Fra Tangkrogen til Ballehage
Turen starter i nord med Marselisborg Lystbådehavn og slutter i syd med Ballehage. Undervejs bliver du klogere på Sculpture by the Sea, Helnan Marselis Hotel, Villa Varna, Varna Palæet og meget mere. Turen er på ca. 3,3 km. (Se turen på kort)
H. C. Andersen og Aarhus
H. C. Andersen var i Aarhus 8 gange. Første gang i 1830 og den sidste i 1868. Denne tur fører til steder, han besøgte, og fortæller om de personer, han mødte. Hans korteste ophold i byen varede kun en times tid og hans længste 4 dage. Turen er på ca. 2,7 km. (Se turen på kort)
I Peter Sabroes fodspor
Peter Sabroe er kendt som de fattiges og svages beskytter, især børns tarv lå ham meget på sinde. Byen har mange minder om hans virke. Turen er på ca. 3,8 km. (Se turen på kort)
Marselisborg Slot
Slottet var en folkegave til Prins Christian og Prinsesse Alexandrine i 1902.
Det fungerer nu som sommer- og feriebolig for Dronning Margrethe og Prins Henrik.
Parken rummer et stort antal skulpturer - både danske og udenlandske.
Turen er på ca. 2,3 km. (Se turen på kort)
(Se video)
Vestergade i Aarhus
Der er ikke knyttet en tur til Vestergade, men gaden og enkelte huse og deres historie er beskrevet.
Vestre Kirkegård
Med indvielse i 1927 er den byens yngste kirkegård. Det er den eneste, der tilbyder alle former for begravelse. Kirkegården rummer bl. a. grave og monumenter for ofre for 2. Verdenskrig. Turen er på ca. 2,1 km. Se turen på kort (Hent som mp3-fil på downloadsiden)
Aarhus-huse i Den Gamle By
I Den Gamle By findes flere bygninger, der oprindeligt har stået I Aarhus. Følg turen rundt i byen til de steder, hvor husene lå, og få mere at vide om deres ejere, beboere og de steder, hvor de blev bygget. Turen er på ca. 6,2 km. (Se turen på kort)
Århus - byens porte
Fra 1657 til 1850 opkrævedes accise, en statsafgift af alle konsumvarer, der indførtes i Århus. Al trafik til byen skulle derfor ske gennem byportene. Her blev afgiften opkrævet. Turen er på ca. 3,0 km. (Se turen på kort); (Hent som mp3-fil på downloadsiden)
Aarhus under besættelsen
Her kommer ture, der knytter sig til besættelsestiden i Aarhus (Under udarbjdelse).