedfaldne blade og olieholdigt regnvand fra området omkring Oddervej.
I 2001-02 byggede Århus Kommune to nye underjordiske, lukkede og sammenbyggede betonbassiner på i alt 3.700 kubikmeter, så bækken nu kun meget sjældent modtager overløbsvand. I 2006 skete der en oprensning af de tre mølledamme: Pouls Dam, Thorsmølle Dam og Varna Dam, der udgør de sidste rester af det veludviklede system af mølledamme. 5 vandmøller
Historiske kilder fortæller, at der i slutningen af 1500-tallet lå ikke færre end fem møller med hver sin mølledam på den korte strækning. Ved hver dam blev vandet opsamlet gennem et par dage, for at møllen kunne drives. I årenes løb har møllerne på skift været brugt til fremstilling af papir, kobber, mel, krudt og kradsuld. Spændende område
Hvis man fra stranden følger bækken op i området mod Højbjerg, kan man med lidt fantasi stadig få et godt indtryk af et spændende liv og forestille sig, hvordan dammene har indgået i byens begyndende industri.
Varna Dam. Den leverede vand til Varna Mølle. Varna Mølle
Varna Mølle var den sidste i rækken af møller og lå nærmest kysten. Den blev anlagt som kornmølle i 1592 af Anders Possin. Møllen har tilhørt både kirken og kronen, men den blev i 1661 overtaget af slægten Marselis.
I 1829 blev den navngivet Varna Mølle af Marselisborgs daværende ejer, baron Christian A. Gersdorff.
Varna Mølle som den så ud i 1890. Stampemølle
Varna Mølle blev senere til en stampemølle og kom til at fungere som feldberedermølle. Skindene herfra blev lagt til tørre på det åbne areal Skindertoften ved bindingsværkshuset ”Frydenlund”. Derefter overgik stampemøllen til bearbejdning af klude, og fra 1833 tjente den som kradsuldsmølle for storkøbmand Marcus G. Bech i Badstuegade, hvor han havde sin blandede købmandshandel.
Varna Mølle i 1895. Et par år efter nedlægningen.

Varna Mølle ophører
Møllen ophørte med at fungere i 1877, da der ikke var nok vand i bækken til den voksende industri, og Bech flyttede virksomheden ind til byen.
Varna Mølle forfaldt, og de sidste rester af møllen blev revet ned i 1892. Thors Mølle (Nr. 12 på turkortet)
Den eneste af Varnabækkens fem gamle møller, der eksisterer i dag, er Thors Mølle.
Møllen blev anlagt i 1637 og skulle fungere som krudtmølle. Det var en stampemølle, hvis stampeværk var forsynet med hamre, der skulle findele de kemikalier, der blev brugt til krudtfremstillingen.
Thors Mølle, som den ser ud nu om stunder. I 1688 blev møllen omdannet til en feldberedermølle, der stampede skind for at blødgøre det.
Omkring 1730 blev produktionen igen omlagt. Møllen stampede nu nyt tøj for at gøre det krympefrit, tættere og blødere. Navnet "Thors Mølle"
Møllens navn har ikke noget at gøre med de gamle nordiske guder.
I midten af 1700-tallet hed stampemesteren på møllen Thor Christensen. Det var efter ham, møllen fik sit navn. Totalrenovering af Thors Mølle
Møllen blev i 1831 overtaget af købmand og fabrikant Marcus G. Bech.
Han byggede en ny møllebygning i 1831 og et nyt stuehus i 1846. Traktørsted
I 1800-tallets sidste halvdel ophørte al møllevirksomhed ved Varnabækken, men omkring år 1900 genopstod Thors Mølle - men nu som et afholds-traktørsted.
Thors Mølle i 1920. Sculpture by the sea 2011
Hvor Varnabækken løber ud i bugten, vil de, der besøger Sculpture by the Sea i 2011, finde figurerne ”Hjerterne” af den århusianske kunstner, Jørn Rønnau.
Det sker ikke så ofte, at man får lov til at træde på et kunstværk, men her er det tilladt, hvis man i sommeren 2011 besøger udstillingen Sculpture by the Sea. Jørn Rønnau har fremstillet ”Hjerterne” i Norge og fundet stedet ved Varnabækkens udløb, hvor de skal placeres. Tre hjerter i granit
Værket består af tre hjerter udhugget i granit. Et hvidt, et rødt og et sort. Kunstværket får således granittens egen farve. Kunstneren håber, at de forbipasserende vil sætte et aftryk ved at træde eller sidde på stenen. Den ene sten vil være halvt dækket af sand, og det vil derfor være naturligt at sætte sin fod på den, når man skal over bækken.
En anden sten befinder sig ude i havet. Nogle gange vil den være meget tydelig, andre gange vil den være halvt dækket ved højvande.
Den tredje sten ligger på stranden. Mennesket og naturen
Jørn Rønnau har valgt stedet ved bækkens udløb, fordi der her sker et kryds i landskabet, hvor bæk, strand og hav mødes, og hjerterne afspejler menneskets relation til naturen.
Varnabækkens udløb i bugten. Vandet på den hvide sten kan være både katastrofe og renhed, den røde kan være aktivitet og kærlighed, og den sorte sten kan være det stik modsatte: stilstand og ulykkelig kærlighed.

©