Børn døde af røgforgiftning

Den 24. december 1898 kunne man i det socialdemokratiske dagblad Demokraten læse overskriften:

Peter Sabroe sad juleaftensdag på avisen Demokraten, hvor han arbejdede. Her fik han besked om den tragiske ulykke i landsbyen Skejby nord for Århus. Et forældrepar var stået op kl. 3 om natten for at tage på arbejde på nogle af gårdene i omegnen. Lars Svendsen børnenes far var røgter, og moren malkede køer på en anden gård. Før de gik, havde moren tændt op i kakkelovnen. Da forældrene kom hjem kl. 7.30, lå børnene og var døde af røgforgiftning.

Demokraten beretter:

"Da Ulykken og dens Omfang blev Moderen bekendt, lammedes hun fuldstændig.(…) Det var, som om hun pludselig blev et levende Lig. Man frygter for, at hun har mistet Forstanden."

Efter ulykken indkaldte Peter Sabroe i Demokraten til en demonstration mod de urimelige vilkår, landarbejderne levede under.

Demonstrationstog til Skejby

2000 mennesker samledes i Vennelyst og gik i demonstration med røde faner til Skejby Kirke for at deltage i begravelsen Vandringen startede i snestorm fra Vennelystparken.

Sabroe holder tale

Bønderne i Skejby havde ikke engang hejst flaget på halv stang, da demonstrationen nåede frem, men præsten gav Sabroe lov til at tale:

“En ulykke som denne kan siges at være en følge af social elendighed”

Indsamlig

Den konservative avis Aarhuus Stiftstidende samlede penge ind til den indebrændte familie. Det blev til 210 kroner, der kunne bruges til nyt bohave.

Peter Sabroes Plads

Pladsen blev anlagt i 1932 i den sydlige del af Vennelystparken foran indgangen. Den fik først navnet Peter Sabroes Plads i 1939, da statuen af Peter Sabroe blev flyttet hertil fra Park Allé. I 1973 blev statuen flyttet til sin nuværende plads på Østbanetorvet, da Nørreport blev udvidet. Navnet på pladsen ophørte i 1977.

Litteratur

Den voldsomme ulykke i Skejby er omtalt mange steder i bøger og i tidsskrifter. Johan Skjoldborg skildrer begivenheden i romanen Gyldholm. Endvidere omtales den i Sven Sabroes Min mærkelige far og i Holger Eriksens bog Børneven og stridsmand. Peter Sabroe som journalist.

Læs mere

Landarbejdernes elendige vilkår

Sabroe skrev en artikel om den tragiske ulykke i Skejby og brugte denne sag til at gøre opmærksom på landarbejdernes elendige vilkår: De små børn var jo alene hjemme og måtte passe sig selv, fordi forældrene skulle arbejde for andre - nemlig "den udbyttende Klasse", som dybest set var ligeglade med, hvordan børnene havde det. Næste dag var der en artikel i en højreavis. Heri stod, at ulykken blot viste, hvor uansvarlige arbejdere var, når de satte børn i verden. Selv om arbejderne knapt kunne ernære sig selv, avlede de børn i en vældig fart og gik ud fra, at samfundet klarede problemerne.

”Agitatorisk Halløj”

Sabroe fortsatte med at skrive artikler om sagen, hvor han beskrev de usle og slavelignende vilkår, som landarbejderne levede under. Højreaviserne svarede med at angribe Sabroe, bl.a. for at misbruge begravelsen af de 5 små børn til at lave en demonstration og "agitatorisk Halløj". Omtalen af Sabroes og højreavisens artikler er hentet fra: Her kommer fra Dybet af Jørgen Sørensen og udgivet af Dansklærerforeningen.

Gravstenen

Peter Sabroe samlede ind til en gravsten til børnene. Den blev sat op samme vinter og kan ses i dag på kirkegården i Skejby.

Andre møder og demonstrationer i Vennelyst

Anlægget Vennelyst blev gennem mange år brugt af den århusianske venstrefløj til møder og demonstrationer. F.eks. skriver Aarhuus Stiftstidende om 1. majfesten i 1899:

Mødet var opfyldt af Demonstranter, der knap gad høre, hvad der blev sagt fra Talerstolene. Harald Jensen talte indendørs og Peter Sabroe talte i Parken. Hr. Sabroe præsenterede nogle Sprogblomster, af hvilke vi blot skal gengive et Par, som kan illustrere Niveauet. Hr. Sabroe sagde blandt andet: “at en Snedkersvend er mere værdifuld end fem Generalmajorer” og fortsatte med ”at alle vore Konger, de døde vel at mærke, havde været nogle Svin, hvad angik Moral og Sædelighed”