Pumpestationen på Strandvejen   Artikel.   Fakta.  Gå til artikel-oversigten.

Pumpestation
Bygningen rummer noget så prosaisk som en pumpestation, der nu pumper spildevand fra området hen til Marselisborg Renseværk ved Svendborgvej. Pumpestationen, som det ser ud i dag (2011). Pumpestationen tilhører i dag Aarhus Vand A/S Hvornår er bygningen fra?
Området, hvor pumpestationen står, kom under Aarhus by, da byen købte Marselisborg Gods i 1896.
I mange år har aviserne og andre citeret hinanden, at bygningen blev opført i forbindelse med Landsudstillingen 1909:

Huset er fra 1909, og det er ikke fredet, men erklæret "højest bevaringsværdigt".

Godt gemt
Godt gemt i Byraadets forhandlingsprotokol fremgår det, at bygningen er opført i tidsrummet 1926/27 i forbindelse med nedgravning af kloakledninger i området omkring Strandvejen. Lokalhistorisk Samling er en guldgrube
De mest synlige beviser på pumpestationens opdukken på Strandvejen findes på en serie billeder, som vises i denne artikel. Billederne er lånt fra Lokalhistorisk Samling i Aarhus. At bygningen skulle være på en liste som ”højest bevaringsværdig”, kan ikke dokumenteres. Foto fra 1916, der viser den del af Strandvejen, der ligger lige overfor Carl Nielsens Vej. Havde pumpestationen eksisteret dengang, ville det have været med på billedet. Foto fra sommeren 1928. Her ses pumpestationen tydeligt. Nødhjælpsarbejder
Hele kloakprojektet er udført - som det fremgår af byrådsprotokollen - som et nødhjælpsarbejde eller beskæftigelsesarbejde for datidens mange arbejdsløse.
Denne form for nødhjælpsarbejder blev brugt over hele landet for at beskæftige de mange ledige hænder.
Nogle andre store arbejder i Aarhus fra den tid var overdækningen af åen i slutningen af 1930’erne og de store udgravningsarbejder af Jydsk Væddeløbsbane, hvor udgifterne rundede 1,5 millioner kr., inden banen stod færdig i 1938-40. Udsnit af en ældre, teknisk tegning fra 1928, hvor den ottekantede bygning er blevet indtegnet. (Kilde: Århus Vand A/S) Kassetænkning og statsstøtte
Allerede dengang har kassetænkning været en del af det politisk/økonomiske system, og Byraadets blåstempling af planen har sikkert været betinget af, at der netop var tale om et såkaldt nødhjælpsarbejde.
Det var Socialministeriet, der godkendte projekterne, og det var Beskæftigelseslovens refusionsregler, der blev anvendt. Derved blev mange arbejdspladser sikret for et større antal ledige et godt stykke frem i tiden. Pumpestationen og hele kloakprojektet blev opført med statsstøtte i årene 1926-27 for 222.437 kroner, hvilket svarer til ca. 7,1 millioner kroner i dag.

Et kik ind til pumpestationens tekniske installationer. (Kilde: Århus Vand A/S) Hygiejniske forhold
Der har uden tvivl været hårdt brug for en pumpefunktion for at slippe af med kloak- og spildevand fra et område med en voksende befolkning. Noget tyder på, at spildevandet løb direkte fra et kloakrør ud i strandkanten. Robert Fisker (1913 - 1991), børnebogsforfatter og tidligere lærer på Samsøgades Skole, skriver i sin lille erindringsbog ”Det er mig!” om aktiviteterne ved Tangkrogen og om kloakrøret lidt længere mod syd:

”Et vældigt rør - så stort, at vi mageligt kunne gå ind i dets mørke gab og fylde det med ekkoer af vores råb og fløjten. Ingen af os tog sig særligt af kloaklugten og den spæde strøm af kloakvand på rørets bund”

Det omtalte kloakrør lå ud for Holmevej (nuværende Carl Nielsens Vej), hvor den kommunale pumpestation blev opført i 1927.
Da pumpestationen stod færdig, blev skidt og møg blot pumpet gennem et endnu længere rør ud i bugten, indtil Marselisborg Renseværk blev indviet midt i 1960’erne. Der er ”boller på suppen”
Langs Strandvejen lå flere badeanstalter, og her foregik i begyndelsen af 1900-tallet den kommunale skolebadning. Når uheldige vind- og strømforhold førte det skidne kloakvand ind til badeanstalterne, blev der hejst et gult flag, og svømmeundervisningen blev aflyst.
Det kunne ske, at flaget ikke blev hejst, og så svømmede børnene rundt blandt efterladenskaberne. De advarede hinanden om uhumskhederne med råbet: "Der er boller på suppen". Hvem er arkitekten?
Bygningen er spændende, men det fremgår ikke, hvem der har tegnet den ”anonyme”, offentlige bygning med den interessante udsmykning, morgenstjernen eller vægterstaven, på taget.
Det er utroligt, at der var overskud til at udsmykke en kommunalt pumpestation med kobbertag og prydelser i en krisetid. I faglige kredse peges på arkitekten, Axel Høegh-Hansen, der har tegnet Aarhus Kunstbygning (1917) i J.M. Mørks Gade.
Andre mener, det kan være datidens stadsarkitekt Frederik Draiby, der bl.a. byggede Store Kapel på Vestre Kirkegård i 1924 og Badeanstalten i Spanien i 1932, men det kan også være en af byens murermestre, der har fået bygningen i licitation. Morgenstjerne og tambour
Kan der være en ”logisk” forklaring på vægterstaven eller morgenstjernen på toppen af bygningen, eller er det blot en tilfældig udsmykning? Vægterens morgenstjerne hviler på en anden udsmykning, en såkaldt ”tambour”, og her kan vinden godt ”hyle” igennem på en ”kold og stormfuld nat” og dermed tjene som udluftning af pumpestationen. Foto fra 2011. Tambouren ses mellem taget og morgenstjernen. Kobberarbejdet kan muligvis være lavet af kobbersmedefirmaet A. Wilson, der dengang boede i Klostergade og udførte mange arbejder på kommunale bygninger. Strandpromenaden
I 1940 fik Aarhus en promenade langs Strandvejen, der gik fra Chr. Filtenborgs Plads hen til Oddervej.
For at få plads til promenaden på den side, der vendte ud mod bugten, var det nødvendigt at påfylde en del jord, da Strandvejen lå næsten helt ud til vandet. Fotoet til venstre er fra 1933 og til højre fra 2001.
Døren til venstre sidder betydeligt længere nede på bygningen end til højre. Efter påfyldningen ville pumpestationen ligge under gadeniveau, og døren ville være næsten dækket af jord.
Problemet blev løst ved at flytte døren op, så indgangen kom til at ligge i gadeniveau. Tjener som model
Den gamle pumpestationen har stået model til et nyt af slagsen på Borum Byvej. Det falder pænt ind i omgivelserne. Foto: Aarhus Vand A/S. Ny pumpestation på Borum Byvej fra 2006.

©