Litteratur

Harry Søiberg skildrer både Harald Jensen og Peter Sabroe i Østergade i romanen På vej mod tiden,

“Det var fyraften, Hannibal kom fra værkstedet og drejede ned ad gaden, hvor socialistbladet havde redaktion. Han gik på det modsatte fortov med blikket rettet mod det grå hus, som af de fleste folk i byen blev set ned på med fjendtlige blikke”.

Hannibal, der er Harry Søiberg selv, vil gerne være journalist og kommer for at aflevere en artikel, han har skrevet om lærlingeforhold. En journalist gør grin med Hannibals stavning, men han vises ind til redaktøren, Peter Nybroe (Sabroe), der beskrives således:

“....han befandt sig foran den frygtede socialistfører, hvis tale på mødet i anlægget havde opflammet alle. Den samme følelse rørte sig i ham, han fik både mod og skræmtes tilbage. De kraftige opadsnoede barter ragede ud fra de runde kinder som stridbare børster, mens et par lyse øjne så hvast på ham. Men uventet blev udtrykket mildt, redaktøren lænede sig tilbage i stolen uden tanke om travlhed; skønt han blev revet bort fra sit arbejde, var det, som han med det samme blev Hannibals ven. De ønsker, unge mand, både stemmen og ansigtstrækkene smilede af venlighed. Hannibal kendte stemmen igen fra talerstolen og den kraft, der som hammerslag huggede ordene fast i sindet. Med en velplejet hånd rakte han ud efter papiret, Hannibal stod med. Værsgod, sæt Dem.... og Hannibal satte sig med brændende kinder som foran en ild, han havde en følelse af, at denne mand ville tage ham under sin beskyttelse, og give ham medhold. De stærke farver i det røde slips, som redaktøren bar, lyste mod ham, det flotsiddende tøj var lapset og langt fra enhver tanke om fattigdom. Hannibal vidste godt, at det var af den grund, der blev leet ad ham. Alligevel fyldtes han af hengivenhed, han sad overbevist om retfærdigheden i det oprør, denne mand ville rejse for at give de undertrykte ret.”

Samtalen med Sabroe fortsætter de næste par sider.

Politisk forfølgelse

I romanen arbejder Hannibal som bogbinderlærling hos en bogbinder i Vestergade. Han bliver forfulgt af mesteren på grund af sin politiske overbevisning og vil henvende sig til Peter Sabroe.

“Han befandt sig i den gade, hvor arbejderbladet (Demokraten) var, og han blev stående henne på hjørnet, uden egentligt at ville det var han drevet den vej. Det havde været i hans tanker at tale med Peter Nybroe og fortælle mesterens forfølgelse, han var den eneste, han kunne søge støtte hos.”

Mødet med Sabroe

Hannibal beslutter sig til at gå ind på avisen for at møde Sabroe, men møder i stedet redaktøren Harald Jensen, der undertiden kunne have en ambivalent holdning til Peter Sabroe

“Redaktør Nybroe er her ikke, sagde hun, han er så optaget nu til valget. Men den gamle redaktør (Harald Jensen) er på redaktionen, hvis De vil tale med ham.” Redaktøren så venligt op på ham, skønt han tydeligt viste, at han var optaget. Da Hannibal blev stående ved døren, vinkede han ham hen til arbejdsbordet, han smilte som om han havde en skælm bag øret, opmærksom på Hannibals højtidelighed, vant til at ungdommen gjorde mere ud af det, end det var. “Hvad bringer dig herhen, du ser så forskrækket ud. Nybroe er ude til møder, så vi er af med ham nogle dage. Han syntes at mene, at det både var godt og ondt. Han lærer aldrig at undgå at gi’ modstanderne stof, selv nu vi skal ha valg. Vi skal vinde nordre kreds”

Ved et andet møde på Demokratens redaktion i Østergade kommer Hannibal for at sige farvel. Han er blevet sortlistet, som det også var sket for Peter Sabroe, da han var skomagersvend i København:

“Den gamle redaktør snarere lo end tog hensyn til den tilstand, han godt så, Hannibal befandt sig i. Har de jaget dig på porten...han behøvede blot at se på Hannibal for at få det bekræftet. Har du ventet andet, han stillede sig stor og mægtig foran Hannibal. Ingen af mestrene her i byen vil gi mig arbejde, fik Hannibal endelig forklaret.