Det danske Hedeselskabbekoster en bronzestatue
Det danske Hedeselskab, som Dalgaser så tæt forbundet med, havde så tidligt som 1886 haft planer om at rejse et mindesmærke for ham ved Hjortsballehøjene syd for Herning, hvor hans pionerarbejde allerede havde sat sine spor på landskabet. Men projektet blev opgivet. Efter Dalgas' død i 1894 iværksatte Det danske Hedeselskaben landsindsamling, der sikrede fuldførelsen af bronzestatuen. Billedhuggeren Rasmus Andersenblev valgt til at udføre arbejdet.
Stor veltalenhed
Under byrådsmødet den 6.4.1900 var byrådet i følge Aarhuus Stiftstidende ivrigt og bristefærdigt af veltalenhed, da spørgsmålet om statuens placering blev diskuteret:
-
“Salen var bristefærdig af Veltalenhed, der brød frem med en Kraft, som gik ud over alle Grænser. Det var placeringen
for Dalgas-Statuen, som satte Veltalenheden så stærkt i Bevægelse og holdt den gående i en hel Time”.
Mødet vedtog at nedsætte et udvalg, som skulle forhandle med Det danske Hedeselskabom statuens placering.
Statuens placering
Statue af Enrico Dalgashar haft to andre placeringer i Aarhus, før den fandt sin nuværende plads. De første planer pegede på en placering på Store Torv, men det endte med, at statuen i 1901 blev rejst ved Banegårdspladsen på en beplantet skråning, som førte op mod M. P. Bruuns Gade.
I 1921 blev statuen flyttet til den nyanlagte Park Allés sydlige ende ved den senere nedlagte Søndre Kirkegaard og nuværende Rådhusplads.
Den 23. marts 1938 blev statuen igen flyttet. Denne gang til sin nuværende placering for enden af Dalgas Avenueved Chr. Filtenborgs Plads.
Den måtte sammen med statuen af Peter Sabroe lige overfor på det andet hjørne vige pladsen for det nye rådhus. Den blev flyttet til hjørnet af Nørrebrogade og Høgh Guldbergsgade ved Vennelystparken. Lokaliteten fik navnet Peter Sabroes Plads.
Billedhuggeren Rasmus Andersen
Rasmus Andersenstammede fra Falling ved Odder. Han blev uddannet på Kunstakademiet og var elev af den anerkendte billedhugger H.V. Bissen, som han arbejdede for i en årrække. Han var realist med et sikkert blik for modellens særpræg, og han udførte portrætbuster og -statuer af flere fremtrædende danskere. I 1900 modtog han den eftertragtede Eckersberg Medalje for statuen, der er støbt i bronze.
Enrico Mylius Dalgas
Dalgas(1828-1894) blev født i Napoli i Italien, hvor hans far var konsul. Han blev uddannet som ingeniør på Den Kongelige Militærhøjskole og deltog i begge de slesvigske krige.
Han arbejdede ved forskellige jyske vejanlæg. Herved fik han kendskab til de store hedearealer med deres geologiske forhold, og han fulgte de første mislykkede forsøg med at opdyrke den lyngdækkede hede.
Hedeselskabet stiftes
Da Danmark i 1864 tabte krigen mod Prøjsen og måtte afstå Sønderjylland, intensiverede Dalgassine bestræbelser for at tilplante heden. Den 28. marts 1866 tog han initiativ til et møde på Hotel Royal. Her blev Det danske Hedeselskab stiftet.
Dalgas i Aarhus
I 1866 var Dalgasflyttet til Aarhus, hvor han boede i villa ”Montana”, der lå, hvor Montanagadeer i dag. Han gav sin villa navn efter bjergfyren (Pinus Montana), der blev anvendt ved tilplantningen af hederne.
Fra 1873 hed vejen Dalgasvej, da den forbandt Dalgas' villa med Jægergaardsvejen (Jægergårdsgade). I 1876 ændredes vejnavnet til Montanavej, der i 1903 fik sit nuværende navn Montanagade.
Dalgasoprettede en planteskole på sin grund, der strakte sig til Ole Rømers Gade. Desuden ejede han sommerboligen “Grumstolen” i Højbjerg.
Dalgasdøde i 1894 i Aarhus og er begravet på Nordre Kirkegård i en grav, som byrådet skænkede familien.
Hvad udad tabes…
Dalgasblev kendt for udtalelsen: "Hvad udad tabes, skal indad vindes" efter tabet af Sønderjylland i 1864. Det var dog ikke ham, der sagde dette. Læs mere her.
Dalgasstatuen og Lauritz
Fortælleren i Lars Friis Olsens frederiksbjergroman, Mørket og Lyset, hedder Lauritz og er ca. 6 år gammel. Han er meget bange for statuer. Tiden er Danmarks besættelse, og han befinder sig ved Dalgas Avenueved Remisen sammen med moderen:
-
”De er først gået hen til rundkørslen og ud på midten med græsset og hen ad fliserne langs med skinnerne og
så over på det andet fortov og ned forbi villaerne. Nu er de kommet ned til sporvognsremisen og står og ser på de store,
hvide huse, hvor sporvognene bor om natten.
Først ser han kun på stenen og på bogstaverne og han staver på samme måde som henne i skolen:
D-A-L Dal, G-A-S Gas, DALGAS...
Så, nu ser han lige derop, ser på den skrækkelige grønne mand oppe på stenen. Solen skinner på ham ha-ha,
det kan han ikke lide.
Dér står han oppe med sin tykke mave, han har støvler på og ingen frakke, han står og ser lige frem med den ene
hånd i siden sammen med sin hat, i den anden hånd holder han sin stok, som stritter skråt bagud og ned omme bag
hans ben. Hovedet er det allerværste, for hans øjne er små og sidder dybt inde, han har et lille, underligt skæg.
Og så smiler han, ikke ret meget, kun en lille smule. Men det smil er forfærdeligt”
Dalgasbliver ”levende” i et af hans mareridt:
-
“Han løber, løber så hurtigt han kan, op ad Dalgas Avenue, opad mod rundkørslen. Men han kan høre,
at Dalgasallerede er sprunget ned fra stenen og er begyndt at løbe efter ham”
Litteratur:
Friis Olsen, Lars
Mørket og lyset. 1995. En 5-årig drengs opvækst under besættelsen.
Links:
Det danske Hedeselskab Hedeselskabets hjemmeside.
Eckersberg Medaillen Oversigt på Wikipedia over personer der har modtaget medaljen.
Enrico Mylius Dalgas Biografi på Hedeselskabets hjemmeside.
Hvad udad tabes, .... Hvem er ophavsmand til citatet? Fra: danmarkshistorien.dk