Ny vært

Varnas første vært, S. P. Nielsen, blev i 1919 afløst af sin nære medarbejder Adolf Kragh-Hansen. Han havde værtskabet til 1942.

Adolf Kragh-Hansen fortsatte de populære fredagssoiréer fra S. P. Nielsens tid med samtidens store navne. Han var en festernes mand, der bragte endnu mere musik til Varna – og det skulle bare være den allerbedste.

Repertoiret

Visesanger, filmskuespiller og vovehals, Emilie Sannom og andre kendte skuespillere, der spillede med i 1920ernes og 1930ernes film som århusdrengen Aage Fønss, blev præsenteret på Varna.

De optrådte sammen med tidens mest populære orkesterledere Fini Henriques og Kaj Julian. Desuden kunne århusianerne høre en af et par generationers mest folkekære sangerinder, Raquel Rastenni, der dengang både sang og dansede på Varna i 1938 til oktober 1943, hvor hun som jøde måtte flygte til Sverige.

Teddy Petersen

Raquel Rastenni (1915-98) optrådte sammen med orkesterlederen Teddy Petersen, hvis navn endnu klinger bekendt i manges ører. Han debuterede også på Varna, der dog hurtigt blev for småt for ham. Han rejste til den store by, København, med restauranterne Wivex og Ambassadeur.

Her kan du høre Raquel Rastenni sammen med Teddy Petersen i den latinamerikanske cha-cha-melodi ”Chiu-chiu” fra 1949 og se hendes deltagelse i Eurovision Song Contest i 1958 Holland med: Jeg rev et blad ud af min dagbog.

Litterære soiréer

Adolf Kragh-Hansen indførte som noget nyt litterære soiréer med forskellige forfattere, der kunne trække tusindvis af tilhørere i skoven.

I 1919 blev der afholdt en såkaldt “ekspressionistaften” med digteren Emil Bønnelycke, lokomotivfyrbøderens søn fra Frederiksbjerg i Århus.

Emil Bønnelycke

Emil Bønnelycke rejste i 1919 land og rige rundt med sine digte. Han havde især stor succes med at fremføre sit prosadigt om den polsk/tysk socialist og revolutionær, Rosa Luxemburg. Under sin første oplæsning i København affyrede han en pistol, mens han læste digtet.

De tre pistolskud, der blev affyret hen over hovederne på tilhørerne, skulle understrege digtets dramatik, og effekten udeblev bestemt heller ikke: Folk gik i panik, og digteren blev berømt - og berygtet - for episoden.

Skuddene bragede bare ikke

Under sin optræden på Varna i 1919 læste Emil Bønnelycke også højt af sit Rosa Luxemburg digt med de nu forventede tre revolverskud. I Århus gik skuddene blot ikke af!

Emil Bønnelycke skriver i digtets kolofon:

”Digtet vil ikke fremkomme i nogen Bog- eller Digtsamling; foreligger saaledes kun i denne Form”

men i boksen Læs mere i slutningen af denne side kan du læse linjerne om den dramatiske begivenhed.

M. fl.

Et andet - men dengang mindre kendt bysbarn - Hans Hartvig Seedorff Pedersen - deltog også i disse litterære soireer uden dog at vække samme furore som Emil Bønnelycke. Aarhus Amtstidendes lyriske redaktør, Jørgen Voeler, reciterede ligeledes digte. Tænk, at man dengang kunne trække tusindvis af mennesker i skoven for at lytte til digte!

Eksotiske indslag

Adolf Kragh-Hansens tid blev også kendt for sine mange eksotiske indslag med russisk balalajkaorkester, optræden af zigeunerdrenge og lystige tyrolere, der kunne danse og jodle i månedsvis.

Nye planer om badehotel 1923

I sommeren 1923 udfærdigede stadsarkitekt Frederik Draiby tegninger for byens Skovudvalg med henblik på en ombygning af Varna til et badehotel med 16 værelser.

Det ville koste 100.000 kr., men projektet blev aldrig til noget, selv om turistbranchen gik stærkt ind for ”stimulering af besøg udefra.”

Populariteten blomstrer

Det var, som om der ikke var nogen ende på Varnas popularitet i mellemkrigsårene. Også i disse år blev der digtet vers og komponeret musik til stedets pris. Her til venstre ses forsiden til noderne ”Ved Varna Strand” af den hollandske orkesterleder og komponist Hermann Pecking (1879-1970).

Lokal ”Vild med dans” og ”X-Factor”

Adolf Kragh-Hansen sparede ikke på afveksling i underholdningen. Fra 1928 konkurrerede par fra byen i dans med en ny dans hver uge, og her blev de nye danse som f.eks. Lambeth Walk introduceret i 1938.

Desuden var der konkurrencer for refrænsangere, visesangere og blomsterbindere.

I 1930 havde Varna fået nyt centralvarmeanlæg, og dermed kunne sæsonen forlænges i nogle måneder på hver side af sommeren.

Karnevallernes tid

Varna red i mellemkrigstiden med på karnevalsbølgen. Maskeballer i indiske jungleomgivelser og ildregattaer i forbindelse med Sct. Hans fester kunne samle 20.000 mennesker.

Christian X og pillekartofler

I slutningen af 1930erne, når kong Christian X med familie opholdt sig på Marselisborg Slot, var de hyppige gæster i skoven og på Varna. Hvis den kongelige privathusholdning ønskede at indtage lidt ”sommernemt” uden for huset, ringede man til Adolf Kragh-Hansen, og menuen var næsten altid den samme: Gode, danske bøffer og pandekager. Bøffen skulle spises med pillekartofler og koldt smør.

Kongen og dronningen ønskede selv at pille kartoflerne ved bordet. Imens legede sønnerne, Frederik og Knud, som alle andre børn i den alder på terrassen omkring og under bordene - til stor gene for tjenerne.

Muslingesalen

En dag under kartoffelpillearbejdet spurgte Christian X direktøren:

”Jeg hører, De har fået noget, De kalder Muslingesalen. Må jeg se den?”

Herligheden viste sig at være en muslingformet koncerttribune til danseorkestrene i en sal med slebne spejle og røde løbere. Kongen nikkede mumlende:

-”Musling – nå, på den måde.”

Nummererede tjenere

Fornemt var det, og hvis man ønskede at klage over betjeningen, skulle det ske ved henvendelse til buffet’en. Alle tjenerne bar et synligt nummer på jakken.

Romantik og sværmeri

Varna og omgivelserne var også et sværmested, der osede af romantik for byens unge. Lyrikeren, Thorkild Bjørnvig, fortæller i sin erindringsbog “Jordens hjerte” om et sådant møde omkring 1940, hvor Aarhus Studenterforening holdt forårsfest på Varna. Thorkild Bjørnvig havde et godt øje til en pige, han havde iagttaget fra sin lejlighed i Søndergade, hvor hun gik over et tomt Østergadekryds:

“Nøjagtig en uge efter så jeg hende igen ved Studenterforeningens forårsfest på Varna. Da festen sluttede, gik vi ned til stranden. Stod dér, med skovnatten bag os og foran os havet i skæret fra den lyse nat, let frysende i brydningen mellem varme og kølighed, skovlugt og havlugt. Så gik vi langs stranden mod syd og forsvandt langt ind i skoven, og jeg var sammen med Puk og ingen anden. Det var som vores første forårsnat, og vi ønskede alene at blive i den, altid. Og der var intet til at forstyrre vores evighed, andet end at det blev dag.

Krigen kommer

Varna fik en overhaling i 1937/38, hvor der blev genskabt et stort lokale med parketgulv og PH-lysekroner. Hidtil havde Varna været opdelt i afdelinger. Indtil 1940 kunne man ankomme til Varna ad søvejen med turistbådene. Det stoppede nu på grund af krigen.

”Kurhaus Varna”

Det myldrede nu med tyske gæster, og senere overtog ”gæsterne” selv ”Kurhaus Varna”. Hvis det var kommet til kamp, ville Varna pavillonen sandsynligvis være blevet ødelagt af modstandsfolk.

Adolf Kragh-Hansen trækker sig i 1942

I 1942 trak Adolf Kragh-Hansen sig tilbage for at overtage Park Hotel i Park Allé (Kraghs Hotel) i Aarhus, men forinden havde han haft et par gode somre i de første to år af besættelsen med de bedste danske kunstnere som Max Hansen, Liva Weel og Ludvig Brandstrup. Det nationale var kommet i højsædet.

Læs mere