Jonas og hvalen

Et barn kan kravle ind i hvalens mave og ud gennem dens barder. Her kan man tillade sig at associere til bibelfortællingen om Jonas i hvalfiskens bug.

- og her er så beretningen fra Det Gamle Testamente

Jonas (hebræisk for ”due”) forsøgte forgæves at løbe fra Guds befaling. Han ville nemlig ikke til Nineve for at fortælle byens indbyggere, at Gud havde opdaget deres ondskab, og at byen derfor ville blive udslettet om 40 dage. I stedet stikker Jonas til søs med et skib fra Jafo i Israel. Men det skulle han selvfølgelig aldrig have gjort! Skibet kommer nemlig i havsnød, og Jonas bliver smidt i havet, hvor han bliver slugt af en hval. Efter tre dage forbarmer Gud sig over Jonas og lader hvalen sætte Jonas i land. Denne gang tager Jonas så til Nineve med advarslen om byens udslettelse. Borgerne tager Jonas’ advarsel seriøst og ændrer deres onde levevis. Således afstår Gud fra at udslette Nineve.

”Cherry Blossom”

Det japanske kirsebærtræs, sakuras, korte blomstring fejres overalt i Japan (Hanami festivalen) og store dele af den øvrige verden.

Rig på symbolik

Blomstringens flygtighed og dens ekstreme skønhed er rig på symbolik og associeres med hurtig død. Symbolikken bruges ofte i japansk kunst, men under Den 2. Verdenskrig blev kirsebærblomster anvendt til at motivere det japanske folk til nationalisme og militarisme.

Kamikaze

De japanske selvmordspiloter malede blomsterne på siderne af deres kamikazefly, inden de begav sig ud på deres selvmordsmissioner. Kirsebærblomsterne symboliserede for dem livets intensitet og flygtighed, og de faldende kronblade kom til at repræsentere ungdommens offer til ære for kejseren. Den første kamikaze eskadrille havde en enhed med navnet Yamazakura (Kirsebærblomst). Altså samme navn som Benjamin Gilberts skulptur, "Kirsebærblomst" eller "Cherry Blossom". Den japanske regering tilskyndede befolkningen til at tro, at de nedskudte piloters sjæle blev reinkarneret i blomsterne.

Ud over at være en metafor for livets flygtighed er kirsebærblomsterne også et varsel om lykke og symbol på forår, kærlighed og hengivenhed.

Om pukkelhvalen

Pukkelhvalen tilhører bardehvalerne. En voksen hval måler 12-16 meter og vejer cirka 36 ton. Hvalen er kendt for sine spring over vandet og dens rigt facetterede sang.

Pukkelhvalen lever i oceanerne over hele kloden og er et yndet mål for hval-turister. Den er en meget sjælden gæst i Danmark. Der findes omkring 20.000 pukkelhvaler i hele verden. (2009)

Udseendet

Pukkelhvalen har et kort, tykt legeme, og dens karakteristiske hoved udgør 1/3 af hele legemslængden. Brystfinnerne er meget lange. Barderne er korte og brede. Puklerne og bulerne har givet hvalen dens navn.

Oversiden er i reglen sort, undersiden mere eller mindre hvid eller hvidbroget. Barderne er brunsorte med 320 i hver overkæbe og op til 75 centimeter lange. Pukkelhvalers hale er som menneskers fingeraftryk. Ved hjælp af halefotos kan forskere kende de enkelte individer fra hinanden.

Adfærden

Kalven er omkring 4-4,5 meter lang, når den bliver født og vejer cirka 700 kilogram. Kalvene passes af deres mor de første 6 måneder; de følgende 6 måneder er den på delt kost fra moderen og egen kost. Kalvene forlader deres mor i starten af det andet leveår. Pukkelhvalen bliver seksuel aktiv ved femårs alderen.

Hunhvalerne føder normalt unger hvert 2 eller 3 år Drægtighedsperioden er på 11 måneder. Pukkelhvalen bliver 40-50 år gammel.

Føden

Pukkelhvalen æder krill, som den sier ud af vandet ved hjælp af barderne, men den jager også fisk, som den kan lamme ved at slå de lange finner eller halen ned i vandoverfladen med et brag. Hvalerne kan også slå sig sammen om jagten. De bygger et ”fiskenet” ved at puste bobler i en ring. Fiskene svømmer ikke igennem boblerne og bliver derfor på et afgrænset område. Hvalerne skiftes til at svømme op gennem bobbeltragten og æde af den indfangne fiskestime.