Helligåndshospitalets kirkegaard

Da håndværkere i 2002-03 i Vestergade 3 var i gang med at renovere dele af det gamle baggårdskompleks og uddybe vinkælderen i forhuset fra 1600-tallet under Jacobs Pitabar med 20 centimeter fandt de tre kranier. Gravearbejdet blev indstillet og arkæologer fra Moesgaard Museum blev tilkaldt.

Pilgrimme og hospital

Arkæologerne vidste godt, at der på Immervad tilbage i Middelalderen havde ligget et helligåndshus eller et helligåndshospital. Dette bygningskompleks fungerede som et kombineret plejehjem, sygehus og logi for datidens pilgrimme. Når pilgrimmene havde besågt Domkirken, skulle de forbi Immervad for at krydse åen og vandre videre sydpå ad Brobjerg (Frederiksgade).

Kirkegården

Arkæologerne vidste også, at kirkegården til det daværende hospital lå i området ved bygningen.

Når man kigger på det uofficielle kort over området omkring Immervad og Aarhus Å fra 1814 (tegnet af den daværende møller), kan man se, at de første parceller på Vestergades sydside, Emmervad (Immervad) og Det Lille Torv måvære udstykninger fra Helligåndshospitalet eller Helligåndshuset. Der ejede jorden, der omfattede matriklerne 389-95 helt frem til 1540. Kort forinden var der sket en overflytning af hospitalsfunktionen til Sortebrødreklosteret eller Dominikanerklosteret, som den nuværende Vor Frue Kirke var en del af.

Vigtige fund for arkæologien

I den omtalte kælder i Vestergade 3 udgravede arkæologerne et mindre stykke af den uopgravede kirkegård fra Middelalderen. Hvis de var heldige, ville de finde 10-20 skeletter. Fund af hele skeletter fra Middelalderen er vigtige, og isår fund fra hospitalskirkegårde, hvorved videnskaben før muligheder for at finde ud af, hvad folk fejlede, hvad de døde af, hvad de spiste, og hvad de lavede.

Overraskelsen

Allerede da Den Gamle Bys Borgmestergaard i 1909 blev flyttet fra Lille Torv, havde man fundet spor af kirkegården, men arkæologerne regnede dog ikke med, at kirkegården lå så langt ned ad Vestergade, som det nu viste sig. Omfanget af denne kirkegård vil aldrig kunne afdækkes helt, da der nu ligger bygninger på hele området.

Fra 1300-tallet

Helligåndshospitalet ved Immervad blev nævnt første gang i begyndelsen af 1300-tallet, hvor dets kapel blev betænkt i et testamente. I 1354 blev der givet en stor gave til restaurering af bygningen, der da syntes at have være i forfald. Hospitalet var en væsentlig del af livet i byen allerede fra slutningen af 1200-tallet i forbindelse med byens nye domkirke. Nogle af de ældste arkæologiske oplysninger om Aarhus stammer fra dette område og vedrører netop Helligåndshospitalet. I 1748 nævner Katedralskolens rektor, Jens Worm, at

"Borgmestergården står på stedet for det gamle Helligåndshuset"

Helligåndshospitalet lå et sted ved Immervad mellem åen og Vestergade under det nuværende Magasin med matrikelnummeret 391 - det sammen som den gamle Købmandsgård.

Forfaldet

Bygningen forfaldt efter Reformationen, og der blev bygget nogle større Købmandsgårde på stedet. Med Reformationen var de katolske munke i Aarhus blevet jaget på porten, og dermed lukkede bøde Helligåndshospitalet og det andet nærliggende hospital, Sct. Karens gård - spedalskhedshospitalet - ved Grønnegade og Vestergade.

Hospitalslukninger i 1500-tallet

Hospitalsnedlæggelser fandt også sted dengang, og de gav kapacitetsproblemer, så derfor begyndte byen at bruge det tidligere dominikanerkloster fra 1239 - Vor Frue Kirke i Vestergade som hospital.

Helligåndsordenen

Helligåndsordenen blev stiftet ca. 1190-95 i den sydfranske by Montpellier. I 1204 fik ordenen af paven et hospital i Rom, og i 1213 fik dens ordensregel - en modificering af Augustinerreglen - pavelig stadfæstelse. Ordenens brødre opsågte de syge og udstødte og tilbød dem hygiejne, sygepleje, medicin, mad og åndelig pleje.

Johannitterne

Trods inspiration fra en anden stor hospitalsorden, johanniterne, fastholdt Helligåndsordenen en betydelig lægmandsindflydelse og i praksis også stor lokal selvståndighed - modsat Johanitterordenens centralisme. I Italien og Sydeuropa spredtes ordenen hurtigt, men først i Senmiddelalderen kom den til Danmark, hvor nogle af de eksisterende helligåndshuse blev overtaget af ordenen, der blev nedlagt ved Reformationen. Helligåndsordenen blev opløst i 1847.

En sygesal

Helligåndsordenens dragt

En entydig beskrivelse af helligåndsbrødrenes ordensdragt er ikke bevaret; måske har den varieret lidt fra ordensprovins til ordensprovins, men farven har sikkert i forskellige varianter været blå. Helligåndsordenens symbol og kendetegn var det dobbelte kors med to vandrette arme - den øverste kortere end den nederste. Armene havde splittede ender og var ordenens overordnede kendetegn og obligatorisk overalt.

Dominikanerne i Aarhus

Længere ude i Vestergade havde byen et tiggermunkekloster. Det tilhørte dominikanerordenen (Sortebrødrene), der havde oprettet klosteret omkring 1239. Munkene havde overtaget byens gamle domkirke, og her opførte de i de følgende år et stort firlænget kompleks, hvor kirken dannede sydfløjen. Til klosteret hørte en ganske stor grund, der rakte fra Grønnegade i vest til åen mod syd, og fra Tangen (i dag Kloster Torv) og Klostergade i nord og et godt stykke over mod Lille Torv i øst. Foruden de stenbyggede klosterfløje har området været optaget af haver og mindre, lette bygninger til værksteder og lign.

Litteratur:

Friis Olsen, Lars

Mørket og lyset. 1995. En 5-årig drengs opvækst under besåttelsen.

Muhl, Lars

I: Jyllandsposten 9. 9. 1999. Essay om pladsen og udsigten derfra.