Du er her:  Forsiden > Turforslag >  Vestre Kirkegård > Kapeller >  Store kapel         Søg på sitet:
Vestre Kirkegård.  Det store kapel. (12)Se turen på Kort    Gå til oversigten over Turforslag 
Det store kapel (12)
Den smukke bygning for enden af en dobbelt-allé er det første, man får øje på, når man træder ind på kirkegården fra hovedindgangen på hjørnet af Viborgvej og Vestre Ringgade.

Det store kapel på Vestre Kirkegård.
Det er kirkegårdens Store kapel, og man kan nemt føle sig hensat til Grundtvigskirken i København (Bispebjerg, arkitekt P. V. Jensen-Klint, 1921), der har tjent som inspiration for den århusianske stadsarkitekt, Frederik M. Draiby.
Kirkeligt udseende
Kapellet blev bygget for at overtage begravelserne fra byens kirker, og derfor var det vigtigt, at det fik et kirkelignende udseende.
Bygningen er i nygotisk stil i gule mursten og med røde teglsten på taget. Den tårnlignende bygning er 20 meter høj.
Grundtvigskirken i København.
Tre forslag
Der var oprindeligt tre forslag til et kapel. Kapellet er fra indvielsen af kirkegården i 1927 og har 250 siddepladser og et orgel. Bygningen er indrettet med flere rum: kontor, ligrum, venteværelse og et anretterrum, hvor båren kan færdiggøres.

Det store kapel på Vestre Kirkegård.
Litteratur
Den unge pige Sanne, der er hovedpersonen i Henning Mortensens roman, Begravelse i hård jord, har en trist oplevelse en vinterdag på vej op ad hovedalléen til Draibys kapel:
    ”Det var svært for hende at forestille sig bedet fyldt med røde roser. Det strakte sig fra indgangen på hjørnet af Ringgaden og Viborgvej, som et gråhvidt, stikkende bånd helt op til kapellet, det funebre centrum omgivet af kolde susende træer.
    Det var en bygning uden hjerte og med en krop, der tog skikkelse fra en død fortid, en århusiansk murstenssarkofag i overstørrelse og med nicher: præsteværelse, kolumbarium med urner og til de sørgende, der var for tidligt på færde, et venterum med søjler udenfor. I dette rum hang på de ellers så nøgne vægge et indrammet kort over Vestre Kirkegård, som om stedet med en egen makaber afklarethed havde brug for at pege på sig selv”
Romanen er sidste bind af en serie på 4 kollektive romaner, hvor hvert bind handler om et af de fire elementer. I den sidste del er det elementet jord.
Hent turen som mp3-fil på downloadsiden
© 
  Frederik M. Draiby (1877-1966)
Stadsarkitekt Frederik M. Draiby satte sit præg på Århus med flere markante bygninger.
F.eks. den fine nyklassicistiske karré Trepkasgade/Vestre Ringgade, en række dobbelthuse ved Marienlund, godspakhuset ved siden af toldkammer- bygningen, Århus Kommunes badeanstalt i Spanien og kapellet på Vestre Kirkegård.
  Hvad er et kapel?
I folkekirkelig sammenhæng bruges ordet kapel om en afsondret del af en kirkebygning.
I ældre tid blev det brugt til hensættelse af sarkofager.
I dag bruges ordet om rum, der er beregnet til hensættelse af kister i tiden mellem dødsfaldet og begravelsen. Det anvendes også om bygninger på kirkegårde, som er indrettet til afholdelse af begravelsesgudstjenester.
Et kapel er - i modsætning til en kirke - ikke tilknyttet et sogn.