Peter Sabroe som handelsmand

Sabroe startede sin fabrik af flere grunde. Han var medlem af Sundhedskommissionen og i konstant krig med slagtermestrene over deklarationerne. Desuden havde han handelsblod i årerne og elskede at handle på auktioner. Han var partiets ordfører i sager vedrørende offentlig kødkontrol. De århusianske slagtermestre ville ikke være med til, at den skærpede kødkontrol, som Sabroe fik gennemført, også skulle gælde pølser. Og endelig havde den amerikanske forfatter, Upton Sinclairs bog ”Junglen” om arbejdernes kår i Chicagos slagtehaller omkring århundredskiftet, gjort stort indtryk på ham.

Pølsefabrikken

I Aarhuus Stiftstidende den 6. juli 1906 kunne læses følgende:

"Demokraten" rykker nu ud med en Bekendelse om, at Folketingsmand Sabroe bereder sig paa at blive Pølsemager og starte et Aktieselskab paa Aarhus Slagtehus. Slagtermester Hasle mener, at Pølsemager Riesling er fæstet af Sabroe bag Mesters Ryg. Aarhuus Stiftstidende tilføjer, at de to Mænd, der foreløbig er engagerede til Hr. Sabroes Pølsefabrik, begge staar udenfor Fagforeningerne.

Karikaturtegning udført af Jens Ravnholt. Det lille rim nederst på tegningen lyder:

Pølsefabrikanten. O Sabroe, tag mod Folkets Tak for mange Alen Pølsesnak, gid længe du må lave glad hver Kapitalist til Pølsemad.

Annonce

Den 9.august 1906 kunne man se følgende annonce:

Sabroe-Pølser. I Morgen Fredag aabner vi vort Hovedudsalg for Aarhus, Guldsmedgade Nr 7, Telefon 1778. Vi fører Spegepølse Nr. 1 og 2, kogte Okse-, Kalve- og Lammerullepølser, frisklavede bajerske Pølser og Medisterpølse, Tungepølser, Frankfurterpølser m.m. Alt er tillavet paa den kommunale Pølsefabrik og forsynet med den offentlige Kontrols Plomber. Varer bringes overalt i Byen. Aarhus Pølsefabrik (P. Sabroe og V. Ohlsson)

Peter Sabroe som reklamemand

Pølseforretningen gik godt i begyndelsen, men Sabroe fartede for meget rundt i landet og kunne derfor ikke hellige sig sin forretning. Han skrev reklametekster for pølserne og uddelte gratis vareprøver på Rigsdagen. Sabroe kendte reklamens magt og satte ofte annoncer i avisen, bl.a. en overskrift med det retoriske spørgsmål:

“Hvorfor køber De Sabroes Pølser?"

Pølseeventyret slutter

Efter at have været pølsefabrikant i 4 år måtte Sabroe i 1910 sælge virksomheden med et tab på 60.000 kr. Det svarer til næsten 3,5 millioner i 2008-kroner. Ved den lejlighed sagde vennen Emil Marott til ham:

“Det skal du ikke tage højtideligt, Peter. Pølsefabrikanter har vi nok af her i landet, men der er kun én børneven og agitator som dig”.

Læs mere

”En Sabroer”

Sabroe solgte og uddelte også ure til folketingsmedlemmerne. Et konservativt dagblad skrev i 1902:

For nogen Tid siden, da Sabroe, den joviale Socialdemokrat fra Aarhus, var paa sin af Staten betalte Rejse mellem sin Valgkreds og Hovedstaden, medførte han et større Parrti Uhre, som han til ualmindelig billige Priser tilbød sine Partifæller i Rigsdagen, fortæller ”Vort Land”. Nu mødes imidlertid Rigsdagsmænd hovedrystende foran Uhret i Salen og konfererer Tiden mellem det officielle, folkelige Klokkeværk og deres egen Lommetidsmaaler, og den ene siger til den anden: ”Har du ogsaa en Sabroer”

Solidaritet

Sådanne ure berettes der om i bogen Syv klassekammerater fra Samsøgades Skole

“Lommeurene hed “Zola” og “Peter Sabroe”. Især de sidste var en meget god forretning. Ingen socialdemokrat med hjerte hos partiet kunne leve uden et Sabroe-ur i lommen”.

Urmageren købte Omega ure uden firmanavn, og urskiverne blev byttet ud med Peter Sabroe skiver.

Falliterklæring

Ved valget i 1910 blev Sabroes viljekraft sat på en hård prøve. Journalisten og partifællen Holger Eriksen beretter i sin bog, at Peter Sabroe en halv time før et møde, der var vigtigt for hans stemmetal, modtog en trussel om en falliterklæring. I løbet af en halv time måtte han søge at opnå en ordning - hvilket lykkedes - og han kunne således alligevel møde veloplagt op til den afsluttende og afgørende forhandling.

Interne stridigheder

Peter Sabroes gode ven Lars Larsen-Ledet giver sin version i sine erindringer: Han skriver, at flere partimedlemmer havde opkøbt fordringer for at få ham erklæret fallit ved et møde. Da Sabroe fik nys om dette, annoncerede han, at han selv ville møde op, og alt blev fejet af bordet.

Ukuelig optimist

Sabroes hjem var ikke knuget af sorg som følge af bødernes tryk eller den truende gæld. Han var den fødte optimist og følte sig altid overbevist om, at han havde de mest soleklare beviser, og at han nok skulle vinde sine sager.

Træsko til Rusland

Sabroe fik engang foræret en rejse til Rusland af en skibsreder. Der så han, at bønderne ikke brugte træsko. Han var ivrig efter at få en eksport i gang, men det ”eventyr” blev aldrig til noget.

Sabroe var en dårlig handelsmand

I bogen Den 3. streng, der handler om de kooperative forretninger i Århus, får Sabroe en dårlig anmeldelse:

“Aarhus Forbrugerforening forsøgte vinteren 1889 kulhandel gennem indkøb hos lokale importører. Allerede i 1894 følte man sig endda stærke nok til at påbegynde egen import, indledningsvist med en kulladning fra Newcastle. Forsøget gik godt med et mindre overskud, hvorfor ledelsen fortsatte nogle år fremover. Indkøbene blev dog ikke altid foretaget efter lige megen overvejelse. Det fortælles, at Peter Sabroe, der en tid var medlem af bestyrelsen, forlangte at få lov til at foretage kulindkøb, når han næste gang kom til København. Da han senere vendte hjem fra hovedstaden, aflagde han beretning om den foretagede kulforretning, som han mente var foretaget til en ualmindelig favorabel pris. Desværre viste det sig hurtigt, at Sabroe i virkeligheden ikke var klar over, om det gjaldt fob eller cif, hvilket kunne gøre en stor forskel: fob/cif er betegnelser for, om sælgeren leverede varen frit om bord, hvorefter køberen betalte fragten, eller sælgeren betalte både fragt, levering og forsikring."