Hvor lå gården?
En mindre gård
I begyndelsen af 1700-tallet blev der opført en mindre gård i Fægyden (Nørreport). Forhuset var i 2 stokværk og havde en længde på 9 fag. Det øverste stokværk var udkraget, og bjælkeenderne under udkragningen var forsynet med profilerede bjælkehoveder. Mod gården var der en svalegang i hele husets længde. Renæssancegårdenes volutformede knægte og pyntelige fyldholter, som de f.eks. kendes fra Marcus Bechs gård, anvendtes ikke længere. Det ses desuden, at tidligere tiders skråbånd er afløst af lodretstående dokker.
Navneskift
Gadenavnet opstod, fordi gaden/gyden blev brugt, når kreaturerne fra områdets gårde skulle ud på bymarken om morgenen og tilbage igen om aftenen. Beboerne i gyden var efterhånden ikke glade for gadenavnet og rettede i 1867 henvendelse til byrådet for at få navnet ændret til Folkegyden. (Se nederst i højre spalte) Året efter, i 1868, besluttede byrådet at ændre navnet - ikke til Folkegyden, men til Tværgade.
I forbindelse med sanering og vejudvidelse fik hele gadeforløbet fra Kystvejen til Nørregade i 1938 navnet . Da Fægyden blev til Tværgade, fik huset adressen Tværgade 3. Havde huset ligget der i 1938, ville det have haft adressen Nørreport 14. I dag er der en rødstens etageejendom på grunden.
Arbejderboliger
Bygningen har huset forskellige erhvervsvirksomheder, men fra midten af 1800-tallet blev den beboet af arbejdere. Den tids vejvisere fortæller, at det bl.a. var sømænd, marskandisere og maltgørere.
Maltgørerne havde let ved at komme på arbejde. På matriklen bag bygningen lå nemlig købmand Liisbergs spritbrænderi. Det var byens største brænderi, hvor der blev produceret mere sprit end i byens øvrige brænderier tilsammen. Købmand og rådmand Hans Laurits Hendric Bering Liisberg havde brænderiet fra 1847 til 1881, da det blev solgt til De Danske Spritfabrikker. Spritbrænderiet i Aarhus ophørte fuldstændigt i 1920, da De Danske Spritfabrikker flyttede hele deres produktion til Aalborg.
Undslap branden
I spritbrænderiets gamle bygning blev der drevet produkthandel indtil 1928, da en ildebrand ødelagde både det gamle brænderi og en maskinfabrik i Tværgade 3s gård, men på næsten mirakuløs vis undgik forhuset branden.
En ny gade
Tømrermester Laurs Gertsen Laursen byggede i 1929-30 en hel gade med ensartede rødstens etageejendomme på brandtomten. Thorkel Møller var arkitekt på byggeriet. Gaden fik navnet Rådmand Liisbergs Gade og løber parallelt med Tværgade/Nørreport.
En gave til Den Gamle By
Da tømrermester L. G. Laursen, der ejede forhuset i Tværgade 3, i 1929 ville opføre den rødstens ejendom, der står på grunden i dag, forærede han det gamle bindingsværkshus til Den Gamle By.
Restaurering
Sammenligner man ovenstående og nedenstående billeder, kan man se forskel på bindingsværket. På det nederste er løsholterne under vinduerne i både 1. og 2. stokværk rykket højere op, ligesom der er kommet 2 dokker under hvert vindue. Tømmerkonstruktionen mellem de 2 stokværk er også blevet forandret.
Forskellene skyldes vinduerne. Man har ønsket lysere stuer og de oprindelige små vinduer er blevet udskiftet med større. For at få plads til vinduer har man lavet om på husets konstruktion, og man har kun sat én dok under vinduerne. Arkitekt Mogens Clemmensen, der stod for bygningens genopførelse i Den Gamle By, førte den, ud fra bygningsarkæologiske undersøgelser, tilbage til sit oprindelelige udseende.
Inviet i 1933 som tobaksspinderi
Peter Holm, museets leder, var interesseret i, at bygningerne i Den Gamle By skulle rumme værktøj og produktionsmidler fra gamle håndværk. Ønsket om en tobaksfabrik stod højt på Peter Holms ønskeseddel, og han rettede henvendelse til Cigar- og Tobaksfabrikanternes Forening af 1875 for at få hjælp til indretning af huset. Det lykkedes foreningen at skaffe hele inventaret, udstyret og redskaber fra en i 1923 nedlagt tobaksfabrik i Hobro.
Da bygningen stod i Tværgade, havde den intet med tobak at gøre, medmindre man regner den tobak med, der uden tvivl er blevet røget i huset.
Fægyden - Folkegyden - Tværgade
-
Indsendt I et af Communalbest, sidste Møder blev det bestemt, at Gaden "Pustervig" for fremtiden skal føre
Fortsætt. Navnet "Volden" - en Bestemmelse, man ikke kan andet end bifalde, da den nævnte gade jo er en
ligefrem af "Volden" og flg. ikke behøver noget særligt Navn. Men......vi griber Leiligheden til at henlede
Opmærksomheden paa et andet Gadenavn, der forekommer os i endnu højere Gr. at indeholde en Opfordring....
til en heldigere Benævnelse, nemlig Fægyden. Thi medens Navnet Pustervig - der jo forøvrigt ogsaa have andre
Steder, f.Ex. Kbh. - i det Højeste kunde klinge en smule Komisk, vil man vistnok indrømme os, at "Fægyden"
mildest talt er uskjønt og indeholder en ligefrem Compliment de boeuf for dens Beboere. Hvis vi derfor ved
disse Linier kunne bidrage til at skaffe denne Gade et med Nutidens Fordringer mere
overensstemmende Navn, vilde det være os særlig kjært Inds.
-
"Fægyden". I Nr. 36 af St. tillade vi os foreløbig at henlede Opm. paa ovenn. Gadenavn, der forekommer os,
utilladelig naivt, især i en By, der staar saa høit i Hensyn til Smag og Intilligens som Aarhus. Vi skulle nu
Tillade os at fremkomme med et Forslag, hvorved denne Ulempe let og tilfredstillende kan afhjælpes. Hvis man
nemlig istedetfor det lille Ord "Fæ"- der skriver fælt i høviske Øren - indsætter dets naturlige Modsætning:
"Folk", der jo netop i vore Dage har en god Klang, fremkommer det nye "Navn "folkegyden", der synes os saa
velklingende og i al sin Simpelhed saa ædelt, at vi ikke kunde tvivle om, at det vil gøre Lykke. I ethvert
Tilfælde haabe vi, at "Fægyden"s Beboere ville følge det af deres Samtidige i (forhenv.) "Pustervig" givne
Exempel, og hvis de tillige ville benytte vor Anvisning til at skaffe deres Gade et mere tiltalende
Folkeligt Navn, er Hensigten med disse Linier fuldstændig naaet.
