Vejen Bag om byen
Tolderstien, hvor tolderne patruljerede for at forhindre smugling ind i byen, udgjorde en stor del af vejen Bag om byen.
Stien førte fra nuværende Posthussmøgen og Telefonsmøgen til Telefontorvet og herfra bag om Frederiksgade op til midten af gaden mellem Østergade og Rådhuspladsen.
Her lå Brobjerg port i 1700-tallet ud for nr. 74 og 76. Porten var tarvelig at se på ligesom byens øvrige porte.
Frederiks port og Frederiksgade
Brobjerg port blev udsat for magistratens ambitiøse planer under Frederik VI's (1768-1839) besøg i juni 1824.
Kongen var blevet modtaget med stor festivitas ved Mindeport, og da den enevældige konge nu var i byen, blev han anmodet om at vælge mellem tegninger til en ny byport.
Kongelig velvilje
Da kongen nu havde udpeget vinderprojektet, mente byens magistrat, at den måtte kvittere for den kongelige velvilje. Derfor kom gaden op til Brobjerg til at hedde Frederiksgade, og den nyopførte byport fik navnet Frederiks port.
a la Paris
Den nye port skulle ligne St. Denis og St. Martin i Paris, men sådan blev den aldrig realiseret. Den blev dog muret i modsætning til byens øvrige porte, der var af bindingsværk.
Læs mere
Torstenssonkrigen
Torstenssonkrigen i 1640'erne var gået hårdt ud over byen, og vejen op til Brobjerg lå nærmest i ruiner.
Det gik langsomt med at bygge nye huse og gårde på de ødelagte grunde, men i begyndelsen af 1800-tallet nåede de driftigste købmænds gårde omsider ud til byens grænse ved porten til Brobjerg.
Her opstod der nu nye problemer.
Rasmus Thaarup
Skøderne viser, at købmand Rasmus Thaarup i 1716 ejede numrene 74 og 76.
Han havde købt dem af borgmester Hans Winther, og samtidig købte han et stykke af Chr. Basballes kålhave, der strakte sig ned mod Christiansgade og åen på det nuværende Bispetoften.
Thaarup byggede ud mod syd, så gården kom til at ligge delvis uden for Brobjerg port, der derfor måtte flyttes et par meter. Det gjorde han for egen regning, uden at øvrigheden blandede sig.
Hans Jensen Buchtrup
Over for købmand Thaarups gård lå købmand Hans Jensen Buchtrups gård.
Hans slægt stammede fra Kolind-egnen, men han var blevet en af byens nye, driftige og rige købmænd.
Han havde tidligere købt nr. 77 og en tilstødende grund omkring 1720. Han ville på nuværende nr.79 opføre en meget stor gård på 16 fag.
Brødnid
Den nye gård ville også komme til at befinde sig uden for byporten, og Buchtrup flyttede - som genboen havde gjort tidligere - porten en gang mere.
Men nu mente borgmester Basballe, at han måtte træde i karakter. Han frygtede, at de mange nye købmandsgårde, som i takt med byens udvikling blev bygget i byens udkanter, skulle få større betydning end gårdene i byens centrum.
Borgmesteren havde selv en meget stor købmandsgård på Immervad.
Sagsanlæg
Borgmester og købmand Basballe forsøgte nu via sit embede at beskytte sin handel mod de nye konkurrenter i byens udkant.
Hans Buchtrup lagde sag an mod magistraten og borgmesteren, som han mente på ulovlig vis forsøgte at hindre ham i at udvide uden for byporten.
Sagen endte med, at købmand Hans Buchtrup fik tilladelse til at bygge.
Det frydede en stor del af byens borgere, der undte den egenrådige, upopulære og stenrige borgmester Basballe et nederlag.