Det store kapel (12)
Den smukke bygning for enden af en dobbelt-allé er det første, man får øje på, når man træder ind på kirkegården fra hovedindgangen på hjørnet af Viborgvej og Vestre Ringgade.
Det er kirkegårdens Store kapel, og man kan nemt føle sig hensat til Grundtvigskirken i København (Bispebjerg, arkitekt P. V. Jensen-Klint, 1921), der har tjent som inspiration for den århusianske stadsarkitekt, .
Kirkeligt udseende
blev bygget for at overtage begravelserne fra byens kirker, og derfor var det vigtigt, at det fik et kirkelignende udseende. Bygningen er i nygotisk stil i gule mursten og med røde teglsten på taget. Den tårnlignende bygning er 20 meter høj. Grundtvigskirken i København.
Tre forslag
Der var oprindeligt tre forslag til et kapel. Kapellet er fra indvielsen af kirkegården i 1927 og har 250 siddepladser og et orgel. Bygningen er indrettet med flere rum: kontor, ligrum, venteværelse og et anretterrum, hvor båren kan færdiggøres.
Litteratur
Den unge pige Sanne, der er hovedpersonen i Henning Mortensens roman, Begravelse i hård jord, har en trist oplevelse en vinterdag på vej op ad hovedalléen til Draibys kapel:
-
”Det var svært for hende at forestille sig bedet fyldt med røde roser. Det strakte sig fra indgangen på hjørnet af
Ringgaden og Viborgvej, som et gråhvidt, stikkende bånd helt op til kapellet, det funebre centrum omgivet af kolde susende træer.
Det var en bygning uden hjerte og med en krop, der tog skikkelse fra en død fortid, en århusiansk
murstenssarkofag i overstørrelse og med nicher: præsteværelse, kolumbarium med urner og til de sørgende,
der var for tidligt på færde, et venterum med søjler udenfor. I dette rum hang på de ellers så nøgne vægge et indrammet
kort over Vestre Kirkegård, som om stedet med en egen makaber afklarethed havde brug for at pege på sig selv”
Romanen er sidste bind af en serie på 4 kollektive romaner, hvor hvert bind handler om et af de fire elementer. I den sidste del er det elementet jord.