Ugeblad 1883-1884

Arbejderbevægelsen fik sin første avis i Århus d. 19. juni 1883: Socialdemokratisk Ugeblad, der blev startet af Harald Jensen, der senere blev valgt til Århus byråd, Folketinget og Landstinget.Harald Jensen bragte selv startkapitalen på ca.1200 kroner (ca.75.000 i dag) til veje. De første numre blev trykt hos Aarhus Amtstidende, hvor Harald Jensen og Emil Marott var typografer.

Dagblad 1884-1974

Da Harald Jensens spareskillinger var brugt, oprettedes et aktieselskab, som købte et gammelt trykkeri i Kerteminde. Fra 1.juli 1884 blev ugeavisen derpå trykt i baggården til Banegårdsvej 6 D, og d.1. oktober 1884 blev ugebladet omdøbt til Demokraten. Samtidig blev det nu et dagblad. Emil Marott og Harald Jensen var blevet afskediget fra Aarhus Amtstidende og måtte nu fungere som både redaktører, journalister og typografer på deres eget dagblad. Avisen lånte penge af den københavnske Social-Demokraten, men der var fortsat røde tal på bundlinjen.

Økonomiske vanskeligheder

Det gik kun langsomt fremad, og der var store økonomiske vanskeligheder. Samtidig var det provisorietid med mange politiske brydninger, og redaktørerne måtte ofte i fængsel.Harald Jensen og Emil Marott var familiefædre og kunne ikke undværes på redaktionen. Mange af dommene i den turbulente tid var sikkert politiske, og Demokraten ofrede store summer på retssager.

Stand-in

Der er i dag gode historier om den arbejdsløse murer, A. P. Jensen, der blev ansvarshavende redaktør. Da der ikke var råd til at betale de idømte bøder, måtte han sidde bøderne af. Han fik kun løn i den tid, han sad i fængsel, men ellers blev han ikke lønnet for det utaknemmelige hverv.

Sønder Allé 18 og sorte tal

Avisen flyttede til lokaler i Sønder Allé i 1886, og i 1895 blev økonomien endelig bedre med sorte tal på bundlinjen. For noget af overskuddet lejede avisen yderligere 2 værelser i Ryesgade. Resten af overskuddet måtte afleveres til Social-Demokraten i København.

Aflæggere

I 1894 fik Demokraten forskellige aflæggere med vidtforgrenede samtrykninger, og arbejdernes avis fik 8 timers arbejdsdag.

Østergade 46

Fra 1897, hvor Demokraten flyttede til Østergade 46 med gode lokaler, og frem til 1925 var Demokraten byens største dagblad, i 1920'erne med et oplag på 14.000. En af de berømte skrivende kræfter var Peter Sabroe, som Harald Jensen ikke altid var lige enig med, da han ikke brød sig om den dramatiske journalistik. Sabroe var tilknyttet avisen fra 1895-1908 og medvirkede i høj grad til bladets gennembrud.

”Dugen”

Harald Jensen var som bladleder konservativ og lagde stor vægt på vederhæftighed. I hele hans redaktørtid blev bladet trykt med gotiske bogstaver på de sædvanlige fire sider. Den forøgede stofmængde skaffede man plads til ved en stadig fysisk forlængelse af bladsiderne, hvis format efterhånden blev uhåndterlig. Alle reformforslag blev afvist af ”Kong Harald” med ordene:

”Tag ikke dugen af den fattige mands bord!”

Demokratens Hus

I 1936 flyttede Demokraten ind i eget bladhus med rotationspresse på Banegårdspladsen.

Besættelsen

Under besættelsen var Demokraten med typografernes viden oplagsplads for illegale våben, og samtidig var avisen skarp i tonen. To redaktører blev afsat, og avisen fik forbud mod at udkomme i tre dage. I 1944 blev bygningen schalburgteret.

Løsrivelse fra A-pressen

I 1959 og igen i 1965 var der kræfter i gang for at løsrive Demokraten fra A-Pressen og gøre den selvstændig, men A-pressen ville ikke give slip. Først i 1972 lykkedes det, men det var for sent, og det sidste nummer af den gamle arbejderavis udkom lørdag d. 17. august 1974.

Århus Debat

Den socialdemokratiske fællesvirksomhed udgav fra oktober 1975 månedsbladet Århus Debat. Det fortsatte til efteråret 1981, hvor det lykkedes at skaffe støtte til Den ny Demokraten, som dog opgav ævred 7.april 1982.

Litteratur og links