"Svedekassen" i Kannikegade
Under et længerevarende besøg på herregården Vilhelmsborg, som ligger få kilometer fra Aarhus, i 1853 hos lensbaron Ove Gyldenkrone tog H. C. Andersen ifølge sin Almanak fredag den 17. juni på teaterbesøg i byen i den såkaldte ”Svedekassen” i Kannikegade.
H. C. Andersen ses i konversation på første række. Maleri fra 1909 af teatermaler 1863-1940. Maleriet befinder sig i dag i Aarhus Teaters magasin. Det var ”det kjøbenhavnske Operaselskab”, der var på turné. I et brev fra den 3. juli skriver han:
-
”En Aften tog jeg op til Aarhuus, hvor
,
og
gave Scener af Røverborgen, Don Juan
og Brylluppet ved Comosøen. Madam Fossum udførte i det sidste Madam Sødrings Rolle og det slet ikke galt;
Schram sang fortræffeligt; mellem Scenerne dandsede
og
Charakteerdandse.
Jeg talte med dem Allesammen, besøgte dem oppe paa Theatret”
Tømmermænd?
H. C. Andersen har været i sit es blandt vennerne og kommer først hjem kl. 1 om natten, som han noterer i sin Almanak. Samme sted er der om lørdagen den 18. - dagen derpå - blot indført en enkelt linje – kort og kontant:
-
”Nede ved Stranden, ikke vel”.
H. C. Andersen har med sikkerhed haft en gevaldig aften.
H. C. Andersens debut
Syngespillet Røverborgen med libretto af Adam Oehlenschläger og musik af Kuhlau har afgjort fyldt ham med nostalgi og gjort ham sentimental. Det var netop dette stykke, hvor han gjorde sin første entré på Det kongelige Teaters scene, hvorfra han også kendte Sahlertz, som han nævner i brevet.
Teaterets verden havde alle dage tiltrukket ham som en magnet – og han måtte bare skrive til scenen.
Optaget i balletkorpset
Den unge Andersen var blevet optaget i balletkorpset, hvor han øvede hver formiddag. Hans danselærer havde tidligt understreget, at han ikke kunne gøre sig håb om at blive danser. Han manglede udstråling, men han kunne bruges som figurant. H. C. Andersen kom til at medvirke som statist i en lang række forestillinger og var knyttet til Det Kongelige Teater fra september 1820 til maj 1822.
Brylluppet ved Como-Søen
I Aarhus kunne H. C. Andersen genopleve operaen fra 1849, hvortil han selv havde skrevet librettoen med musik af F. Glæser og med balletarrangement af selveste Operaen blev en succes på Det Kongelige og opført 12 gange.
En skuffet Andersen
H.C. Andersen skriver noget skuffet i "Mit Livs Eventyr" om sin egen rolle som forfatteren til stykket:
-
”I Januar (1849) kom »Brylluppet ved Como-Søen« paa scenen, og nu blev Componisten, Gläser, hvem man længe
havde viist Ligegyldighed, ja Uretfærdighed, høilig paaskjønnet, og hans Musik modtaget med stormende Bifald.
Bladanmeldelsen lød varmt og erkjendende for ham, hans Musik og Bournonvilles Arrangement blev særdeles rost,
jeg derimod ikke nævnet. Derimod udtalte Gläser sig varmt og inderligt for den Hæder, jeg havde medvirket til.”
Ikke kun eventyr
Meget af H. C. Andersens dramatiske produktion er gået i glemmebogen, men forfatterskabet består, når alt medregnes, af mere end 50 arbejder, der omfatter alle teatergenrer: skuespil, vaudeviller, lystspil, eventyrkomedier, folkekomedier, operalibretti, balletudkast, revyer, prologer, dramatiske optrin ved kunstnerkarnevaler samt børne- og dukketeaterforestillinger.
Læs mere
Det gamle Aarhus Teater
Det gamle Aarhus Teater i Kannikegade har sine rødder helt tilbage i 1816, hvor teaterforeningen Polyhymnia havde indrettet et teater, der kunne rumme ca. 500 tilskuere, eller 8 % af byens befolkning (svarer til 24.000 tilskuere i 2010).
Omrejsende teatre
Da dilettantforestillinger efterhånden gik af mode, ophørte teaterforeningen Polyhymnia i 1822 som dramatisk selskab. Den fortsatte i stedet for som en rent selskabelig forening, til den blev nedlagt i 1978. Salen blev udlejet til omrejsende teaterselskaber og musikopførelser og blev fortsat anvendt som sådan, efter at teatret overgik til privateje i 1851. Ved en ombygning i 1854 - året efter H. C. Andersens besøg - blev teatret udvidet til at kunne rumme 700 tilskuere.
”Svedekassen”
Teatret var oprindelig veludstyret af et provinsteater at være, men tiden løb fra det. Det fik tilnavnene "Svedekassen" og kunstens ”Pjaltenborg” på grund af de dårlig udluftningsforhold. Teatret var også kendt som en brandfælde, men det forhindrede ikke de mange forskellige gæsteoptrædener som skildret af H. C. Andersen. Flere af datidens kendteste skuespillere, som f.eks. Johanne Louise Heiberg fra Det Kgl. Teater, optrådte lejlighedsvis på scenen i Aarhus. Forholdene i ”Svedekassen” blev efterhånden for små og utidssvarende, og i slutningen af 1800-tallet voksede tanken om en ny jysk nationalscene. Det nye Aarhus Teater stod færdigt i 1900.
Statist på ”Svedekassen”
Den århusianske forfatter, Harry Søiberg, har en skildring af ”Svedekassen” fra århundredeskiftet 1900 i sin roman På vej mod tiden. Som læredreng bijobbede han som statist på det gamle teater:
-
“I et mørkt kælderrum under scenegulvet i byens teater stod Hannibal sammen med en flok statister
i færd med at blive iklædt den mundering, de skulle optræde med på scenen.
Der faldt kun et sparsomt lys hen over det sted, hvor de stod, fra en lygte, der hang på en stolpe midt i
mørket, og hvis glas var dækket af et tykt lag gammelt støv med et par blanke pletter,
gnedet frem af en hånd for at skaffe lidt bedre belysning.”
