Nattergalelunden (7)
Kirkegårdens ledelse ændrer til stadighed på kirkegårdens store områder med ”gammeldags”, individuelle gravsteder for at fremtidssikre kirkegården med områder, der kan udvikle sig efter tidens mode. Traditionelle gravsteder er kort sagt blevet umoderne. Nattergalelunden er et af de nye tilbud på Vestre Kirkegård.
Den er inspireret af H.C. Andersens eventyr om nattergalen og er ”tegnet” af professionelle landskabsarkitekter.
Afdelingen på 5.000 kvadratmeter er anlagt i 2005-06 til kistebegravelser. Sol og skygge
Her findes både gravsteder med beplantning og uden beplantning, hvor graven ligger i den samlede græsflade med felter af skovbundskarakter og bunddækkende planter. Lunden ligger ud mod den trafikerede Ringgade på en gammel del af kirkegården, hvor der stadig er enkelte ældre gravgårde tilbage, og hvor stauderne dominerer.

De gamle gravgårde
Som noget nyt blev Vestre Kirkegård ved indvielsen i 1927 opdelt i såkaldte "gravgårde" – eller som ”kirkegårde på kirkegården".
De små enheder skulle sikre overskuelighed og give den enkelte grav og besøgende en vis intimitet. Begravelse i hård jord
Det var dog ikke alle, der oplevede stemningen af ”intimitet” blandt de ældre gravgårde. Pigen Sanne, der er hovedpersonen i Henning Mortensens roman, Begravelse i hård jord, vandrer en kold vinterdag rundt på Vestre Kirkegård, hvor hun skal deltage i en begravelse:

”Hun gik på de smalle, grusede gange og så på gravstenene, læste navne og fødsels- og dødsår og korte sætninger om fred, herlighed og evigt liv. Hun spekulerede på, at når kristendommen nu pegede på noget så muntert som et evigt liv i lyksalighed, hvorfor skulle de kristne gravpladser da være så humørforladte. Disse lange bånd af jordlagte lig, som lå dér skråt nede under hendes fødder og rådnede i fin stilhed og med overfladepynt af mørk, stikkende og stedsegrøn bedrøvelighed. Granit og sort smedejern. Duer af forstenet marcipan. Plasticblomster. En nedklippethed og en symmetri, der virkelig gav vinteren det rette hylerum at være i. Hun flyttede sig fra navn til navn i retlinede bevægelser. Det var pænhedens park, ordentlighedens. Det var intetsigende navneskilte på døre til den letale udgang.”

I Nattergalelunden findes i dag både skyggefulde og solrige steder, og som i eventyret af H. C. Andersen befinder der sig duftende hyldebuske og hvide roser. Ingen ved egentligt, hvorfra ideen til Nattergalelunden stammer.

©