Hvor lå Frands Hansens hus? Frands Hansens hus lå i Mejlgade 78. En torso
Bindingsværkshuset med et pift af renæssance er blot en torso.
Det er en del af forhuset til Mejlgade 78, der var en af gadens mange anselige købmandsgårde.
I gaden var der ved en optælling i 1840 ikke færre end 16 købmænd, og gaden havde dermed det næsthøjeste antal købmandsgårde i Aarhus. Frands Hansens hus som det ser ud i dag i Den Gamle By. Svenskekrigene
Gården har en lang ejerhistorie. Den synes at være en af de få gårde, der slap gennem krigene med svenskerne i 1643-45 og 1657-60 uden store skader.
Tilstedeværelsen af de fremmede tropper, plyndringer og svenske skibes bombardement fra bugten lagde ellers store dele af byen øde.
Følgerne af et forøget skattetryk, nedgang i handelen og pestens hærgen forarmede byen med det resultat, at gårde og huse forfaldt, og ødelagte bygninger blev ikke genopført.
Indbyggertallet faldt drastisk fra ca. 4.000-4.500 i 1550 til 3.474 i 1672. Fastelavns-borgmestergård?
Gården ejedes i begyndelsen af 1600-tallet af den indflydelsesrige købmand og rådmand Clemen Jensen Smagbier, der også ejede nabogården (nr. 76) og andre gårde i Mejlgade.
Om han tog ophold i denne eller i nabogården, vides ikke med sikkerhed, men i første tilfælde tjente gården i så fald som borgmestergård for en tid.
Smagbier blev i 1623 borgmester - en såkaldt Fastelavnsborgmester. Frands Hansens hus i Mejlgade 78. Foto 1908. Sidsel Sørensdatter
Smagbiers søn, Søren Clemmensen, købte ejendommen, der dengang lå i det yderste Mejlgade med gård og have ned til bugten.
Gården blev mellem 1642 og 47 overtaget af Mads Rasmussen Wærn (1625-67) – en tilflytter fra Ebeltoft – da han giftede sig med Søren Clemmensens datter og barnebarn af den magtfulde Clemen Jensen Smagbier, Sidsel Sørensdatter.
Mads Rasmussen Wærn opnåede selv at blive rådmand. Netværk
Gården gik derefter i arv i et par slægtled, indtil en af enkerne gifter sig med en anden storkøbmand, Peder Hansen Kryssing, i samme ”rangklasse”.
Han ejede selv en anselig ejendom på Lille Torv, hvor den tidligere Handelsbanken, nu Hennes og Mauriz, ligger i dag.
Købmandsfamilierne giftede sig ofte ind i hinanden, og gårdene skiftede bestandigt ejere, hvilket medførte et betydeligt og indflydelsesrigt netværk af familier på kryds og tværs af byen. Velkendte købmandsfamilier i Aarhus som Kryssing, Arendal og Raae fik tilknytning til gården i Mejlgade. Frederik Jepsen Raae
Sidstnævnte Frederik Raae (1723-1783) gentog et århundrede senere tilflytteren Mads Rasmussen Wærns succes og giftede sig i 1751 ligeledes ved kongelig bevilling med gårdens daværende unge enke, Sidsel Jensen, på 32 år.
Raae fik adskillige offentlige hverv, blev eligeret borger og købte flere ejendomme i byen, bl. a. nabogården i nr. 80. En betydelig gård
Da Frederik Raae giftede sig til købmandsgården, havde den en kundekreds, der strakte sig langt ud på Djursland, og gården bestod af flere bygninger - alle med egebindingsværk. Udover forhusets 15 fag i to stokværk var der tilføjet både en fløj mod syd med 10 fag og en nordfløj mod Mejlgade på 22 fag med en tilsvarende gavl, som kan ses i dag længere henne i Mejlgade nr. 19. Desuden lå der et pakhus og en fjerde fløj mod haven og stranden – alt i alt en anseelig gård.

Kaserne
Frederik Raaes søn, Hans Frederiksen Raae (1756-1843), tog borgerskab i byen og fortsatte faderens købmandsvirksomhed med stor succes, og slægten bevarede en betydelig indflydelse i byen.
Han boede ikke selv i gården, men lejede den ud til indkvartering for soldater fra 1. jyske infanteriregiment. Han erhvervede også den smukke gård i Nørreport 18, hvor Arkitektskolen holder til. I 1802 sælges gården til endnu en tilflytter. Det var købmand Peder Borum fra Randers, og han solgte allerede i 1807 til bygmester J. F. Collwitz og købmand J. N. Hoffgaard. Gårdparti. foto ca. 1890. Mange ombygninger
Mange ombygninger En så gammel gård undergår naturligvis mange ombygninger og får forskellige udvidelser.
I begyndelsen af 1800-tallet gennemgik forhuset en større ombygning, der opdelte forhuset i to afsnit, hvoraf det ene senere blev forsynet med et par gamle butiksvinduer. Det er dette afsnit, der blev genopført i Den Gamle By. En række af købmænd
Rækken af købmænd og ejere fortsætter med navne som Røygaard, Henrik Jørgen Gjern, der drev handel i 1833-40 og Johan Grundtvig Lihme, der senere flyttede sin købmandshandel længere ned i gaden til nr. 18 (Jasters Gaard), da han solgte til købmand og tømmerhandler Marinus Meden (1827-1902). - og så endelig Frands Hansens Gaard
Købmandsgårdens lange ejerhistorie slutter i 1879, da købmand Frands Hansen overtager ejendommen.
Gårdene i Aarhus skiftede - som andre steder i landet - i langt de fleste tilfælde navn i daglig tale efter den nye ejer – her til Frands Hansens Gaard, som den kom til at hedde efter gårdens sidste ejer. Mejlgades købmandsgårde var da ved at miste deres betydning.
Jernbanen til Grenaa, der dengang havde sit udgangspunkt fra Østbanegaarden på Østbanetorvet, bragte oplandets beboere til byen på en mere bekvem måde end før, hvor de kom agende med hestevogne, der blev opstaldede i de store gårde. Solgt til nedrivning
Frands Hansens datter solgte gården i 1912 til stortømrermester P. Chr. Pedersen til nedrivning - og selv om det nu gik stærkt, forsømte man ikke en opmåling af huset.
Tømrermesteren lod samme år opføre to nye bygninger på grunden:
Mejlgade nr. 78 a med bageri, nr. 78 b samt Kystvejen 49-51 med Thorkild Møller som arkitekt. Pedersen var en sand ven af Peter Holms museum. Han forærede al tømmeret fra forhuset, der havde været brugt som pakhus og butik, til museet. Genrejst og indviet
Huset blev genrejst sammen med Borgmestergården i Den Gamle Bys hovedgade, Algade og kunne indvies den 23. juli 1914. Frands Hansens hus. Frimærke designet af Jakob Kühnel ved museets
100-års jubilæum. Stadsgartneren havde fremmet genopførelsen ved at acceptere, at bygningen kunne bruges som fribolig for Haveselskabets opsynsmand og som stald og redskabsrum for stadsgartneren. Læs mere

©