Et stykke vej bag om byen

Langt op i 1800-tallet var der en smuk udsigt ud over Århus Mølle og Mølleengen oppe fra Frederiks port ved nuværende Frederiksgade. Herfra kunne datidens borgere gå en tur ned ad den nuværende Vester Allé. Vejen Bag om byen, der fulgte tolderstien hele vejen rundt om Århus, var ifølge århusborgeren Rasmus Nielsen allerskønnest på strækningen fra Frederiks port ned ad Jeronimusbakken til Mølleport lige efter Århus Mølle:

”den for sin skønne Beliggenhed og maleriske Møllebygninger med store Vandhjul, over hvilket Vandet styrtede ned i skummende Kaskader, bekendte Mølle”

Bispetoften

Arealet, der ligger mellem de nuværende gader Vester Allé, J. M. Mørks Gade, Åboulevarden og Frederiksgade, indgik i et stykke jord, der i folkemunde blev kaldt Bispetoften. Jordstykket udgjorde frem til ca. 1900 et grønt område, der skrånede ned mod åen. Navnet Bispetoften er tæt på tre hundrede år gammelt. Århusbiskoppen Peder Hygom (1692-1764) købte et stykke jord omkring det nuværende Christiansgade, da han havde brug for græsning til sit kvæg. Dette lille stykke Århus kaldes i dag stadig Bispetoften, men var dengang en rigtig toft med græssende dyr om sommeren.

Jeronimusbakken

Bakken - nuværende Vester Allé - fra Frederiks port ned mod åen og Mølleengen hed i et par hundrede år Jeronimusbakken. Stykket, hvor Ridehuset og AROS ligger i dag, tjente i mange år som kornhave. Bakken har navn efter kapitelsfoged (ridefoged) ved domkapitelgodset i Århus, Hieronimus Gülden. Han var født i Lübeck og havde sin egen gård i Guldsmedegade, men han ejede dette stykke jord, der strakte sig på begge sider af Vester Allé. Bakken er altså ikke opkaldt efter en holbergfigur, men efter den ovennævnte lokale Jeronimus.

Fattigjord

Hieronimus Gülden bortgiftede i 1672 sin unge datter til den 63-årige borgmester Christen Jensen Basballe, der overtog kornhaven. Den del af jorden, som ligger på AROS siden af Vester Alle, skænkede Chr. Basballe til de fattige til vedligeholdelse af nogle fattigboder, som han havde oprettet i Klostergade.

Fattiggårdsbakken

Jeronimusbakken blev senere til Fattiggårdsbakken, opkaldt efter fattiggården, der lå her i årene 1869-1974, hvor vi har AROS i dag. Mange ældre århusianere husker stadig dette folkelige navn for Vester Allé med fattiggården.

Et mageskifte

Bispetoften blev i 1890’erne inddraget i byggeplaner om en afløser af det gamle hospital i Dynkarken, men det nye kommunale sygehus blev i stedet bygget overfor Vennelyst og stod færdigt i 1893. Nu blev der udarbejdet en plan, hvor det stykke af Bispetoften, som møller Weis ejede omkring Slusebroen ved åen, blev mageskiftet, så et nyt Statsbibliotek kunne placeres.

Byplanlægningen 1896

I 1896 blev Bispetoften for alvor inddraget i byplanlægningen. Arealet var det sidste ubebyggede område inden for det gamle allé-system, og gaderne Christiansgade, J. M. Mørks Gade, Emanuel Sejrs Gade (Biblioteksgade) og Åboulevarden (Louisegade), blev anlagt.

Provinsens største by

Århus var blevet landets næststørste by, og byens fædre havde fået visioner, der så lidt ud over de rent økonomiske hensyn. I tidsskriftet “Arkitekten” fra 1896 ses et bebyggelsesforslag af arkitekt Sophus Kühnel, hvis arkitektur kom til at præge mange gadebilleder i Århus.

Nye offentlige bygninger

I det smukt kuperede terræn skulle skaffes plads til et teater, et Statsbibliotek, som staten havde givet tilsagn om, en moderne latinskole og et universitet, som allerede havde været på tale i et stykke tid. Som vi ved i dag, kom indholdet på Bispetoften til at se anderledes ud end planlagt, selv om gadenettet blev gennemført efter planen. Postvæsenet skulle have overtaget Katedralskolen, men denne plan blev aldrig gennemført, da staten alligevel ikke ville flytte. I stedet blev der bygget nyt posthus i Kannikegade og angående teateret var man ved at udpege et areal ved det nyanlagte Bispetorv og universitetet havde endnu lange udsigter.

Statsbibliotek

Byggeriet kom hurtigt i gang. Bispetoften blev kraftigt afgravet i forbindelse med opførelsen af Statsbiblioteket (1898-1902), i dag Erhvervsarkivet, der som den eneste af de planlagte, offentlige institutioner blev placeret nogenlunde som ønsket. Arkitekt Hack Kampmanns og kunstneren Karl Hansen Reistrups bygning kom med tiden til at hedde ”Smykkeskrinet” i folkemunde.

Skole, kreditforening og kunstbygning

Christiansgades skole med tilhørende overlærerbolig var den første bygning, opført 1899-1900, i den nyanlagte Christiansgade. I årene 1903-06 blev Ting- og Arresthuset bygget. Kreditforeningens bygning kom i 1910-11, og da arkitekt Høeg-Hansens Århus Kunstbygning blev færdig i 1917, var det meste af Bispetoften bebygget, og den sidste rest af den landlige idyl forsvundet.

Cirkus på Bispetoften

I 1907 var der cirkus ja, endda bygget en cirkusbygning i træ på Bispetoften, hvor ovennævnte Århus Kunstbygning blev bygget i 1917. Den var rejst af stortømrermester Bjerregaard-Jensen, der havde haft tømrerentreprisen på Marselisborg Slot. Bygningen dannede i et par år rammen om cirkusforestillinger med bl.a. Cirkus Miehe og det finske cirkus Ducander. Kronprinsefamilien fra Marselisborg Slot var hyppige gæster, når der var cirkus i byen. Århus-Posten kunne den 7. juli 1907 berette, at:

”hele hoffet var i cirkus og de små prinser morede sig”

De mange forskellige cirkus, der turnerede på den tid, kunne altid forvente rigelig presseomtale, når de gæstede Århus om sommeren, og prinse- og senere kongefamilien var altid at finde blandt gæsterne.

”Skuret”

Når cirkussæsonen var slut, rykkede forskellige sportsbegivenheder i form af bryde- og boksekampe ind i træbygningen, der gik under navnet ”Skuret”. Bygningen havde et mørkt og dystert indre, og selv om den blev shinet op med hvid maling, faldt det ikke i århusianernes smag og cirkusbygningen blev fjernet allerede i 1909. Fiaskoen hindrede dog ikke at cirkus Hoffman året efter rejste et telt med plads til 2.000 personer. Bernhardt Jensen skildrer levende de talrige cirkusbesøg i bogen ”Som Århus morede sig”.

Litteratur

Rasmus Nielsen: Århus i fyrrerne. 1959.

J. Hoffmeyer: Blade af Aarhus bys historie bd. 1-2. 1904-06. Arkitekten 1896 s 209-10.

Bernhardt Jensen: Som Århus morede sig. 1966.