Du er her: Forsiden Turforslag Vester Kirkegård Indledning Kolumbariet Søg på sitet:

Vester Kirkegård - Kolumbariet Se turen på Kort Gå til oversigten over Turforslag

Kolumbariet (13)

I Store Kapels højre side er der indgang til et kolumbarium fra 1974.

Fra latin

Ordet kolumbarium kommer fra latin columbarium = dueslag, (columba = due). I romersk og tidlig kristen tid et gravkammer med en række nicher i væggen til opbevaring af askeurner.

Betegnelsen anvendes i dag om en urnehal med sådanne nicher til askeurnerne. I Danmark er denne form for gravlæggelse ikke udbredt.

Kun midlertidigt

For de fleste urners vedkommende benyttes kolumbariet kun til midlertidig opbevaring, indtil den afdødes familie bringer urnen til et andet land eller venter på plads i et bestemt gravsted. Her er plads til 150 urner.

Der kan anbringes blomster eller anden udsmykning, f.eks. et billede ved siden af urnen. Kolumbariet er kun tilgængeligt for pårørende.

Kolumbariet på Vestre Kirkegård.