Hvor lå Kannikegadehuset? Huset lå i Kannikegade ved Bispetorvet og tæt på Domkirken. Kannikegade
Kannikegade, der har lagt navn til Den Gamle Bys Kannikegadehuset, er en af byens allerældste gader og har eksisteret siden 1100-tallet. Kannikegade og Rosensgade er de to eneste nuværende århusgader, der har bevaret forløbet fra den tid. Kannikegade var gennem mange hundrede år en vigtig trafikvej til havnen - en rolle, den havde helt op til sidste halvdel af det attende århundrede. Søndervolden
Det smukke bindingsværkshus i èt stokværk og med facadekvist, der i dag står på hjørnet af Torvet og Brogade i Den Gamle By, er fra tiden omkring 1725-50.
Det lå oprindeligt over for det sted, hvor Danske Bank nu ligger, med adressen Kannikegade nr. 3. Kannikegadehuset. Foto ca. 1903. Kannikegade ligger på byens gamle Søndervold, der løb langs med åen. Volden var kronens ejendom indtil 1552, hvor grundene på og ved volden kom i kirkens og privates hænder. Vikingetiden
I forbindelse med arkæologiske udgravninger i 1963 ved Skt. Clemens Torv stødte arkæologerne på de ældste dele af byens gamle Søndervold, og de havde dermed det første bevis på, at volden blev bygget allerede i vikingetiden, og at volden formede sig som en ring omkring byen. Gade af træ Billede af udgravningen, der viser byens første ringgade. Den var bygget af træ, og
løb lige inden for voldene i 900-tallet. Langs ringvoldens inderside – langs med Kannikegade og under Kannikegadehuset - løb dengang en træbelagt gade, der var byens første ringgade. Et stykke af denne gade kan i dag ses i Vikingemuseet under Nordea Bank ved Skt. Clemens Torv. Funktion som posthus 1767-1806
I årene 1767 til 1806 hed byens postmester Niels Holm Han blev postmester efter Christian Wegner. Postembedet havde i 55 år været i familien Wegners besiddelse på Store Torv, og efter tidens skik flyttede postfunktionen til den nye postmesters bolig i Kannikegadehuset.

Beboelse
Ifølge en folketælling i 1834 boede i alt 10 personer i Kannikegade 3: en enke, en graverkarl og en snedker med hver deres familier. Ved den næste folketælling i 1845 boede nu bl.a. gæstgiver Fullings enke med deres ugifte datter. Enkefru Fulling ernærede sig som tallottericollectrice. Desuden boede der også en enke efter en månedsløjtnant. Bygningen fortsatte med beboelser indtil nedrivningen. Nedrevet 1916
I 1916 blev huset i Kannikegade 3 revet ned i forbindelse med den kommende anlæggelse af Bispetorvet (1921), som her fik sin nuværende udformning.
På nedrivningstidspunktet ejedes huset af købmand F. W. Yhr, der også ejede den markante nabobygning ud mod Skt. Clemens Torv. En sponsor stod parat
Købmand Yhr skænkede huset til Den Gamle By, og en sponsor stod parat, idet grosserer Søren Justesen (1866-1925) - indehaver af kolonialengrosfirmaet Brødr. Justesen - stillede de nødvendige midler til rådighed til genopførelsen i Den Gamle By. Genopført samme år
Huset blev genopført i Den Gamle By i 1916 og placeret på Torvets sydside under arkitekt S. F. Kühnels ledelse. Kühnel gav huset det udseende, han havde set på gamle fotografier. Bygningen blev indrettet som håndværksmuseum og åbnet med værksteder for lysestøber, nålemager, skomager, drejer og træskomager. Indgik i museets generalplan
Huset fra Kannikegade skulle sammen med Borgmestergården og andre borgerhuse fra Aarhus indgå i Peder Holms og Kühnels første generalplan for et frilandsmuseum. (Kühnels tegnede plan findes i Den Gamle Bys Årbog 1980, s31.) Planen blev opgivet allerede nogle få år efter, da projektet for Den Gamle By var blevet langt mere ambitiøst. Planen var nu, at museet skulle rumme bygninger fra købstæder i hele landet. Huset som det nu ser ud i Den Gamle By.

©