Fremtiden

Nogle afdelinger på kirkegården lukkes, når gravstederne i disse områder sløjfes, og arealbehovet falder drastisk, fordi der foregår flere urnebegravelser, der kræver mindre plads.

De tomme arealer tilsås med græs, og områderne kan med tiden blive omdannet til anlæg med nye former for begravelser. Nattergalelunden (7) og Rosenhaven (14) er eksempler på dette.

Park eller gravsted?

Natur og Miljø, som kirkegårdene hører under, ser gerne, at kirkegårdene bliver brugt mere rekreativt, men med et andet tilbud end de traditionelle byparker. Kirkegårdene anses i dag for at have potentiale til at udvikle sig til anlæg af national klasse.

Her, hvor græsplæner sammen med stilheden skaber et fristed med højt til loftet og med variationer af planter, buske og træer, der klæder hinanden, kan der med tiden fremstå rolige, harmoniske og meditative rum til fordybelse.

Oaser i byen

Kirkegårdene er i dag ikke kun til gravstedsbesøg og tjener allerede nu som grønne oaser. Engang lå Vestre Kirkegård som andre kirkegårde et godt stykke uden for byen, men nu har byen indhentet den, og det er oplagt, at folk i stigende grad bruger den som rekreativt område til stille gåture, picnic, solbadning og eksamenslæsning.

Gravfreden brydes

Nogle er bekymrede for, om folk opfører sig dårligt på kirkegården. De finder det upassende, at folk lader deres hunde løbe frit og dermed skaber uro, at kondiløbere generer ligfølger, og forskellige rollespil bliver henlagt til en kirkegård.

Frederik Visby

Gennem tiden har kirkegårdene i Århus også haft en praktisk daglig anvendelse, hvad man måske ikke tænker så meget på. Den århusianske akvarelmaler Frederik Visby har fastholdt nogle af anvendelsesmulighederne.

Kirkegården ved Frue Kirke i Vestergade. Her er kirkegården brugt som legeplads for børn, der spiller kugler, en ældre mand gårtur, og tjenestepigen fra en af købmandsgårdene har travlt med vasketøjet.

Den nu nedlagte Sankt Olufs Kirkegård bag Mejlgade. Tjenestepigen har dækket gravstenene med linned, der skal bleges.

Renovering af kirkegården

For at imødekomme forventningerne til kirkegårdene om en omlægning til flere grønne arealer har byrådet afsat 54 millioner kroner til renovering af byens kirkegårde over en femårig periode fra 2009-13. Det indbefatter foruden de landskabsarkitektoniske ændringer også renovering af kapeller og krematoriet på Vestre Kirkegård, der bl.a. ikke lever op til de nyeste miljøkrav. Se krematoriet (11).