Dronning Margrethe II og Prins Henrik
Under et sommertogt i 1967 med kongeskibet kom kongefamilien også til Århus, og det var under et besøg på Marselisborg Slot, at kong Frederik tilbød Margrethe slottet:
-
”med ret til at vende hans barndomshjem på hovedet”
og videre udtrykte han:
-
“at de ikke skulle hænge fast i, hvad slottet var”.
Prinsesse Margrethe var egentligt ikke meget for at modtage tilbuddet. Hun kendte kun slottet med de mange mørke rum fra sporadiske besøg hos farmoderen, dronning Alexandrine, og senere havde hun kun sjældent lejlighed til at komme til det fornemme, men forladte palæ:
-
"Jeg havde ingen fornemmelse for Marselisborg."
Til gengæld havde hun gode minder om en hyggelig tid på kollegiet, da hun læste statskundskab i Århus. - men prins Henrik sagde:
-
“Selvfølgelig skal vi sige ja tak”.
På dansk eller fransk forstås. Siden har Dronning Margrethe udtalt, at det var prins Henrik, der havde sans for palæets kvaliteter og efterfølgende har sagt, at Marselisborg er:
-
”det sted, hvor de holder rigtig ferie”
Folkegaven til Margrethe
Endnu engang blev Marselisborg Slot en del af en folkegave i forbindelse med et bryllup.
Denne gang bestod gaven i en modernisering og istandsættelse af slottet.
Den samarbejdende arkitekt var kgl. bygningsinspektør
Thorkild Ry Andersen
Prinsessen tog ivrigt del i indretningen, og vel var nogle af hendes ideer for vilde, men andre blev gennemført.
Det store vinduesparti i sydgavlen ved det nye svømmebassin blev skiftet ud med små sprossevinduer.
Margrethe valgte dette værelse - der tidligere havde fungeret som børne- og barnepigeværelse - som soveværelse.
Værelset havde den bedste udsigt og det bedste lys.
Svømmebassinet
Det er ikke tilladt at gå op ad trapperne og kigge ind gennem slottets vinduer til henholdsvis vestibule og havestue. Men man kan beundre østterrassen, der er kranset af roser i smedejern. Man kan også kaste et blik ind til svømmebassinet ved sydgavlen. Bassinet blev anlagt i 1968 - og helledusseda!! Er det virkelig den ”tilbygning”, der dengang blev dækket af pressen næsten fra dag til dag? Med sine 8 x 10 meter og en dybde på 2½ meter ligner poolen og det lille soppebassin med den mørke bund absolut ikke nogen royal ekstravagance.
Vilhelm Theodor Fischer: Ørnen
Inde ved svømmebassinet står stentøjsfiguren, Ørnen af Vilhelm Fischer (1857-1928). Den er fra Den kongelige Porcelænsfabrik, skabt i 1925. Kunstneren er kendt som dyremaler, men fra slutningen af 1894 var han tillige knyttet til Den kgl. Porcelænsfabrik som maler.
Ørnen med det bistre udseende stod tidligere i slottets havestue, hvor den så ud, som om den:
-
”var parat til at spise den gæst, der ikke havde nået at tømme kaffekoppen i tide!” (Citat: Dronningen)
Bryllup 1967
Prinsesse Margrethe og Prins Henrik blev viet 10. juni 1967. Byen blev for alvor henrykt, da tronfølgerfamilien efter brylluppet begyndte at tage fast ophold i Århus om sommeren, og i 1969 brød dronning Ingrid og kong Frederik en over 20-årig tradition og holdt jul på Marselisborg sammen med tronfølgerparret og prinserne Frederik og Joachim. Julen blev ellers holdt på Trend. I dag har den kongelige familie også tradition for at holde juleferie og undertiden påskeferie i Århus.
En oase
På Marselisborg er der ingen officielle forpligtelser, men regentparrets tilstedeværelse er med til at kaste glans over byen, og det er en århusbegivenhed, når kongefamilien indleder sommeropholdet på slottet. Efterhånden er det blevet en tradition, at regentparret opholder sig på slottet fire gange om året. 2 uger i påsken, 4 uger om sommeren, et par uger omkring Århus Festuge og et par uger omkring jul. Om sommeren giver regentparret normalt en reception enten på slottet eller om bord på kongeskibet. Marselisborg har aldrig været ramme om en egentlig statsbanket, men slottet har haft mange fornemme besøgende. Regentparrets store familie kommer ofte på slottet, men derudover fungerer Marselisborg Slot primært som et sted for rekreation og afslapning.
Hektisk aktivitet
Tiden op til kongefamiliens ankomst er hektisk. Parken lukkes 5 dage før regentens ankomst, så alt kan være klart, når Dronningen modtages på slottet. Der luftes ud og der åbnes eventuelt for varmen et par dage før ankomsten. Gulvene bones, og alt skal være skinnende rent, og det var åbenbart ikke altid lige nemt at skaffe arbejdskraft. I juni 1973 kan Aarhuus Stiftstidende berette, at Fru G. Wonge, der stod for hovedrengøringen af slottet, ikke kunne skaffe nok "raske damer med kost og spand”