Du er her:  Forsiden > Turforslag >  H. C. Andersen og Aarhus >  Rosensgade         Søg på sitet:
H.C. Andersen og Aarhus.  Rosensgade (4)   Turen på Kort     Oversigten over Turforslag 
Rosensgade     
Tusindvis af mile i postvogn
H. C. Andersen tilbragte hundredvis af timer i og rejste tusindvis af kilometer med postdiligencer og ekstrapost.
HCAs tegning af en postvogn. Lavet på tysklandsrejsen i 1831.
Aarhus var – om ikke et knudepunkt for en voldsom trafik – så dog et af forbindelsesleddene til og fra Sjælland. Fra Aarhus var der også regelmæssige forbindelser med postvogne til de øvrige købstæder i Jylland.
Livet på landevejen
Den 11/ 12. juni 1830 var H. C. Andersen tilbage i Aarhus efter sin første Jyllandsrejse. Herfra kørte han videre med ”Exstrapost” sydover til Odense.
Den 22. juni 1830 skriver han fra Odense til Ludvig Læssøe, hvor han giver et par maleriske iagttagelser af hverdagslivet:
    ”Fra Viborg kjørte jeg om Natten over Rederne til Aarhuus i en skyllende Regn, saa Tøiet draperede sig paa mig, saa at alle mine skjønne Former viiste sig. I Aarhuus var Alt Fryd og Glæde over Kongens Nærværelse, men Enkelthederne kan vi mundtlig meddele; herfra tog jeg Extrapost til Skanderborg…”
Kongebesøget
Begivenheden, som omtales, er Frederik VI’s besøg i Aarhus. Kongen tilbragte flere dage i byen, og H. C. Andersen nåede at opleve en del af virakken omkring kongebesøget.
Hos gæstgiver Fulling igen
Andersen nævner ikke, hvor han overnattede, hvis han overhovedet nåede det, inden han rejste videre, men mon ikke det har været hos samme gæstgiver Fulling i Vinkældergården på Sankt Clemens Torv, hvor han var indlogeret to uger tidligere.
Poststationen i Rosensgade
Postvæsenet stod for al passagertransport mellem landets byer, og postvognen eller postdiligencen udgik normalt fra postmesterens private bolig, der også fungerede som byens posthus.
Posthuset lå i Rosensgade 909 (nu nr. 34), den hvide bygning lidt til venstre i billedet.
Det var herfra HCA tog med "Extrapost" i 1830. Foto ca. 1900.
I 1830 hed postmesteren Jørgen Tersling, og posthuset lå i Rosensgade nr.34, hvor unge Andersen måtte hen for at komme videre med ”Extrapost”.
”Pinselskasser”
H. C. Andersen havde et had/kærlighedsforhold til datidens vigtigste transportmiddel – postdiligencen og ekstraposten, men de var et nødvendigt onde.
Eventyrdigteren kom undertiden til at hade dem, for han måtte nogle gange bruge hele dage på at komme sig efter lange ture i "pinselskasser", som han kaldte dem i rejseskildringen
"I Spanien" :
    ”.. ved Perpignan endte det med Jernbanerne, men herfra er kun nogle Timers Reise ind i Spanien. Om Reisen der havde jeg hørt de meest afskrækkende Skildringer; Diligencerne beskreves som Pinselskasser store, tunge Omnibusser med Indgang i den ene Side, saa man ikke kunne slippe ud, naar man væltede paa denne, og man væltede altid”
- og alligevel
Posthornets trutten vakte alligevel en voldsom udlængsel i ham, og når diligencen skramlede af sted gennem sommernatten, glemte han alle besværligheder.
Postdiligencen ud for posthuset i Rosensgade nr. 907 (nu nr. 38).
Her lå postkontoret fra 1842 til 1856. Akvarel af Frederik Visby. Motiv fra 1850erne.
Koleraen i 1859
I sommeren 1859 var der en større koleraepidemi i Danmark, bl.a. i århusområdet.
H. C. Andersen var igen på en jyllandsrejse og frygtede at blive ramt af koleraen. Under opholdet hos Drewsen i Silkeborg fulgte han med i avisernes beretninger om koleraen, der sydfra var nået til Aarhus.
Silkeborg Avis 24.8.1859. Avertissement om koleraen. Se hele teksten i
"Læs mere"-boksen eller klik her.
Den 5. september skriver han bekymret i Dagbogen om sine mange problemer med maven:
    ”Maven synes nu at [være] blevet haard, men den er dog fornemmelig, Cholera i Horsens og Fredericia, ligesaa Aarhuus, det er ret trist at min smukke Sommernats Drøm ender i Sygdoms Angest,,,,”
Han undgik helst kontakt med mennesker og genstande, der havde været i områder med kolera.
Dagen før sin afrejse fra Silkeborg noterer han foruroliget i Dagbogen:
    ”…Til Aften kom Drevsen og Søn over Aarhuus, det var mig uhyggeligt at omfavnes af ham og høre tale om Choleraen der skulde faae fat i mig…”
Postdiligencen ses på Store Torv ud for Hotel Royal. Den hvide bygning i midten er rådhuset, der blev revet ned i 1859. Akvarel af Frederik Visby. Motiv fra 1850erne.
Den ”epedimeserede Kasse"
Den 10. september 1859 rejste han fra Silkeborg til Odense. Han følte sig utryg og syg ved tanken om at få kolera, og har ikke haft det godt efter denne rejse. I Dagbogen lyder det bekymret:
    ”… fem Pasagerer havde været med fra Aarhuus til Horsens og nu to tilbage. Jeg gik med en uhyggelig Følelse ind i den epedimeserede Kasse..”.
Læs mere
HCA som rejsende     29 udlandsrejser     Rejsebudget    
Rige kilder     Silkeborg Avis
H. C. Andersen som rejsende
Hamburgerdilligencen ved postgården i Købmagergade i København.
Udateret maleri af Rasmus Christiansen.
Det er velkendt, at H. C. Andersen elskede at rejse. Han var en skarp iagttager af naturen og af fremmede folkeslag, og han havde let ved at acceptere andre trosretninger, kulturer og politiske systemer.
Billedet viser noget af H.C. Andersens rejseudstyr.
Hans første egentlige rejse - Jyllandsrejsen - foretog han som 25 årig i 1830, hvor han var 4 dage i Aarhus - og rejselivet fortsatte til han var 68 år.
29 udlandsrejser
Han foretog 29 udlandsrejser og rejste oftere og i længere perioder end andre personer på den tid. Desuden rejste han ikke blot i tidens traditionelle rejselande i det centrale Europa, men besøgte også mere ”eksotiske” steder som Nordafrika, Balkan, Spanien og Portugal.
Rejsebudget
H. C. Andersen overvejede altid nøje, om han havde penge nok til at gennemføre sine rejser. Desuden lagde han meget nøjagtige planer og ruter for sine rejser, hvor han hentede stor inspiration. Se blot brevet til forlæggeren Elmquist i
Mejlgade 48 fra 1831.
Rige kilder
H. C. Andersen nedskrev minutiøst sine rejseaktiviteter, og vi har i dag stadigvæk stor glæde af hans livlige rejseskildringer, breve, dagbøger og almanakker.
Silkeborg Avis
I Silkeborg Avis kunne man 24. august 1859 læse følgende:
    "Da den asiatiske kolera er udbrudt i Århus, og samfærdslen mellem Århus og Silkeborg er meget levende, finder vi os foranlediget til på ny at indskærpe byens beboere de diætetiske og hygiejniske forholdsregler, som er nødvendige, for at epedemien intet næringsstof skal finde. Herhen hører den størst mulige renlighed med klædedragt, beboelseslejlighed og gårdspladser, hyppig skiften af linned, vaskning og udluftning af værelser, især sovekamre, og omhu for, at ingen stinkende luft udbreder sig i gården fra møddinger, latriner, stillestående spildevand og svinestier.
    Fremdeles er det nødvendigt at iagttage mådehold i spise og drikke, og så vidt muligt at afholde sig fra nydelsen af alle sværtfordøjelige, sure, fede, opblæsende og afførende næringsmidler, såsom umodne og fordærvede frugter og haveurter, meloner, agurker, kål og roer, fedt flæsk og fede fisk, især ål.
    Af drikkevarer må man undgå slet vand, gæret eller surt øl, sur mælk og for megen nydelse af brændevin. Sparsom nydelse af rødvin og portvin er derimod gavnlig, ligeledes af brændevin, når deri blandes bitre dråber, som kan fås på apoteket uden recept.
    Enhver, som har hårdnakket diarré, må bruge koleradråber, som ligeledes kane fås på apoteket, eller straks søge læge.
    Til publikums beroligelse bekendtgør vi desuden, at sygehuset vil blive sat istand til straks at modtage mulige indtræffende koleratilfælde."
Kort, printvenlig udgave af turen
her.
© 
Postdiligencer
Mange forbinder diligencen med wild-west filmene.
I Danmark gik det mere fredeligt til. Diligencen var en lukket hestevogn til befordring af personer samt mindre pakker og breve.
I 1798 begyndte diligencekørslen for alvor med første rute mellem København og Helsingør. Vognene havde plads til ti personer og var trukket af fire heste.
I 1834 blev der oprettet forbindelse mellem København og Hamburg, men i takt med anlæggelsen af jernbanerne mistede postdiligencerne efterhånden deres betydning.
Ekstrapost
Ekstrapostvæsenet byggede på den almindelige befordringspligt, der tidligere - både i fredstid og under krig - påhvilede enhver, der ejede befordring.
Den såkaldte ”ægtkørsel” eller pligtkørsel hvilede på vognmandslaugene, der hellere end gerne ville køre ”exstrapost”, da betalingen var høj.
Ved ekstrapoststationer på landet var der ofte forsøg på at lave forhåndsaftaler på denne kørsel, der blev rekvireret på postkontorerne eller hos en kroejer, hvis denne var udnævnt til postekspeditør.