Vi vil gerne hjælpe dig !
Med webstedet vil vi hjælpe dig med at holde din krop og hjerne i form.
Samtidig får du spændende viden om den by, du bor i eller måske besøger.
Vælg et af vores turforslag. De er alle fyldt med spændende og inspirerende
viden om Århus.
Du kan også plukke fra de forskellige turforslag og sammensætte lige netop den tur, der passer dig bedst.
Århus er en spadseretur værd !
Århus er verdens mindste storby, og den har en historie, der går tilbage til Vikingetiden.
Der er utallige minder om de personer, steder og begivenheder,
der har sat sit præg på byen.
En byvandring bringer dig i tættere kontakt med Århus. Det giver dig den glæde,
det er, at lære en by og dens historie at kende.
Motion er godt for både krop og hjerne
Sundhedsstyrelsen anbefaler bl.a. 10.000 skridt om dagen. Det holder dig i form og giver livskvalitet.
Din hjerne skal også motioneres. En byvandring, hvor du føjer ny viden til den, du har i forvejen, er en god øvelse for de små grå.