Badning
Tangkrogen med den optimale beliggenhed tæt på byen ved Strandvejen hørte i generationer til et af århusianernes mest yndede
badesteder, men forurening fra kloakudløb gjorde efterhånden badning til en sundhedsfarlig fornøjelse.
Søndre Badeanstalt omkring 1900.
Fællesbadning for kvinder og mænd (naturligvis med badetøj på) skete først i 1913 ved Varna og ved Ørnereden efter
mange diskussioner og debatindlæg om moral i aviserne.
Søndre Badeanstalt
“Lusen” (Nr. 3 på turkortet)
Kommunens udendørs skolebadning blev etableret i begyndelsen af 1900-tallet med både en herre- og en dameafdeling.
Søndre Badeanstalt blev opført i 1885 og nedlagt omkring 1950. Den fik det lidet flatterende øgenavn
"Lusen", fordi
herreafdelingen i en periode var plaget af dette utøj.
“I de varme sommerdage ......... lød det tit fra andre drenge: “Vil du med på “Lusen?” Det sagde man ikke nej til,
selv om det betød en rask tur ned til den kommunale badeanstalt på
Strandvejen med det underlige navn
“Lusen”
(Citat fra: Det var på Frederiksbjerg og deromkring.)
Der er ”boller på suppen”
Det var et udtryk skoleelever brugte, når uheldige vind- og strømforhold førte det skidne kloakvand ind til badeanstalten.
Under de omstændigheder blev der hejst et gult flag på badeanstalten, og svømmetimen måtte aflyses.
Det kunne også ske, at man ikke var advaret af det gule flag, og så svømmede skolebørnene rundt i forskellige efterladenskaber,
som de højlydt advarede hinanden om.
Søndre Badeanstalt. Skolebadning i 1905.
Stormvejr
Om efteråret blev badeanstaltens barakbygninger demonteret og opbevaret på strandbredden, for at de ikke skulle
tage skade af isskruninger.
Det kunne hænde, at en efterårsstorm sørgede for demonteringen.
Søndre Badeanstalt efter et stormvejr i 1936.
“Om sommeren i gymnastiktimerne skyndte vi os ned til badeanstalterne på Strandvejen. Pigernes lå nærmest Filtenborg Plads
og drengenes lidt længere ude. Det var barakbygninger, der blev sat op hvert forår efter at have været opmagasineret
inde på stranden. Undertiden sørgede en kraftig efterårsstorm for nedrivningen, så bygningerne kom ind i stumper og stykker.
Svømmeundervisningen foregik ved hjælp af en korkplade til armene og en bliktønde om livet.
Undertiden var vandet for koldt eller urent og så spillede vi i stedet for langbold eller rundbold på
græsarealet mellem Fjordsgade og Ingerslev Skole”.
(Citat fra: Det var på Frederiksbjerg og deromkring.)
En sådan vinterstorm slog flere broer og barakker til pindebrænde i 1936.
Kongelige svømmetimer
Længere nede ad stranden mod syd ud for Marselisborg Slot havde to 4-5 årige drenge svømmeundervisning.
1912. Den royale badebro. På broen ses Chr. X og prinserne Frederik og Knud.
Læreren var prins Christian (senere Christian X), der underviste prinserne Frederik (senere Frederik IX) og Knud. Det skete ved
Donbækkens
udløb i bugten neden for Mindeparken, hvor den kongelige familie havde et badehus og en anløbsbro.
Allerede i 1917 måtte badningen flytte til Varna på grund af forureningen.
Fluepapiret
Den 26. juli 1927 kunne man i Aarhuus Stiftstidende stadig læse om stedets lyksaligheder.
“Selv om Hundreder af Aarhusianere hver Dag søger ud til den nyopdagede Vejlby Strand, bevarer Fluepapiret ved
Strandvejen dog stadig sin Tiltrækningskraft.
På varme Sommereftermiddage er Stranden tæt besat af læsende og sovende Mødre og Fædre, soppende Børn og Barnevogne.
Der er frisk Luft, og Børnene kan passe sig selv. Og så er der så rar kort Vej Hjem”
I
AarhusWiki
er der et opslag om byens badeanstalter.
