Du er her: Forsiden Turforslag H.C. Andersen Postdiligencen Søg på sitet:

Århus - HC Andersen. Rosensgade Postdiligencen Se turen på Kort Gå til oversigten over Turforslag

Tusindvis af mile i postvogn

H. C. Andersen tilbragte hundredvis af timer i og rejste tusindvis af kilometer med og .

HCAs tegning af en postvogn. Lavet på tysklandsrejsen i 1831.

Aarhus var – om ikke et knudepunkt for en voldsom trafik – så dog et af forbindelsesleddene til og fra Sjælland. Fra Aarhus var der også regelmæssige forbindelser med postvogne til de øvrige købstæder i Jylland.

Livet på landevejen

Den 11/ 12. juni 1830 var H. C. Andersen tilbage i Aarhus efter sin første Jyllandsrejse. Herfra kørte han videre med ”Exstrapost” sydover til Odense. Den 22. juni 1830 skriver han fra Odense til Ludvig Læssøe, hvor han giver et par maleriske iagttagelser af hverdagslivet:

Kongebesøget

Begivenheden, som omtales, er Frederik VI’s besøg i Aarhus. Kongen tilbragte flere dage i byen, og H. C. Andersen nåede at opleve en del af virakken omkring kongebesøget.

Hos gæstgiver Fulling igen

Andersen nævner ikke, hvor han overnattede, hvis han overhovedet nåede det, inden han rejste videre, men mon ikke det har været hos samme gæstgiver Fulling i Vinkældergården på Sankt Clemens Torv, hvor han var indlogeret to uger tidligere.

Poststationen i Rosensgade

Postvæsenet stod for al passagertransport mellem landets byer, og postvognen eller postdiligencen udgik normalt fra postmesterens private bolig, der også fungerede som byens posthus.

Posthuset lå i Rosensgade 909 (nu nr. 34), den hvide bygning lidt til venstre i billedet. Det var herfra HCA tog med "Extrapost" i 1830. Foto ca. 1900.

I 1830 hed postmesteren Jørgen Tersling, og posthuset lå i Rosensgade nr.34, hvor unge Andersen måtte hen for at komme videre med ”Extrapost”.

”Pinselskasser”

H. C. Andersen havde et had/kærlighedsforhold til datidens vigtigste transportmiddel – postdiligencen og ekstraposten, men de var et nødvendigt onde. Eventyrdigteren kom undertiden til at hade dem, for han måtte nogle gange bruge hele dage på at komme sig efter lange ture i "pinselskasser", som han kaldte dem i rejseskildringen "I Spanien" :

- og alligevel

Posthornets trutten vakte alligevel en voldsom udlængsel i ham, og når diligencen skramlede af sted gennem sommernatten, glemte han alle besværligheder.

Postdiligencen ud for posthuset i Rosensgade nr. 907 (nu nr. 38). Her lå postkontoret fra 1842 til 1856. Akvarel af Frederik Visby. Motiv fra 1850erne.

Koleraen i 1859

I sommeren 1859 var der en større koleraepidemi i Danmark, bl.a. i århusområdet. H. C. Andersen var igen på en jyllandsrejse og frygtede at blive ramt af koleraen. Under opholdet hos Drewsen i Silkeborg fulgte han med i avisernes beretninger om koleraen, der sydfra var nået til Aarhus.

Silkeborg Avis 24.8.1859. Avertissement om koleraen. Se hele teksten i "Læs mere boksen" .

Den 5. september skriver han bekymret i Dagbogen om sine mange problemer med maven:

Han undgik helst kontakt med mennesker og genstande, der havde været i områder med kolera. Dagen før sin afrejse fra Silkeborg noterer han foruroliget i Dagbogen:

Postdiligencen ses på Store Torv ud for Hotel Royal. Den hvide bygning i midten er rådhuset, der blev revet ned i 1859. Akvarel af Frederik Visby. Motiv fra 1850erne.

Den ”epedimeserede Kasse"

Den 10. september 1859 rejste han fra Silkeborg til Odense. Han følte sig utryg og syg ved tanken om at få kolera, og har ikke haft det godt efter denne rejse. I Dagbogen lyder det bekymret:

Læs mere

H. C. Andersen som rejsende

Hamburgerdilligencen ved postgården i Købmagergade i København. Udateret maleri af Rasmus Christiansen.

Det er velkendt, at H. C. Andersen elskede at rejse. Han var en skarp iagttager af naturen og af fremmede folkeslag, og han havde let ved at acceptere andre trosretninger, kulturer og politiske systemer.

Billedet viser noget af H.C. Andersens rejseudstyr.

Hans første egentlige rejse - Jyllandsrejsen - foretog han som 25 årig i 1830, hvor han var 4 dage i Aarhus - og rejselivet fortsatte til han var 68 år.

29 udlandsrejser

Han foretog 29 udlandsrejser og rejste oftere og i længere perioder end andre personer på den tid. Desuden rejste han ikke blot i tidens traditionelle rejselande i det centrale Europa, men besøgte også mere ”eksotiske” steder som Nordafrika, Balkan, Spanien og Portugal.

Rejsebudget

H. C. Andersen overvejede altid nøje, om han havde penge nok til at gennemføre sine rejser. Desuden lagde han meget nøjagtige planer og ruter for sine rejser, hvor han hentede stor inspiration. Se blot brevet til forlæggeren Elmquist i Mejlgade 48 fra 1831.

Rige kilder

H. C. Andersen nedskrev minutiøst sine rejseaktiviteter, og vi har i dag stadigvæk stor glæde af hans livlige rejseskildringer, breve, dagbøger og almanakker.

Silkeborg Avis

I Silkeborg Avis kunne man 24. august 1859 læse følgende:

    "Da den asiatiske kolera er udbrudt i Århus, og samfærdslen mellem Århus og Silkeborg er meget levende, finder vi os foranlediget til på ny at indskærpe byens beboere de diætetiske og hygiejniske forholdsregler, som er nødvendige, for at epedemien intet næringsstof skal finde. Herhen hører den størst mulige renlighed med klædedragt, beboelseslejlighed og gårdspladser, hyppig skiften af linned, vaskning og udluftning af værelser, især sovekamre, og omhu for, at ingen stinkende luft udbreder sig i gården fra møddinger, latriner, stillestående spildevand og svinestier. Fremdeles er det nødvendigt at iagttage mådehold i spise og drikke, og så vidt muligt at afholde sig fra nydelsen af alle sværtfordøjelige, sure, fede, opblæsende og afførende næringsmidler, såsom umodne og fordærvede frugter og haveurter, meloner, agurker, kål og roer, fedt flæsk og fede fisk, især ål. Af drikkevarer må man undgå slet vand, gæret eller surt øl, sur mælk og for megen nydelse af brændevin. Sparsom nydelse af rødvin og portvin er derimod gavnlig, ligeledes af brændevin, når deri blandes bitre dråber, som kan fås på apoteket uden recept. Enhver, som har hårdnakket diarré, må bruge koleradråber, som ligeledes kane fås på apoteket, eller straks søge læge. Til publikums beroligelse bekendtgør vi desuden, at sygehuset vil blive sat istand til straks at modtage mulige indtræffende koleratilfælde."
Kort printvenlig beskrivelse af turen her