Århus - byens porte
Fra slutningen af 1600-tallet og frem til 1850, hvor konsumtionen (bytolden) ophævedes, var hovedvejene ind i byen spærret af en række byporte bemandet med konsumptionsbetjente.
Her blev der opkrævet forbrugsafgifter på indenlandske varer, bl.a. korn, drikkevarer og kød.
Byportene var følgende: Mindeport, Brobjergs port (senere Frederiks port), Mølleport, Vesterport, Munkeport, Studsgades port
og Mejlgades port. Vesterport er den eneste af byportene, hvor navnet genfindes i et gadenavn.
Leif Dehnits, Århus Kommunes Biblioteker.
Navnet Sønderport
Navnet Sønderport findes i Århus i Kongsvang ved Skanderborgvej. Dette navn er af nyere dato og betegner en kort gade og et lejlighedskompleks fra 1930'erne. Navnet har intet med byens gamle porte at gøre.
- og Nørreport ?
Nørreport som gadenavn er af nyere dato. I 1939 blev Tværgade og en del af Studsgade lagt samme til Nørreport.
Hvorfor konsumtion ?
Under Frederik III var Danmarks økonomiske situation nærmest håbløs.
Hans far, Chr. IV, havde været ødsel, ført og tabt mange krige, og de stadigt verserende svenskekrige havde nu drænet statskassen.
Frederik III indførte derfor i 1657 en accise efter hollandsk forbillede. Accise var således en slags omsætningsafgift.
Accisen blev også kendt under betegnelserne konsumtionsafgiften, portkonsumtionen og bytolden.
Grænsen mellem land og købstad
Ved byporten kunne man skelne landet fra byen. Der var med meget få undtagelser absolut ingen huse uden for byporten. Byportene var fortoldningssteder, hvor afgifterne blev betalt. Bygrænsen strakte sig langt uden for byportene, men herude lå kun byens marker og tofte, hvor agrarerne - byens landmænd inde i selve byen - hver morgen lod deres kvæg føre ud for at kunne græsse.
Hver morgen gik byhyrden gennem købstaden og truttede i sit horn.
Kvæget kom frem fra gårdene og fulgte ham gennem byens gader gennem portene ud til byens marker.
Borgporten
Udover ovennævnte porte, der blev brugt til opkrævning af afgifter, fandtes den ældre port, Borgporten, mellem Store Torv
og Lille Torv fra den ældre middelalder.
Man har tidligere ment, at Borgporten var hovedporten i 1100-tallets befæstning. Nyere udgravninger har imidlertid vist,
at terrænet her uden for volden har været fugtigt og ufarbart, så porten må have ligget et andet sted i de første århundreder.
Omkring 1250 har man rejst en stor portbygning af munkesten, Borgporten, som nu var byens hovedport.
Byen udvikler sig
Efterhånden som byen voksede, blev byportene i Århus flyttet i takt med byens udvikling. Byens styre kunne ikke acceptere, at de nybyggede købmandsgårde lå uden for byporten og dermed uden for kontrol af afgifterne til byen.
Porte af træ
Byportene var af træ. De skulle være 7½ alen høje, og mellem de to portstolper var en porthammer - en overligger over porten - cirka 5-6 alen bred. Oven på porten sad en kongekrone. (1 alen = ca. 63 cm.) I 1831 opsættes yderligere et gitterværk til hver af portenes sidefløje for at forhindre indsmugling af kvæg.
Nedbrydningen af byportene 1851
Konsumtionen blev ophævet i 1850. Byportene blev dermed overflødige og solgt på auktion til nedbrydning.
Frederiks port fik dog lov til at stå til 1857, og nu begyndte byen for alvor at udvide sig.
Litteratur
Højesteretsdommer G.A. Jensen nævner i sine erindringer, at portene var af træ, men at portstolperne efterhånden blev skiftet ud med murede piller med gitterporte imellem.
G. A. Jensen: Barndoms- og Ungdomserindringer: nedskrevne 1916-20. 1943.