Du er her:  Forsiden > Turforslag >  Fra Tangkrogen til Ballehage >  Tangkrogen/tangen         Søg på sitet:
Tangkrogen - Ballehage.  Tangen.Turen på Kort    Oversigten over Turforslag 
Porten til Tangkrogen
Tangkrogen ved Århusbugten strækker sig fra Marselisborg Lystbådehavn og Chr. Filtenborgs Plads sydover langs Strandvejen til Carl Nielsens Vej.
Jørn Rønnaus skulpturer "Porten" markerer indgangen til Tangkrogen.
De er udført på afbarkede elmetræer i 1997.
Figuren til venstre forestiller en helleflynder.
Hvor kommer navnet fra?
Navnet Tangkrogen opstod i 1930’erne, da Århus Havn blev udbygget mod syd.
De nye moler standsede vandets og strømmens naturlige cirkulation. Det medførte, at der drev endnu mere tang ind på stranden end tidligere.
Landsudstillingen plaget af tang
Allerede i 1909 var Landsudstillingen, hvoraf en del lå på Tangkrogen, plaget af tang.
På åbningsdagen var der efter et orkanagtigt stormvejr så meget ildelugtende tang på stranden og så store ødelæggelser på udstillingen, at 3.000 soldater måtte tilkaldes for at afhjælpe skaderne og fjerne tangen.
I de 4 måneder udstillingen varede, blev det nødvendigt et par gange at sejle tang ud i bugten for at dumpe det.
Høje bræmmer af tang
Erik Christiansen fortæller om tangen i bogen ”Gennem Århus i træsko” om livet på Frederiksbjerg i det første årti af 1900-tallet:
    ”Langs det meste af stranden lå der til tider en bræmme af tang, der kunne være så høj, at dygtige gymnaster blandt drengene slog luftspring herfra ned i det hvide sand, der lå foran tangen."
- men man kunne trods alt også have nytte af tangen som isoleringsmateriale.
    “Marselisborggården havde et ishus uden vinduer, hvori man opbevarede is. --- Isen var godt pakket med tang, for at den ikke skulle smelte”
    (Marselisborgård eller Havreballegård lå ved det nuværende Marselisborg Gymnasium.)
Stank af rådden tang
I en avis fra 1914 findes en omtale af den rådne tang, der gav problemer med stanken, der trængte ind overalt - men ikke nok med lugten. Svovlen ødelagde indboet og fik sølvtøjet i herskabsvillaerne i nærheden til at anløbe!!!
Man forsøgte igen at fjerne tangen, bl.a. ved hjælp af havnens dampbåd og en wire, der skulle slæbe tangen tilbage i havet.

Tang. En vinterdag i februar 2011.
Tumleplads
Tangen har nok været ubehagelig for de voksne, men den har draget børnene på Frederiksbjerg. Orla Muld fortæller i sin erindringsbog ”Var det nu så sjovt at være lille?” fra denne periode. Når skolen var forbi, så var det:
    ”…afsted, lokket af pålandsvindens medførte herlige duft af rådden tang og saltvand.
    Faste tangmure fulgte kysten fra molen til på den anden side skovbådenes anløbsbro. Småbølger slikkede slugter ind i tangen, og det var prøve på mandsmod at springe over kløfterne fra vold til vold., hvor de var bredest og vandet dybest.
"Censur" på Aarhuus Stiftstidende
Louis Schmidt, chefredaktør på Aarhuus Stiftstidende, boede i Villa Tertia på Strandvejen nr. 90. Han døde i 1952, men i hans levetid vovede ingen journalist at benytte ordet "Tangkrogen" i avisen. Lokaliteten blev altid omtalt som "Stranden ved Filtenborg Plads".
Det måtte nemlig ikke hedde sig, at chefredaktøren boede ved en strand fyldt med stinkende tang.
Denne indrømmelse af "censur" kunne læses i Århus Stiftstidende 5. maj 2001.
20 vognlæs tang fjernes
I sommeren 2005 måtte Århus Kommune formedelst 75.000 kroner fjerne 20 vognlæs stinkende tang fra Tangkrogen. Tangen endte på Forbrændingsanlægget i Lisbjerg.
Det sker meget sjældent, at der ophober sig så meget tang på stranden, men under særlige vejrforhold bliver tangen liggende. På varme sommerdage rådner tangen, og stanken herfra kan være ulidelig.
Folk tror ofte, at stanken kommer fra det lokale rensningsanlæg lige i nærheden.
Et lig på stranden
Om morgenen den 5.maj 1862 blev liget af den 19-årige Nils Olsson fundet på stranden neden for Chr. Filtenborgs Plads. Han var blevet dræbt af 23 knivstik.
Den dræbte var en svensker, der dagen forinden sammen med to landsmænd var kommet til byen for at søge arbejde på Moesgaard.
Fundet af den myrdede fortælles i bedste reportagestil i erindringsbogen ”Lyse Minder” fra 1915 af Emil Bodenhoff (1852-1934).
    ”… Aaret forinden vor Ankomst til Louisenhøj (i dag Stefanshjemmet) var forøvet et grueligt Mord paa dette sted.
    Liget af den myrdede blev endogsaa fundet af min Bedstefader. Han var en tidlig Morgen redet ud for at aflægge Besøg hos sine Venner “Friis” paa Lyngbygaard....- og da han lige var passeret “Skovhovedet”, saa han et menneskeligt Legeme, som nede i Strandkanten blev skyllet frem og tilbage af de smaa Brændinger. Han red ned til Bredden, steg af Hesten og fik Liget trukket op paa det Tørre. Det viste sig at være ikke en Druknet, men Offeret for en Forbrydelse, thi Manden var oversaaet med en utallig mængde Knivstik, og Bedstefader bemærkede ved nærmere Eftersyn af Omgivelserne, at Liget var blevet slæbt gjennem Græs, Sand og Tang fra “Skovhovedet” ned til Havet. Blod betegnede, foruden Furen i Sandet, den Vej Morderen havde transporteret den Døde”
Herredsfogeden tilkaldes, efter at den gamle general er vendt tilbage til Louisenhøj.
Bedstefaderen, der omtales ovenfor, var Generalmajor Frederik Gotthold v. Müller (1795 - 1882).
    “Lidt førend det omtalte Mord var der forøvet et lignende - et Rovmord paa en Kjøbmand. Det var på Stien, der tæt nedenfor det nuværende Marselisborg Slot fører over en Bæk i den lille skovbevoksede Slugt op imod Kroen “Frederikshøj”. Liget blev fundet liggende på de to-tre flade Sten, der tjente til Overgang over Bækken. Nu eksisterer maaske hverken Sti eller Bæk eller Overgang mere. Det var ogsaa en Svensker, der udførte sidstnævnte Forbrydelse. I det hele taget var der i en Række af Aar blevet udført ikke saa faa Mord af Svenskere her i Danmark, saa mange, at Folkevittigheden stillede det Spørgsmaal: I hvilket Land forøves de fleste Brodermord?. Svar: I Danmark, af vore svenske Brødre. Skandinavismen var paa den Tid stærkt i Mode.
©