Med koleraen i hælene
Koleraen, der brød ud i København i sommeren 1853, var konstant i hælene på H.C. Andersen. I "Mit Livs Eventyr" beretter Andersen:
-
“Foraaret begyndte saa smukt dette Aar, hilsede mig med grønne Skove og Nattergale-Sang, - og snart var alt
dette kun en tom Herlighed; - tunge, angstfulde Dage ventede, Cholera udbrød i Kjøbenhavn; jeg var ikke længere
i Sjælland, men hørte om alle Sygdommens Rædsler og Dødsbud…”
Af sted til Aarhus
Han havde netop været på besøg i Sorø hos digteren og præsten, B. S. Ingemann, der var blevet en meget fortrolig, kær og uundværlig ven. Under sit ophold her skrev han et brev til digteren Carsten Hauch den 3. juni om sine videre planer:
-
”Vil De glæde mig med et Brev, da send det til Vilhelmsborg ved Aarhuus,
derhen reiser jeg her fra Sorø paa Tirsdag Morgen.”
H. C. Andersens rute gik med ekstraposten fra Sorø til Kalundborg og herfra videre med dampskibet ”Gerda” til Aarhus, hvor han – næsten som sædvanligt - ankom til Skibsbroen (1) torsdag den 8. juni.
Bekendtskab med baronen
Fra Sorø fik eventyrfortælleren også sendt et brev til lensbaron Ove Gyldenkrone på herregården Vilhelmsborg om sit kommende besøg. Han havde stiftet bekendtskab med lensbaronen i Købehavn og fået en invitation til at besøge ham, når vejen faldt forbi - og nu var tiden kommet til at efterkomme indbydelsen.
Afhentning til Vilhelmsborg
Kørekarlen fra Vilhelmsborg ventede ham på havnen, og digteren blev straks bragt videre til Vilhelmsborg hvor han i følge sin Almanak ankom kl. 4. Allerede dagen efter redegjorde han om sin ankomst til herregården i et brev til Henriette Collin fra den 9. juni 1853:
-
”Igaar kom jeg her til, blev meget hjerteligt modtaget og fik to smukke Værelser med Udsigt til Haven og ud over
Skovene lige til Helgenæs, her er meget smukt, Gaarden ny og anseelig, Alt er ganske fortræffeligt holdt,
lige til Hønsegaarden, hvor jeg ordentligt syntes der saae ganske festligt ud. Vi komme i dette Øieblik hjem
fra den første Kjøretour, gjennem smukke Skov-Høider, hvor især Hvidtjørnen iaar pranger med sine Blom ster,
men noget af det deiligste er dog her i aar, Frugttræerne, det er, som om de vare oversavede
med en Blomstersnee; her voxe baade Borrer og Skræpper og Alle kjende Forskjel paa dem!”
Kongeværelset
Vilhelmsborgs hovedbygning er fra 1844 og ganske rigtigt – som H. C. Andersen skriver - nyopført. Han blev indlogeret på førstesalen i den nu knap 10 år gamle hovedbygning i ”Kongeværelset”, to sammenhængende værelser, der vendte mod nord ud til godsets engelske park, hvor en snoet sti førte ned til Giber å.
Lensbaronens familiebesøg i Gosmer-Halling
Andersen og lensbaronens familie aflagde familiebesøg den 13. juni i præstegården i Gosmer-Halling ved Odder. Her boede baronessens søster med sin mand, provst N.C. Weisner.
På egen boldgade
Selv overværede H. C. Andersen nogle dage senere en teaterforestilling i Aarhus Gamle Teater, ”Svedekassen” i Kannikegade, og spiste til middag i Dynkarken hos familien Kjerulff, bekendte af lensbaronen.
”Mediebegivenhed”
Aarhuus Stiftstidende delagtiggør den 18. juni 1853 sine læsere om H. C. Andersens besøg hos lensbaronen i en kort notits:
-
”Digteren Professor H. C. Andersen er i denne Tid i Besøg hos Kammerherre Baron Gyldenkrone paa
Vilhelmsborg.”
Sankt Hans aftens dramatik
Fredag den 23. juni, Sankt Hans aften, gjaldt besøget herregården Moesgaard og dets ejer, den 46-årige prokurator og departementschef Torkild Christian Dahl, der siden 1838 havde været eneejer af herresædet.
På vejen tilbage til Vilhelmsborg gik den vogn, hvori H. C. Andersen sad, i stykker på broen over Giber Å. Vognen væltede, og baronen der var kusk faldt af. Han holdt fast i hestenes tøjler og blev slæbt hen ad vejen. Hans ene datter, der sad ved siden af ham, blev også kastet af vognen. Alle slap fra uheldet uden mén. H. C. Andersen var dybt chokeret over uheldet. I breve til Henriette Wulff og B. S. Ingemann skrev han om den dramatiske hændelse. Få mere at vide i "Læs mere".
Granitbroen over Giber Å
Broen, hvor det på hjemvejen fra Moesgaard gik galt, er broen over Giber Å ved Vilhelmsborg Allé, der forbinder Oddervej med Vilhelmsborg. Broen er i dag en betonbro med rødt jernrækværk, men i 1853 var den en granitbygget bro.
”Barn i pleje”
Der har været et venskabsbånd mellem lensbaron Gyldenkrone og Anton Chr. Kjerulff, indrulleringschef, overlods og far til ”Frøken Kjærulf”. Familien boede i Dynkarken. Ved folketællingen i 1845 fremgår det, at Ove Gyldenkrones ældste søn, den dengang 12-årige Carl, stod opført på folketællingslisten som Kjerulffs plejebarn. Det er nok en skrivefejl eller forståelsesfejl. Den unge Carl gik på Katedralskolen og var snarere logerende hos familien.
Både første og sidste besøg
Opholdet i sommeren 1853 blev H. C. Andersen eneste besøg på herregården.
Vilhelmsborg i dag
I dag fungerer Vilhelmsborg som det danske Nationale Hestesportscenter. Det blev etableret i 1989, og der er investeret 55 mio. kr. i renovering af de gamle bygninger og opførelsen af nye.
Hestesportscentret drives non-profit af Aarhus Kommune, Aarhus Rideklub og Dansk Varmblod. HKH Prins Henrik er protektor. Der går tog fra Aarhus til Vilhelmsborg, Bedervej 101, 8320 Mårslet. Se Rejseplanen.
Læs mere
Dramaet ved Giber Å
I et brev fra Silkeborg den 30. juni til Henriette Wulff fortæller Andersen om
-
”….en anden Historie fra Sanct-Hans-Aften, der kunne have taget en slem Ende, men som det Gud skee Lov ikke blev
tilfældet med.”
- og den dramatiske beretning lyder således:
-
”- Før vi imidlertid forlod Mosgaard var Klokken blevet 12 om Natten, Kammerherren kjørte den Vogn jeg var paa
og een af Baronesserne sad hos ham. - Da vi nærmede os Wilhelmsborg gik der Noget løst paa Vognen,
hvorved denne ikke længer kunde styres, vi skulde over en høi Bro, og her, i fuld Fart tjørnede Vognen mod een af
de høie Afvisere, det ene Hjul gik ud over Broen og ned i Dybden, Vogntrinet blev skruet op mod Baghjulet,
og Hestene sprængte Remmer og Tøi, saa at Kammerherren fløi paa Hovedet ud, men vedblev at holde paa
Hestene uagtet de slæbte ham et Stykke med; den unge Baronesse laae
næsegruus kastet ud…”
Miraklernes tid
H. C. Andersen har været stiv af skræk og totalt handlingslammet, men han befandt sig mirakuløst stadigvæk i vognen med den unge frk. Kjerulff. Brevet fortsætter
-
”…derimod en Frøken Kjærulf, Capitainens Datter fra Aarhuus, og jeg blev siddende i Vognen, begge to lidt
forskrækkede, men ingen af os Allesammen kom noget til. De kan troe, da jeg siden laae i min gode Seng,
var jeg ordenlig glad over at ligge der med hele Lemmer, jeg syntes ordentligt, at disse iaften
vare en ny Present fra vor Herre. Jo, vi leve sommetider endnu
i Miraklernes Tid…”
”Knækket arme og ben”
Vennen, B. S. Ingemann, skulle naturligvis også have del i den dramatiske begivenhed. Den 5. juli skriver H. C. Andersen - ligeledes efter ankomsten til Silkeborg - til ham, efter at forskrækkelsen over køreturen havde fortaget sig noget:
-
”….da vi en Nat kom hjem fra den nærliggende Mosgaard, kunde jeg let have knækket Arme og Been,
men Lykken var mig og os Alle god, vi kom uskadte derfra. Den Vogn jeg var paa blev kjørt af Kammerherren,
i Farten tjørnede den mod en høi Bro over et Vand, det ene Hjul gik udenfor, Jernrækværket paa Broen brast og
Hestene rev Remmer og Tøi itu, løb afsted og slæbte Kammerherren med; jeg saae den ene Baronesse ligge paa
Ansigtet hen af Veien, men jeg sad ganske rolig i Vognen, Ingen af os kom noget til; men De kan troe at da
jeg siden laae i min Seng takkede jeg ret i mit Hjerte vor Herre for at jeg laae
der med hele Lemmer.”
En dybt chokeret Andersen
Det fremgår af brevet til Ingemann, at selskabet har været kørende i to vogne. H. C. Andersen omtaler endvidere ”den ene baronesse”, så både Emma og Theone Gyldenkrone må have været med ved aftenbesøget på Moesgaard.