Du er her: Forsiden Turforslag Marselisborg Slot Indledning Søg på sitet:

Århus - Marselisborg Slot. Se turen på Kort Gå til oversigten over Turforslag

Eventyret

I Cannes i Frankrig mødte prins Christian af Danmark - den senere kong Christian X og dronning Margrethes farfar - den unge Alexandrine, hvis far - storhertug Franz III af Mecklenburg-Schwerin ejede en villa i byen.

De blev forlovet i foråret 1897 og giftede sig året efter den 26. april 1898 i Cannes.

En idé opstår

I Jylland var der ikke noget slot, der kunne bruges til royal beboelse efter nederlaget til Prøjsen i krigen 1864. Gråsten Slot kom sammen med andre danske slotte til at ligge syd for den nye grænse ved Kongeåen.

En folkegave

Det var læge og byrådsmedlem i Aarhus, Peter Poul Ørum, der i 1897 fik ideen med "Tilvejebringelse af en Sommerbolig i Jylland" og forære den til prinseparret som en bryllupsgave for at knytte kongehuset nærmere til Jylland - men gaven skulle være fra hele det danske folk.

Parret blev viet d. 26. april 1898 i Cannes. I anledning af brylluppet lavedeDen Kongelige Porcelænsfabrik en mindeplatte. Motivet er et kronet spejl-monogram med parrets initialer C og A og årstallet 1898. Platten, der er17,5 cm bred, blev designet af Arnold Krog og fremstillet i 2500eksemplarer.

Prinsen siger ja tak

Ideen blev forelagt prinsen, og han glædede sig for - som han udtalte - så havde han her i denne del af Jylland:

Indsamlingen går i gang

Stiftsamtmanden i Skanderborg C. V. Dreyer greb ideen og satte som formand for udvalget en indsamling i gang. Udvalget anslog, at ideen kunne realiseres for 150.000 kroner, vel at mærke hvis grunden kunne erhverves gratis.

Kronprinsesse Alexandrine og Kronprins Christian. Dobbeltportræt fra 1906.

Aarhus på banen

Den 4. april 1898 skulle der træffes endelig beslutning om slottes beliggenhed. Aarhus var blevet provinsens største købstad, og her fandtes også det nødvendige "drive" for at få sommerboligen til byen. Kgl. borgmester i Aarhus, Frederik Vestergård, var blevet et aktivt medlem af udvalget, og byrådet besluttede, at byen ville stille 10 tønder land til rådighed, hvis sommerboligen blev placeret i Aarhus. Slottet skulle ligge på et stykke af den jord, som byen netop havde erhvervet i 1896. Grunden havde en værdi af 10.000 kroner, hvilket svarer til 625.000 kroner i 2010.

Opposition

Det var dog ikke alle i byen, der havde samme royale holdning til projektet. Byens arbejderavis, Demokraten, havde allerede året før stillet spørgsmålet, hvad Aarhusianerne egentligt skulle med et kongeligt slot. Nåh - skrev avisen - lad os hellere bygge et alderdomshjem i dette smukke område. Alderdomshjemmet kom dog - blot nogle få år senere - på Trøjborg som De Gamles Hjem (Bakkegården).

Hack Kampmann

Kgl. bygningsinspektør Hack Kampmann fik 28.juni 1898 ved et møde på Hotel Royal i Aarhus til opgave at udføre tegningerne til slottet og stå for udførelsen af byggeriet. Et par måneder efter var Hack Kampmann klar med farvelagte tegninger, der er bevaret i dag.

Målet nås

Et halvt år efter det første møde skrev 200 indflydelsesrige mænd under på en opfordring om en indsamling. Indsamlingen gik trægt, men man nåede dog målet på det budgetterede beløb på 150.000 kroner på under et år. Beløbet ville i dag (2010) svare til ca. 9,4 millioner kroner. Beløbet blev samlet ind blandt en befolkning, der var langt under det halve af dagens Danmark - 1,8 millioner. I slutningen af 1899 var man kommet så vidt, at man turde offentliggøre dele af projektet. Det skete bl.a. i Aarhuus Stiftstidende den 5. november 1899.