Du er her: Forsiden Turforslag Byporte Mindeport Søg på sitet:

Byens porte Mindeport
Se turen på;Kort Gå til oversigtenTurforslag


En port mod syd

Århus set fra syd. For enden af landevejen skimtes Sønderport eller Mindeport, som den også kaldtes.

Mindeport afløste Sønderport, der omtales allerede i 1477. Denne port lå sandsynligvis lidt vest for Skolegades nuværende udmunding, men den mistede sin funktion som port, efterhånden som bebyggelse bredte sig syd for åen.

Mindeport

Her er zoomet ind på den sydlige port ved Mindegade fra ovenstående billede.

I stedet kom Mindeport, som alle tilrejsende sydfra skulle passere for at få adgang til byen. Den nævnes 1562 og kan ses på Erik Pontoppidans Danske atlas 200 år senere.

Denne Mindeport lå ved Mindegade og var i funktion til 1690'erne, da porten blev flyttet til Dynkarken ved politistationens sydgavl.

Senere blev den flyttet ud til nuværende Sønder Allé, efterhånden som der blev bygget flere ejendomme i Dynkarken. Den gamle byport ved Mindegade blev stående et stykke tid.

Mindeport refererer til placeringen ved udmundingen af åen. (Minde = munding).

Frederik VI's besøg

Mindeport var en af byens travleste porte. Frederik den Sjette blev modtaget her en sommeraften, da han ankom til Århus den 6. juni 1824. Dagen efter kunne Aarhuus Stiftstidende berette om den enevældige monarks ankomst i wienervogn med et forspand på seks hvide heste. Byens magistrat og borgervæbning tog imod under stor festivitas. Kongen blev i byen i hele 10 dage.

Hyldestdigt

Aarhuus Stiftstidendes redaktør Elmquist optrådte samme dag som lejlighedsdigter i sin egen avis:

De tre følgende vers kan læses i Aarhuus Stiftstidende fra 6. juni 1824

En arbejdsbeskrivelse anno 1712

Et andet og langt morsommere digt fra et århundrede før Sjette Frederiks ankomst om en toldbetjents arbejdsvilkår har delvist overlevet.

Her er et uddrag af digtet af en ukendt forfatter om en konsumtionsbetjents fornøjelser og problemer i dagligdagen ved Mindeport:

- og hvad gør en tolder, når det gælder kvinder?

Den del af digtet, der er bevaret, kan du læse her. Digtet giver en morsom beskrivelse af hverdagen i Århus i 1712.

Foto. 2009. Her i Dynkarken ca. ud for Ridderstræde lå Mindeport fra 1690, indtil den flyttede hen til Sønder Allé.

Mindebro

Når rejsende fra Hadsherredvejen sydfra var kommet gennem Mindeport, skulle de over åen ved Mindebro for at komme videre gennem Skolegade op i byen.

Læs mere

Undskyld kære borgere

Det kunne ske, at en bondekarl havde fået en tår over tørsten, når han skulle hjem igen fra marked i byen. Følgende undskyldning kunne læses i Aarhuus Stiftstidende torsdag den 16.august 1804:

    “Jeg underskrevne Peder Pedersen, Fæstebonde af Baroniet Marselisborg, boende i Schaade Bye tilstår og hermed vitterliggør: At jeg Tirsdag Eftermiddag 14. August fuld og overvældet af Brændevin kom udenfor Århus Byes ydre Mindeport, hvor jeg i min Fuldskab støiede og skreeg og ved uforskammede og ublue Talemåder fornærmede adskillige agtværdige Borgere og uskyldige Personer, forsikrer, at jeg nu inderligen blues over denne min skændige og skammelige Adfærd"

Udbedring af portene

I 1727 måtte Mindeport udbedres, da den ligesom byens andre porte var faldefærdig.

Der var planer om at flytte porten længere ud i den forbindelse, men forslaget faldt til jorden i byens magistrat.

Uden for Mindeport lå byens reberbaner i tilpas nærhed af havnen.

Besøg af udenrigsminister Chr. Sehested (1666-1740)

Den lille købstad Århus var ikke forvænt med fornemt besøg, men 3. juli 1712 skulle landets udenrigsminister videre fra Århus og ønskede at forlade byen gennem Mindeport.

Det gik ikke så godt, for porten var låst, og portvagten var ikke at finde. Han var gået i kirke, da han ikke mente, at der ville komme nogen forbi.

Denne episode indgår som en del af ovennævnte digt om konsumtionsbetjentes genvordigheder.